Ibrahim Benli

Kampen for en grøn og retfærdig fremtid er blevet vigtigere end nogensinde, når den borgerlige regering med Socialdemokratiet i spidsen hver dag truer med flere asociale reformer i håb om at øge både arbejdsudbuddet og profitten for de rigeste i landet.
Først var det vores fridag, regeringen fik røvet fra os som en tyv over natten. Og nu arbejder regeringen under dæknavnet "Forberedt på fremtiden" på at svække landets gode universitetsuddannelser ved bl.a. at gøre dem kortere for fremtidens studerende. Som det eneste reelle venstrefløjsparti kræver det derfor meget mere af os. Sammen med fagbevægelsen og græsrødderne skal vi kæmpe til det sidste for stoppe den asociale og kulsorte politik inden det bliver for sent.

Som genvalgt kommunalbestyrelsesmedlem i Herlev har jeg i de sidste par år arbejdet målrettet for at sikre en anstændig social- og beskæftigelsespolitik lokalt samt en styrket lokal grøn omstilling. Med en målrettet politisk kamp og aktivisme har jeg været med til at sikre Enhedslisten et kanonvalg og dermed mere indflydelse lokalt i Herlev. Disse erfaringer vil jeg naturligvis tage med til Christiansborg.

Jeg er 44 år gammel og har boet 21 år i Danmark. Jeg bor i alment boligbyggeri i Herlev sammen med min kone og tre døtre.

Køn: Mand
Alder: 44
Afdeling: Herlev
Uddannelse: Cand.mag i Kulturstudier og Kommunikation
Beskæftigelse: Beskæftigelseskonsulent
Fagforening: DM