Hans Jørgen Vad

"Vi skal have folketingsgruppen tilbage til partiet.
Det er grufuldt at se regeringen fortsat støtte Israel efter måneders ødelæggelse, for-drivelse og folkedrab i Gaza. Det forstærkes af min fortid som lærer på en palæsti-nensisk friskole i 20+ år.
Også EL-ledelsens reaktioner har skuffet. Fx HB-flertallets afvisning af mit 'Boykot Israel'-forslag. Samt partiets manglende støtte til de største demonstrationer i årevis. Dog opmuntrende, at så mange afdelinger og medlemmer har bakket op. Det viser, at partitoppen pt. er ude af trit med medlemmerne. Noget, der skal rettes op på, hvis EL ikke skal ende på den forkerte side af historien.
Det er med det i baghovedet, at jeg stiller op til urafstemningen: MOD mathed og højredrejning i toppen og FOR en aktivering af græsrødderne i ELs bagland.
Personligt er jeg gået på pension med baggrund som lærer-TR og kontaktperson i Enhedslistens lærernetværk. Samt mangeårigt bestyrelsesarbejde i Århus og HB. Og som en del af Almen Modstand lige fra starten."

Spørgsmål:
Hvad vil være dit første beslutningsforslag i folketingssalen, hvis du bliver valgt som et af Enhedslistens folketingsmedlemmer?
"Som medudgiver af nyhedsbrevet 'Almen Modstand Informerer', der siden maj 2020 er kommet i godt 80 numre, vil en ophævelse af 'ghetto'-lovene stå centralt.
Som engageret i kravet om 'automatisk statsborgerskab', fik vi på ÅM2022 vedta-get, at det straks skulle implementeres som EL-politik. Det er desværre ikke sket, så en ny lovgivning vil her være højt prioriteret.
Som én, der i 2002 var med til at starte 'Boykot Israel', ville det være super at få det i Folketinget nu næsten 25 år efter. "

Spørgsmål:
Følgende citat er fra Enhedslistens principprogram: “Som parti tager vi (derfor) ikke del i at spille forskellige grupper ud mod hinanden ved at indgå studehandler til fordel for en gruppe, men på bekostning af en anden, og vi arbejder for selv den mindste forbedring og imod selv de mindste forringelser.” Hvis du kommer til at repræsentere Enhedslisten i Folketinget, hvordan vil du så anvende dette princip i dit arbejde?
"Skal man forstå princippet om ""mindste forbedring/mindste forringelse"", skal man kende baggrunden, som førte til dannelsen af VS og det var ikke et milimeter-princip. I 2000 brød ELs FTG med princippet, da et forlig lod lærlinge betale for brillestøtte til ældre – noget som vakte voldsom kritik fra baglandet.
SF havde ikke et sådant princip under Thorning-regeringen, og blev medansvarlig for massive dagpengeforringelser. Princippet har intet at gøre med ELs affaldsforlig. Det var ren forringelse!"

Køn: Mand
Alder: 68
Afdeling: Århus Vest
Uddannelse: Cand. mag. i historie og idehistorie
Beskæftigelse: Pensionist
Fagforening: FSL