Ibrahim Benli

"Kampen for en grøn, retfærdig og solidarisk fremtid er blevet vigtigere end nogensinde, når den borgerlige regering med Socialdemokratiet i spidsen hver dag truer med flere asociale reformer i håb om at øge både arbejdsudbuddet og profitten for de rigeste i landet. Imens de rigeste i landet tilbydes flere skattelettelser, tvinges kommunerne og regionerne til at sige ja til ringe økonomiske aftaler på trods af behovet for akutte investeringer i vores tiltrængte velfærd. SVM regering, der kaster milliarder efter militær oprustning er helt tilbageholdende, når det handler om investeringer i grøn omstilling og beskyttelse af vores hav- og vandmiljøer.
Som kommunalbestyrelsesmedlem i Herlev har jeg arbejdet for en retfærdig social- og beskæftigelsespolitik samt lokal grøn omstilling. Ved seneste kommunalvalg sikrede jeg Enhedslisten et stærkt valg og øget indflydelse i Herlev, erfaringer jeg vil tage med til Christiansborg.
Jeg bor i et alment boligbyggeri i Herlev sammen med min kone og tre døtre."

Spørgsmål:
Hvad vil være dit første beslutningsforslag i folketingssalen, hvis du bliver valgt som et af Enhedslistens folketingsmedlemmer?
"Jeg vil stille et beslutningsforslag om at fjerne de administrative hindringer, der forhindrer kommunerne i at installere solceller på kommunale tage. Alle 98 kommuner har i mange år påpeget dette problem og har haft svært ved at forstå, hvorfor der ikke er sket handling fra Christiansborgs side, på trods af det store potentiale, som kommunale solcelleanlæg har for den samlede CO2-reduktion på landsplan."

Spørgsmål:
Følgende citat er fra Enhedslistens principprogram: “Som parti tager vi (derfor) ikke del i at spille forskellige grupper ud mod hinanden ved at indgå studehandler til fordel for en gruppe, men på bekostning af en anden, og vi arbejder for selv den mindste forbedring og imod selv de mindste forringelser.” Hvis du kommer til at repræsentere Enhedslisten i Folketinget, hvordan vil du så anvende dette princip i dit arbejde?
"I Enhedslisten har vi altid været kritiske over for at Christiansborg gang på gang flytter økonomiske midler fra et område til et andet under dæknavnet investeringer i vores velfærd. I Enhedslisten accepterer vi ikke, at regningen havner hos de almindelige mennesker. I mange år har vi været vidne til hvordan Christiansborg valgte sætte ydelserne for arbejdsledige og sygemeldte ned for at finansiere andre velfærdsområder, hvilket jeg naturligvis vil kæmpe mod, hvis jeg bliver valgt ind. "

Køn: Mand
Alder: 45
Afdeling: Herlev
Uddannelse: cand.mag i Kultur- og sprogmødestudier
Beskæftigelse: politisk konsulent
Fagforening: DM