Pressearbejde

Derfor er det at bruge medierne en vigtig mulighed, og hvis man griber arbejdet rigtigt an, så er det faktisk ikke så svært at bruge medierne til at få vores budskab ud. Pressearbejde er et håndværk, som kan læres – uanset om det drejer sig om at gøre sig gældende i debatspalterne eller i form af journalistisk omtale. Der er grundlæggende tre måder at gøre Enhedslisten gældende i medierne:

• Debatindlæg (læserbreve, debatindlæg, kronikker, blogs mv. )
• Journalistisk omtale (Artikler, TV- og radioindslag mv.)
• Annoncer

Debatindlæg

Debatindlæg er en god måde at få vores synspunkter, kritik og idéer ind i avisernes spalter. Debatsiderne er faktisk nogle af de mest læste, og afsenderen har fuld kontrol over indholdet.

Læserbreve kan være reaktioner på noget, der aktuelt sker, eller på artikler eller andre læserbreve i samme avis, men det kan også være indlæg, hvor vi selv sætter en dagsorden. Det er ofte ret let at få optaget debatindlæg. Ikke mindst hvis man er kandidat og hvis man holder de formmæssige grundregler for øje.

Praktisk

• Kig i det pågældende medie (eller ring til debatredaktøren) for at finde ud af, hvor mange ord eller anslag indlægget må fylde. Det er vigtigt at overholde, ellers bliver indlægget beskåret eller helt fravalgt.
• Send generelt kun dit læserbrev til et medie – ellers bliver de ofte sure – og det kan betyde, at dine læserbreve bliver fravalgt en anden gang.

Fokus og indhold

• Tal ind i konkrete og gerne lokale problemstillinger og nære udfordringer.
• Knyt an til vores overordnede politik, så vores mærkesager og budskaber bliver kommunikeret konsistent, bredt og tydeligt.
• Overvej, hvor kandidater fra andre partier i storkredsen har deres styrker ogsvagheder, når du vælger emner og budskaber.

Skrivetips

• Skriv forståeligt. Brug ikke for svære ord.
• Et budskab/vinkel pr. læserbrev. Tænk: ”Jeg vil gerne fortælle at ….”
• Indled og afslut med den centrale pointe.
• Find en god overskrift. En god overskrift skal fænge redaktionen, så de bringer indlægget, men også fange læserens opmærksomhed.
• Tænk over at genbruge de tekster du laver. Hvis du f.eks. har været ude og holde et oplæg, eller hvis afdelingen skriver en løbeseddel. Så omformulér og brug til læserbrev.

Dårlig start på læserbrev: ”Den 15. juni var der møde i folketinget. Her valgte regeringen at vedtage den såkaldte genopretningspakke. Pakken vil betyde, at kommunerne skal….”

God start på læserbrev: ”Regeringens genopretningspakke vil medføre massive forringelser i vores børnehaver, vuggestuer og ældrepleje…”

Journalistisk omtale

Den anden vej til avisernes spalter og den eneste vej til radio og tv, er at få journalistisk omtale. Altså at få en journalist på et medie til at fortælle om initiativer, udspil, aktioner m.v.

Med journalistisk dækning mister man den fulde kontrol over indholdet. Til gengæld styrker det troværdigheden og udbreder vores politik. Her er en række råd til at få journalistisk dækning:

Drop myterne om journalister

Mange på venstrefløjen har generelt en negativ holdning til journalister. ”De er borgerlige”, ”De gider aldrig, at skrive om os” osv. En god start på effektivt pressearbejde er at lægge de myter fra sig, og i stedet tænke på journalister som en god mulighed for at få vores synspunkter ud.

Journalister er journalister. De arbejder efter en række journalistiske kriterier for væsentlighed. Hvis vi formår at leve op til disse kriterier, og levere gode historier, så er vejen til spalterne åbnet.

Hvornår har man en god historie

At vi synes, noget er uhyre vigtigt, gør det ikke nødvendigvis til en god journalistisk historie. Journalister arbejder efter faste regler for, hvornår en historie er en nyhed. Hvis ikke historien lever op til en eller flere af nyhedskriterierne kommer den ikke med.

A ktualitet. Det, der sker lige nu, eller i nærmeste fremtid. Eller en aktuel dagsorden.

V æsentlighed. Historiens samfundsmæssige betydning – hvor mange mennesker betyder sagen noget for – hvad er den ”lokale” betydning?

I dentifikation. Det betyder meget for os som læsere, at vi kan genkende os selv i historierne. Historier, der får mennesker til at tænke på, at det kunne være dem selv, har høj journalistisk værdi.

S ensation. Det uventede og det usædvanlige. (Ex. EL anmelder borgmesteren for korruption)

K onflikt. Strid og interessemodsætninger har høj prioritet. (Ex. EL vil have løfter før valgsamarbejde).

Nyhedskriterierne = AVIS + Konflikt

Ikke alle kriterier behøver at være til stede samtidigt. MEN jo flere kriterier, der er til stede, jo større chance for omtale.

Reaktiv og proaktivt pressearbejde

Der er typisk to måder at komme på banen i medierne.

Det reaktive pressearbejde er når du ser en sag eller en historie i medierne, og så reagerer på den historie, og på den måde selv får omtale. Det kan være du har læst en historie om, at en lokal skole skal lukkes – og så reagerer ved en politisk udmelding eller endnu bedre, med en eller anden handling.

Det proaktive pressearbejde , er når vi selv finder historier frem og sælger dem. Når vi selv sætter dagsordener. Det kan være at et medlem har hørt, at det private gartnerfirma, der passer kommunens parker, bruger underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Du undersøger sagen grundigt og kontakter derefter en journalist og tilbyder historien, under forudsætning af, at en lokal kandidat kommer med i historien.

Før du kontakter journalisten – forbered historien

Uanset om det er proaktivt eller reaktivt, skal du forberede dig godt, inden du forsøger at sælge din historie.

Find vinklen: Præcis som med læserbreve er det vigtigt, at du formulerer en klar vinkel. Hvad er historien? Hvad er det vi vil fortælle? En god idé er at skrive det ned. Historien er: ”EL kræver løfter fra S og SF om bevarelse af den lokale folkeskole.” Tænk også over aktørerne. Hvem er de ansvarlige/skurkene? Hvordan løses problemet?

Find Enhedslistens rolle: Hvorfor er det, at Enhedslisten skal med i historien? Hvad nyt siger vi eller gør vi? Det er en god idé at ”gøre” et eller andet, så journalisten har en krog til at bringe EL ind i historien. F.eks.: Rejse sagen gennem folketinget (kontakt MF’er), lave en demonstration/aktion, lave et protestbrev eller en facebook-side , kræve en undersøgelse etc. Det vigtige er, at vi gør eller siger noget, som andre ikke har gjort.

Underbyg historien: Tal, statistik, analyser og rapporter, der understøtter din historie, kan være en god idé. De skal dog have direkte relevans. Stil kritiske spørgsmål til din historie, og find dokumentation, der underbygger svarene.

Find evt. case: Det kan være en fordel specielt til TV, at finde en case, der illustrerer historien, og som gerne vil udtale sig: Naboen til svinefarmen vi vil have fjernet, den fyrede medarbejder, børneforældrene, der mister deres pædagoger etc. De behøver ikke at støtte EL.

Kontakten til medierne – hvilke medier og hvordan

Når du er klar med din historie, kommer det vigtigste – og det, som mange synes er det sværeste: Kontakten til journalisten.

Pas på med pressemeddelelser: Vi har en dårlig vane på dette område – nemlig overdreven anvendelse af pressemeddelelser. Men det er sjældent den bedste måde, hvis du har en god historie. For det første, fordi den personlige kontakt til journalisten generelt er bedre. Og for det andet, fordi det kan være en fordel at give en historie til kun ét medie.

Valg af medie: Når du har din historie på plads, skal du overveje, hvilket medie der bedst kan formidle din historie:

• Er historien stor nok til at forsøge den regionale TV-station og er der billeder i den?
• Er der medier, der i den seneste tid har behandlet samme emne?
• Har du i forvejen en god relation til en specifik journalist?
• Er det en faktatung historie og derfor bedst egnet til avisspalter.

Kontakten: Personlig kontakt til journalisten er i de fleste tilfælde klart det bedste.

1. Undersøg f.eks. om der er en journalist, der på det seneste har behandlet et emne med forbindelse til den historie.
2. Ring journalisten op, ros evt. hendes tidligere arbejde, og gengiv KORT hvad din historie er (se vinkling ovenfor). Spørg om det er OK, at du sender en mail.
3. Send en mail. Start igen med vinklen: Historien er kort… Underbyg historien med argumenter og fakta, for eksempel opstillet i punktform. Medsend evt. relevant dokumentation. Skriv, at du regner med at høre fra hende inden XX, da du ellers vil forsøge at afsætte historien andetsteds.
4. Følg op pr. telefon, hvis du ikke hører noget.

Mange bryder sig ikke om den direkte journalist-kontakt, og det kan være ubehageligt for tredje gang at få afvist en historie. Men husk: Det er ikke personligt. Journalisten gør sit arbejde, og det samme gør du. Vær ligeværdig med journalisterne. Vær professionel, så behandles du som sådan.

Anvendelse af pressemeddelelser

Som sagt er pressemeddelelser ikke noget universal-redskab. Pressemeddelelser er først og fremmest gode til tre ting:

TYPE 1 – HURTIGE POLITISKE KOMMENTARER:

Til helt aktuelle begivenheder. F.eks. er det sandsynligvis en god idé at sende en pressemeddelelse ud, kort efter byrådet har vedtaget sit budget, med en række skarpe kommentarer fra vores spidskandidat, som de lokale medier kan klippe ud og bruge. Eller hvis den lokale avis har kørt en sag om et eller andet.

En sådan pressemeddelelse bygges op således

1. Overskriften skal fange interessen hos redaktionen, og indholdet i teksten. Det betyder at overskrifter som ”EL er imod miljøsvineri ” ikke er gode, mens ”Enhedslisten: Snyd i budgetudkast” er bedre.
2. Indledende tekst, der meget kort (max 2 linjer) ridser op, hvilken sag det handler om. Hvad er historien. Hvad er det Enhedslisten gør, kræver og hvorfor.
3. Så kommer kommentaren ex.: Enhedslistens spidskandidat XX udtaler: og så sættes kommentaren op på ”pinde” så redaktionen bare kan klippe og klistre ind i en artikel.
4. Hvis der er en fortsættelse på historien, er det altid godt at slutte af med, ex.: ”Enhedslisten vil nu indkalde ministeren i samråd – eller spidskandidaten har nuskrevet et åbent brev til borgmesteren”.
   

TYPE 2 – OPREKLAMERING AF ARRANGEMENT:

Pressemeddelelser kan også bruges til, at ”lokke” medierne til et vælgermøde eller ned til banegården lørdag formiddag, hvor I deler løbesedler ud.

I denne type pressemeddelelse er det vigtigste, at man fortæller præcis, hvad der sker, hvor og hvornår, og hvem som deltager (f.eks. spidskandidaten).

Evt. kan man tilbyde at sende digitale fotografier efterfølgende til fri afbenyttelse.

TYPE 3 – JOURNALISTISK PRESSEMEDDELELSE:

En sidste anvendelse særligt rettet til lokale ugeaviser med begrænsede journalistiske ressourcer er at skrive en ”journalistisk pressemeddelelse”. Har i f.eks. holdt et offentligt møde eller en aktion, så skriv en pressemeddelelse, som fortæller om forløbet. Ligesom en artikel. Og inkluder gerne et par kommentarer fra den lokale spidskandidat. Og send eventuelt fotos med fra arrangementet. Det ryger tit lige i spalterne.

Husk tydelig afsender: Slut altid pressemeddelelser af med en afsender, som redaktionen kan henvende sig til. Brug helst mobilnummer, eller et andet telefonnummer, som redaktionen kan ringe til ex.: For yderligere kommentarer, kontakt Spidskandidaten, tlf. xxxx xxxx

På www.enhedslisten.dk kan du se eksempler på pressemeddelelser fra folketingsgruppen.

BLANDEDE PRESSETIPS

Husk deadlines

Deadlines har stor betydning for om en historie bliver bragt. Kommer du f.eks. for sent til deadline til en lokal ugeavis, vil historien i en del tilfælde være uaktuel, når næste nummer udkommer.

• Lokal-TV holder redaktionsmøde om morgenen, hvor de planlægger aftenens program. Hvis du har en god historie, som ikke haster, kan du kontakte dem dagen i forvejen. Hvis du henvender dig efter 14.00 er løbet oftest kørt ifht. aftenens udsendelse

• Dagblade holder også redaktionsmøde om morgenen. Hvis man ønsker en historie i næste dags avis, skal man typisk ringe senest ved middagstid.

Husk journalisterne

Arbejd med at udbygge en lokal journalistliste. Hvem dækker hvad? Hvem har man haft et godt samarbejde med? Husk journalisternes navne, og læg mærke til hvad de skriver. Skriv til dem og ros dem. Også journalister elsker ros, men hører mest kritik.

I er altid velkomne til at kontakte Enhedslistens pressekontor på 3337 5080.

Sociale medier

Sociale medier bliver i stigende grad brugt i politiske kampagner. Man kan give mange gode råd om brug af sociale medier, men det vigtigste er, at man har noget på hjerte. At man har en politik, som man brænder for at fortælle verden om. Sociale medier handler om at dele med andre og lytte til hinanden. Fordi fællesskab fungerer. Her er lidt tips og tricks.

Facebook

Facebook er det ultimativt største sociale medie i Danmark med mere end 3 millioner brugere. Det er et vigtigt og magtfuldt medie, som tillader direkte dialog med vælgerne.

Men det kan være udfordrende at bruge Facebook optimalt. Mange opdateringer når kun ud til en brøkdel af venner og følgere, og brugernes tålmodighed er begrænset.

Som lokalafdeling laver I bedst kampagne på de sociale medier ved at:

• Opreklamere aktiviteter og kampagneinitiativer.
• Dele og like opslag fra kandidater og Enhedslisten.
• Ændre coverfotos, hent gerne fra eksempelvis Enhedslistens facebook.
• Promovere kandidater i storkredsen.

Facebook kan også bruges til at mobilisere og organisere kampagnen ved eksempelvis at lave et event for plakatophængning eller ved at have en hemmelig gruppe for de lokale aktive, hvor man kan brainstorme ideer, koordinere og lave kampagnetiltag.

Instagram

På Instagram, et fotodelingsmedie til smartphones, kan man dele kampagnefotos, fotos fra aktiviteter og politiske slogans. Brug gerne hashtag som #enhedslisten. Følg gerne Enhedslistens Instagram, like og del fotos.