Jonas Paludan

“Rødt flertal - grøn fremtid”. Sådan lød en af Socialdemokratiets slogans under valgkampen. Et slogan som lovede reel klimahandling, hvis der kom et rødt flertal efter valget. Flertallet blev en realitet, men viljen til reel omstilling, den er udeblevet. Det er skæmmende tydeligt, at regeringen ikke tør ikke lægge arm med landbrug og industri og det lider både grundvandet og den grønne fremtid under.
Vores opgave som parti er, at vise vejen til et bæredygtigt samfund. En reel grøn omstilling er fuldstændig synonym med en grundlæggende ændring af det samfund vi lever i. Et socialistisk samfund. Vi skal være gode til at forbinde de dagsaktuelle kampen med visionen om en anden verden og det har jeg erfaring med. Som kommunalpolitiker kæmper jeg dagligt for at lave verden om, sammen med gode aktivister i, og uden for byrådet. Mit arbejde her er båret af en dyb bekymring for den verden vi efterlader os til de kommende generationer, men også med en vished om, at hvis vi vil, så kan vi faktisk lave verden om. Uden håb, ingen handling. Heldigvis er der håb endnu.
Hvem er jeg? Medlem af byrådet i Roskilde Kommune og formand for kommunens Klima- og Miljøudvalg. Desuden medlem af Roskildes Klimaråd og bestyrelsen i Grønt Omstillingsforbund. Til dagligt er jeg lærer og tillidsrepræsentant på Roskilde Gymnasium. Når jeg ikke underviser, så er jeg bi-nørd, familiefar og beboer i det økologiske bofællesskab Munksøgård.

Køn: Mand
Alder: 42
Afdeling: Roskilde
Uddannelse: Cand.scient.soc
Beskæftigelse: Gymnasielærer
Fagforening: GL