Krigen har stukket sit ækle fjæs frem i Europa. På bagkanten af pandemien står vi i en grusom situation, som ingen havde troet vi skulle se igen. Hvor håbet om en mere åben verden begyndte at tone frem, står vi i stedet i et krigsmørkt Europa. Det er både fristende og nærliggende at kalde på oprustning. At møde bomber med bomber og kalde det ansvarlighed.
Men krigen mod verdens despoter, kan ikke vindes med våben alene. Ingen tanks kan bombe freden frem.
Det stærkeste våben er vores rød-grønne socialisme. I solidaritet med undertrykte befolkninger må vi fravælge at handle med de diktatorer, despoter og oligarker, som profiterer af undertrykkelsen. For at styrke klimakampen må vi gøre os fri af den olie og gas der financiere barbariske regimer og truer klodens fremtid. I fredskampens navn skal vi række ud og støtte demokratiske og humanitære kræfter i alle lande.
Fredskampen, klimakampen og den internationale solidaritet må gå hånd i hånd.
Det er samtidig vores ansvar at kæmpe for lighed og værdighed, så det ikke bliver de svageste i vores eget samfund, der betaler prisen for de prøvelser og udfordringer som fremtiden bringer.
Som freelancer er jeg en del af det voksende prekariat. Jeg meldte mig ind i vores parti for at gøre en forskel i de kampe vi kæmper sammen. Det har jeg gjort i min afdeling, i københavnsbestyrelsen, i baggrundsgrupper og lokaludvalg. Det arbejde og engagement fortsætter jeg gerne i folketinget.
Vores kampe har aldrig været vigtigere end nu.