En central del af arbejdet er mobilisering. At sørge for, at vores medlemmer føler sig inkluderede og bidrager på den måde, de er bedst til. En anden vigtig opgave er at vægte opgaver overfor ressourcer, så valgkampen bliver effektiv og en god oplevelse.
Det er vigtigt at alle husker at man skal facilitere, at andre kan være med til at lave valgkamp. Det handler om at skabe gode rammer, klare opgaver, motivere og støtte så så mange som muligt kan være med til at løfte valgkampen lokalt.
Centralt for et succesfuldt samarbejde er denne ABC. Når den er gennemgået, har afdelingen allerede taget det første store skridt i planlægningen af valgkampen.
A for ansvar: Klar ansvarsfordeling er afgørende. Afklar, hvem der har ansvar for hvad – før, under og efter valgkampen.
B for beslutninger: Beslutningsproces. Tal om, hvordan der løbende tages beslutninger om valgkampen. Hvem skal inddrages eller informeres?
C for coordination: Afklar, hvordan I koordinerer og kommunikerer i planlægningen og under selve valgkampen. Herunder gennem, hvilke kanaler ex. mail, møder etc.
SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF AFDELINGER
Afdelingerne kan med fordel samarbejde på tværs af storkredsen. Måske ønsker I at afholde en stor midtsvejsfest, dele ud i hele storkredsen samtidig eller måske har I brug for stærke unge folk til at hjælpe med plakatopsætningen. Kontakt afdelingerne i nærheden og de lokale RGU og SUF-afdelinger og hør, hvordan I bedst kan samarbejde.
Du finder kontaktoplysninger på den lokale SUF eller RGU-afdeling på deres hjemmesider.