Praktiske informationer om årsmødet 2022

Tid og sted 

Årsmødet ligger i weekenden d 13.-15. maj 2022. Mødet foregår i Hafnia Hallen i Valby, København. Adressen er Julius Andersensvej 6, 2450 Kbh SV.

Ankomst med offentlig transport 

Ankommer du med tog til Københavns Hovedbanegård, kan du tage s-tog linje A (mod Køge) og stå af på Ny Ellebjerg station. Herfra er der 850 meter at gå. 

Du kan også tage bus linje 10 (mod Brønshøj Torv) fra busstoppestedet i Istedgade og stå af ved Valbyhallen (Ellebjergvej). Herfra er der 745 meter at gå.

Ankomst med bil 

Der er gratis parkering ved Hafnia Hallen og ved Valby Hallen.

Indskrivning 

Du skal indskrives, før du kan deltage i årsmødet. Indskrivningen foregår digitalt for alle – uanset om man deltager fysisk eller digitalt. Den digitale indskrivning åbner allerede torsdag d. 12. maj, hvor du vil modtage en mail med et link til indskrivning.

Indskrivningen lukker ved mødestart fredag den 13. maj kl. 14.00. Hvis du vil skrive dig ind senere, skal du henvende dig i infoboden i Hafnia Hallen eller skrive til [email protected]. Bemærk at der kan gå op til 60 minutter, før din stemmenøgle til de digitale afstemninger bliver aktiveret. Vi opfordrer derfor til at skrive sig ind i god tid.

Hvis du har problemer med den digitale indskrivning, kan du få hjælp i Hafnia Hallen fra kl. 12.00 – 14.00 fredag d. 13. maj.

Ved ankomst til Hafnia Hallen vil du få udleveret et deltagerkort sammen med de sidste årsmødepapirer. Deltagerkortet skal bæres synligt under hele årsmødet.

NB: I Årsmødehæfte 2 var der fejl i teksten på side 5 angående indskrivning. Det er indskrivningsproceduren, som opridses her ovenfor, der er gældende.

Mad og drikke 

Frokost og aftensmad bliver serveret i hallen. I år vil der blive serveret vegetarisk mad. Der vil være adgang til gratis kaffe, te og vand under årsmødet.

Du kan købe sodavand, snacks osv. under hele årsmødet. Der vil desuden være mulighed for køb af vin og øl fredag og lørdag aften.

Morgenmad skal du selv sørge for, hvis du overnatter hjemme eller er indkvarteret privat. 

Der vil være morgenmad på hostel, for dem der er indkvarteret der.

Årsmødepapirer 

Du skal selv medbringe Årsmødehæfte 2 til årsmødet. Årsmødehæfte 3 udleveres på selve årsmødet. Begge er også sendt ud til delegerede og suppleanter via e-mail og kan desuden findes på årsmødesiden her. Indholdet af Årsmødehæfte 1 fremgår også af hæfte 2, så det kan du se bort fra.

Husk smartphone, tablet eller bærbar computer

Selvom årsmødet foregår fysisk, har vi indført nogle digitale løsninger, som vi har haft gode erfaringer med fra de foregående to års digitale årsmøder. Blandt andet indskrivning, afstemninger og talerliste foregår digitalt. Det er derfor vigtigt, at du medbringer et device (smartphone, tablet eller computer), der kan gå på internettet. Husk også at lade dit device op hjemmefra, da der er et begrænset antal stikkontakter i hallen.
Der vil være et begrænset antal powerbanks til låns i infoboden, hvis din telefon eller tablet løber tør for strøm.

Hvis du ikke har et device, du kan medbringe, kan du skrive til [email protected], så sørger vi for, at der er et klart til dig i infoboden i  Hafnia Hallen.

Internet i Hafnia Hallen

Der er ekstra stærkt trådløst internet i Hafnia Hallen, som du kan logge på fra din smartphone, tablet eller computer. Nettet hedder kk-public og kræver ikke adgangskode. Når du har valgt netværket vil der poppe en side op hvor der står velkommen til Københavns Kommune m.v. Her skal du bekræfte betingelserne og så er du på nettet. Da vi er mange mennesker der skal bruge nettet samtidig (til telerliste, afstemninger m.v.) opfordrer vi til at man IKKE streamer video eller andet datatungt under årsmødet.

Ind- og udsupplering

Hvis en delegeret skal forlade mødet og afgive sin stemmeadgang til en suppleant, skal vi vide det, så vi kan rette stemmeadgangen i afstemningssystemet. Du skal derfor henvende dig i infoboden, hvis du skal udsuppleres og meddele, hvilken suppleant der skal indsuppleres. Her skal du oplyse, hvilken suppleant der skal overtage din stemmeadgang. Hvis du deltager digitalt, skal du skrive til [email protected]. Der kan gå op til 60 minutter, før indssupleringen er trådt i kraft.

Bliver en suppleant indsuppleret som delegeret, gælder det for resten af mødet, eller indtil der sker en ny indsupplering.

Ifølge forretningsordenen kan ind- og udsupplering ikke ske for de samme personer mere end én gang pr. dag.

Rejserefusion

Hvis du er berettiget til rejserefusion for din deltagelse i årsmødet, vil du modtage et link til en digital ansøgningsformular, når mødet er i gang. Vi opfordrer til at benytte den digitale løsning, da det letter arbejdet med udbetaling af rejserefusionen. Der er rejserefusion for alle, der ikke bor i Region Hovedstaden. Vi opfordrer alle til at bestille orange billetter og undersøge muligheden for fælles transport.

Hvis du har problemer med den digitale formular, kan vi selvfølgelig hjælpe dig – enten i Hafnia Hallen eller ved at henvende dig til Landskontoret efter mødet.

Du kan læse om vores regler for rejserefusion her: 

https://vores.enhedslisten.dk/kontakt-oversigt/faq/rejserefusion/

Pris 

Afdelingerne vil efter årsmødet blive trukket 800 kr. for hver af afdelingens fysiske og digitale deltagere på årsmødet (delegerede og suppleanter). Beløbet trækkes på afdelingens mellemregningskonto på landskontoret. Der betales for det antal deltagere, som er tilmeldt. Der betales for tilmeldte, selv hvis de ikke møder frem, da der jo er bestilt mad og evt. overnatningsplads til dem.

Sygdom

Hvis du er syg eller har symptomer på sygdom, skal du melde afbud og lade en suppleant overtage posten som delegeret.

Garderobe:
Der er garderobe i Hafnia Hallen, hvor man kan sætte sin bagage og ligge sit overtøj.

Overnatning:
Har man bestilt overnatning igennem landskontoret foregår dette på CABINN Copenhagen: Arni Magnussons Gade 1,1577 København V.
Indtjekning er mulig fra kl. 15 den dag man har bestilt overnatning til, og udtjekning skal ske før kl. 12 den dag man rejser. Morgenmad er inkluderet i ens ophold på CABINN.
Yderligere praktiske informationer om CABINN Copenhagen kan findes her: https://www.cabinn.com/hotel/cabinn-copenhagen

Bagage:
Bemærk at mødet starter fredag kl. 14! Dog er det muligt at sætte sin bagage af på CABINN om formiddagen inden man tage videre ud til Hafnia Hallen.

Transport fra CABINN til/fra Hafnia Hallen:
Man sørger selv for transport fra CABINN til/fra Hafnia Hallen. Man skal med S-togs fra Dybbølsbro Station, der er ca. 600m at gå fra CABINN. Her tager man S-togs linje A i retningen af Hundige Station til Ny Ellebjerg Station, hvorfra der ca. er 1km at gå hen til Hafnia Hallen.

 

Har du spørgsmål? 

Så skriv en mail til [email protected]