Christian Ivan Jacobsen

På Europa plan er jeg bekymret for hvad krigen mellem Ukraine og Rusland vil ende ud i. Mindre energiafhængig er f.eks. kun en god ting hvis denne energi er grøn og bæredygtig. Jeg er desuden bekymret for voksende nationalisme og militarisering. Nu hvor vi i Enhedslisten har besluttet at indgå i EU for at ændre kursen og få indflydelse, syntes jeg det vigtigste er at fokusere på er de grænseoverskridende problemer, som blandt andet er miljøet. Vi skal gøre Europa til verdens grønneste kontinent. Det er også vigtigt at hvis EU skal begynde at lave lovgivning om socialpunkter skal disse være ambitiøse og rent faktisk hjælpe EU lande der bliver tabt bag vognen i det evige neoliberale økonomiræs.

Jeg syntes personligt vi mangler flere unge ildsjæle i Europaparlamentet, jeg er halv ukrainer og queer. Jeg har været medlem af enhedslisten i 8 år og været aktiv i 6 år. Jeg sidder i SUF’s nationale ledelse.

Jeg blev først aktiv i Ringkøbing hvor jeg har boet størstedelen af mit liv. Her har jeg taget min gymnasiale uddannelse og i 3 år arbejdet i industrien, som blandt andet fornikler og lagermand. Jeg er nu studerende på Statskundskab SDU i Odense, hvor jeg også er aktiv lokalt, både i SUF, Enhedslisten og den lokale organisation Racismefri By. Jeg har været opstillet til kommunalvalget i 2021 og folketingsvalget i 2022. I Ringkøbing stiftede jeg, sammen med nogle kammerater organisationen: ”West Coast Pride”. Jeg har været aktiv i DFUNK, Røde Kors og kommunens ungdomsråd.

Køn: Mand
Alder: 22
Afdeling: Odense
Uddannelse: Studere statskundskab
Beskæftigelse: Studerende
Fagforening: DM