Ludvig Goldschmidt

I 2017 hørte jeg den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis tale. Han fortalte om et EU, der undergravede sydeuropæiske demokratier og tvang millioner ud i fattigdom. Bagefter gik jeg hjem og meldte mig ind i Enhedslisten.
Vi har brug for partier i Bruxelles der står på befolkningens side overfor de stærke økonomiske eliter. Og som står på naturen og klimaets side, overfor olie- og gasindustrien.
Enhedslisten i EU arbejder for progressive fremskridt. I den sidste periode har vi kæmpet for arbejderne i byggebranchen, naturen, klimaet og retsstaten. Det skal vi blive ved med, fordi det er kampe, der også skal kæmpes i Bruxelles.
Det er kampe, som kun kan vindes sammen med bevægelserne. Det er den tro på fællesskaber, jeg for alvor har mødt i Enhedslisten, hvor jeg har været dybt involveret i den sidste kommunalvalgkamp og folketingsvalgkamp.
Jeg har altid været mest politisk optaget af det lokale arbejde. Først som studenterpolitisk aktiv og sidenhen som lokal græsrod og valgt til Enhedslisten Københavns bestyrelse
Jeg har skrevet Ph.d. afhandling om økonomers magt i dansk politik, og løbende deltaget i den offentlige debat om økonomi. Et emner der hænger tæt sammen med EU, blandt andet fordi budgetloven er dikteret af Bruxelles.
Vores kampagne skal vise, hvilke begrænsninger EU sætter i hverdagen, for velfærden og klimahandling - og hvilke progressive muligheder vores mandat i Europa-Parlamentet giver. Det vil jeg gerne bidrage til, som spidskandidat for Enhedslisten.

Køn: Mand
Alder: 28
Afdeling: Indre Nørrebro
Uddannelse: Ph.d. i idehistorie
Beskæftigelse: Politisk rådgiver
Fagforening: Dansk Magisterforening