Politiske praktikanter til Enhedslistens folketingsgruppe

Brænder du for en mere solidarisk, demokratisk og bæredygtig verden, og kunne du tænke dig at komme helt tæt på det politiske maskinrum? Så har du nu chancen. Enhedslisten på Christiansborg tilbyder en række spændende praktikpladser i efteråret 2024 for studerende på en SU-berettiget, videregående uddannelse, hvor praktik er meritgivende. Ansøgningsfrist 20. april kl. 12.00.

Enhedslistens folketingsgruppe søger praktikanter til efteråret 2024, som har lyst til at prøve kræfter med bl.a. at sikre Enhedslistens gennemslagskraft på flere politiske områder. Vi søger en række praktikanter som enten har interesse for klima-, miljø-, arbejdsmarkeds-, beskæftigelse og EU-politik samt andre politiske områder, hvor din faglighed kan komme i spil.

Du får din daglige gang i Folketinget, hvor du vil indgå i Enhedslistens politiske sekretariat. Konkret vil du blive en del af et politisk team af rådgivere og tilknyttet et folketingsmedlem. Her vil du få en grundig indføring i det politiske arbejde omkring Folketinget, ligesom du vil få erfaring med politisk kommunikation.

Om praktikken:
I Enhedslisten lægger vi vægt på, at praktikanters arbejdsopgaver er uddannelsesrelevante, at der er tydelige læringsmål og uddannelsesperspektiver i forløbet, og at du har tid til at lære og blive dygtigere.

Du får en praktikvejleder i hele din praktikperiode, som vil være den, som du i det daglige refererer til. Alt efter din uddannelse og erfaring vil dine typiske opgaver bl.a. bestå i:

  • At følge den politiske dagsorden i Folketingets relevante udvalg og bidrage til udarbejdelsen af mødemateriale til politikerne i form af politiske indstillinger, notater mv.
  • Presse- og kommunikationsopgaver så som at opdyrke pressehistorier og skrive artikler, pressemeddelelser og debatindlæg med det formål at formidle Enhedslistens politik.
  • At researche, politikudvikle og vidensopsamle.
  • At understøtte Enhedslistens folketingsgruppe i deres kontakt til borger, interessenter mfl. samt kalenderstyring.

Praktikområder:
I Enhedslisten søger vi en bred vifte af praktikanter bl.a. inden for:
– Klima- og miljøpolitik
– EU-politik
– Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik
– Økonomi og finanspolitik
Du skal dog ikke holde dig tilbage fra at sende os en ansøgning, hvis du har interesse for andre politikområder. Du må i din ansøgning meget gerne specificere hvilke politikområder du interesserer dig for.

Vi forventer, at du:

  • Forstår at tænke politisk og kritisk og er indstillet på at lære nyt.
  • Synes fagpolitik og politisk kommunikation er spændende og ikke er bange for at kaste dig over til tider teknisk lovgivning.
  • Er dygtig til skriftlig formidling og ser det som en spændende udfordring at formidle kompliceret stof, så alle kan forstå det.
  • Er initiativrig og kan løse konkrete opgaver selvstændigt.
  • Er frisk på at tage fat på både store og små opgaver og løfte i flok, når tingene går stærkt.
  • Er i gang med en SU-berettiget videregående uddannelse, hvor praktik er meritgivende.

Det er en fordel, hvis du har noget forhåndsviden til en eller flere af de tidligere nævnte emner, men det er ikke et krav, og hvis du har specialviden inden for andre felter, skal du ikke holde dig tilbage.

Du har måske en baggrund som aktiv i fagbevægelsen, elev- og studenterbevægelsen, grønne bevægelser, menneskerettigheds- eller udviklingsorganisationer. Du kan også have en helt anden viden eller andre kompetencer, som du tænker kunne være interessante at bringe i spil. I så fald vil vi også meget gerne høre om det.

Du skal have sympati med Enhedslistens holdninger og politik.

Praktikopholdet er ulønnet, men du får et månedligt beløb på 3.375 kr. som supplement til din SU. En såkaldt erkendtlighed jf. reglerne på området. Praktikopholdet løber som udgangspunkt fra d. 1. september 2024 til 1 februar 2025. Vi er dog fleksible, hvis du har særlige behov i forhold til planlægning af dine studier.

Ansøgningsfristen er onsdag 24. april. oktober kl. 12.00. Send din ansøgning og CV til [email protected] Skriv ”Praktikant efterår 2024” i emnefeltet.

Har du spørgsmål eller andet, er du meget velkommen til at kontakte praktikansvarlig Anna Køster på [email protected]

 

Praktikanter til Enhedslistens folketingsgruppe

Brænder du for en mere solidarisk, demokratisk og bæredygtig verden? Synes du at, klima-, EU-politik, arbejdsmarked- beskæftigelsespolitik eller andre poliske områder er spændende? Og kunne du tænke dig at komme helt tæt på det politiske maskinrum? Nu har du chancen! Enhedslisten på Christiansborg tilbyder en række spændende praktikpladser i efteråret 2023 for studerende på en SU-berettiget videregående uddannelse, hvor praktik er meritgivende. Ansøgningsfrist 21. april kl. 12.00.

 

Enhedslistens folketingsgruppe søger flere praktikanter til efteråret 2023, som har lyst til at prøve kræfter med bl.a. at sikre Enhedslistens gennemslagskraft på flere politiske områder. Vi søger en række praktikanter som enten har interesse for klima-, miljø-, arbejdsmarkeds-, beskæftigelse og EU-politik samt andre politiske områder, hvor din faglighed kan komme i spil. 

Du får din daglige gang i Folketinget, hvor du vil indgå i Enhedslistens politiske sekretariat. Konkret vil du blive en del af et politisk team af rådgivere og tilknyttet et folketingsmedlem. Her vil du få en grundig indføring i det politiske arbejde i Folketinget, ligesom du vil få erfaring med politisk kommunikation.

Om praktikken: 

I Enhedslisten lægger vi vægt på at praktikanters arbejdsopgaver er uddannelsesrelevante, at der er tydelige læringsmål og uddannelsesperspektiver i forløbet, og at du har tid til at lære og blive dygtigere.

Du får en praktikvejleder i hele din praktikperiode, som vil være den, som du i det daglige refererer til. Alt efter din uddannelse og erfaring vil dine typiske opgaver bl.a. bestå i:

  • At følge de politiske dagsordener i Folketingets fagpolitiske udvalg og bidrage til udarbejdelsen af mødemateriale til politikerne i form af politiske indstillinger, notater mv.
  • Presse- og kommunikationsopgaver såsom at opdyrke pressehistorier og skrive artikler, pressemeddelelser og debatindlæg med det formål at formidle Enhedslistens politik.
  • Research, politikudvikling og vidensopsamling.
  • At understøtte Enhedslistens folketingsgruppe i deres kontakt til borgere, interessenter mfl. samt mulig kalenderstyring. 

Praktikområder: 

I Enhedslisten søger vi en bred vifte af praktikanter bl.a. inden for: 

  • Klima- og miljøpolitik 
  • EU-politik
  • Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik

Du skal dog ikke holde dig tilbage fra at sende os en ansøgning, hvis du har interesse for andre politikområder. 

Som del af praktikopholdet vil du få mulighed for at besøge vores EU-kontor i Bruxelles.  

Vi forventer, at du:

  • Forstår at tænke politisk og kritisk, og er indstillet på at lære nyt
  • Synes fagpolitik og politisk kommunikation er spændende, og ikke er bange for at kaste dig over til tider teknisk lovgivning
  • Er dygtig til skriftlig formidling, og ser det som en spændende udfordring at formidle kompliceret stof, så alle kan forstå det.
  • Er initiativrig og kan løse konkrete opgaver selvstændigt.
  • Er frisk på at tage fat på både store og små opgaver og løfte i flok, når tingene går stærkt. 
  • Er i gang med en SU-berettiget videregående uddannelse, hvor praktik er meritgivende.

Det er en fordel, hvis du har noget forhåndsviden til en eller flere af de tidligere nævnte emner, men det er ikke et krav, og hvis du har specialviden inden for andre felter, skal du ikke holde dig tiltage. 

Du har måske en baggrund som aktiv i f.eks. fagbevægelsen, elev- og studenterbevægelsen, grønne bevægelser, menneskerettigheds- eller udviklingsorganisationer. Du kan også have en helt anden viden eller andre kompetencer, som du tænker kunne være interessante at bringe i spil. I så fald vil vi også meget gerne høre om det.

Du skal have sympati med Enhedslistens holdninger og politik.

Praktikopholdet er ulønnet, men du får et månedligt beløb på 3.000 kr. som supplement til din SU. En såkaldt erkendtlighed jf. reglerne på området. Praktikopholdet løber som udgangspunkt fra d. 1. september 2023 til 1. februar 2024. Vi er dog fleksible, hvis du har særlige behov i forhold til planlægning af dine studier.

Ansøgningsfristen er fredag d. 21. april kl. 12.00. Send din ansøgning og CV til [email protected] Skriv ”Praktikant efterår 2023” i emnefeltet.

Har du spørgsmål eller andet, er du meget velkommen til at kontakte praktikansvarlig Kasper Bjerring Petersen på [email protected] eller på 61625089