Stine Ry Andersen

Jeg stiller op til Enhedslistens urafstemning om folketinskandidater i 2023 fordi jeg mener, at der er en vigtig rolle at spille i en lang række kampe i Danmark for fremtiden – og at dette kan gøres godt indefra.

Jeg har et brændende område om at være med til at sætte miljø og klimakampen tilbage på dagsordenen i dansk politik. Den nuværende regering har desværre levet op til deres ry som klimanølere. Det synes jeg ikke, at vi er tjent med. Derfor skal vi i Enhedslisten sørge for, at vi stiller med stærke, grønne kandidater, som kan være med til at vende skibet, der lige nu sejler mod en politisk fremtid med kulsort klimapolitik med mennesker ved roret, som helliger profit, virksomheder og penge i lommen over vores fælles velvære.

Udover klima er der også en lang række politiske områder, som blandt andet er faldet til jorden. Sundhed, uddannelse og integration er et par af dem. Men jeg mener desuden også, at det er vigtigt, at vi i Enhedslisten viser, at vi ikke bare er et parti for borgere i Danmark, som bor i de større byer. Jeg er opvokset på landet og er overbevist om, at det er på tide at vi viser, at det i virkeligheden også er os, som kommer for landsbysamfundene og Vandkantsdanmark. Vi skal vise, at det er Enhedslistens kandidater, som vil folk i yderområderne det bedst.

Køn: Kvinde
Alder: 23
Afdeling: Aalborg
Uddannelse: Bachelor i Jura
Beskæftigelse: Studerende
Fagforening: Ingen