Christian Ivan Jacobsen

"Jeg stiller op fordi jeg mener vi mangler flere unge ildsjæle i folketinget, nogle nye og spændende kandidater der kan sætte nye ting på dagsordenen og repræsentere de unge. Jeg har været medlem af enhedslisten og SUF i 9 år. Jeg sidder i hovedbestyrelsen.

Indenfor SUF er jeg valgt ind den nationale ledelse og er meget aktiv lokalt. I SUF Odense har vi blandt andet startet en græsrodsbevægelse kaldet ”Hvornår er jeg syg nok?” der kæmper for en bedre psykiatri, imod stress og en bedre sundhed for alle, især socialt udsatte. Vi er i et godt lokalt samarbejde med 3F og SUF Odense er med i kampagnen: ”Ung og underbetalt”. Jeg er desuden aktiv i den lokale organisation Racismefri By. Jeg ser det som en vigtig opgave at vi beholder vores status som bevægelsernes parti og har kæmpet tand og negl for at støtte så meget op om lokale Palæstina demonstrationer så muligt.

Jeg har arbejdet 3 år i industrien, som blandt andet fornikler og lagermand. "

Spørgsmål:
Hvad vil være dit første beslutningsforslag i folketingssalen, hvis du bliver valgt som et af Enhedslistens folketingsmedlemmer?
"Jeg vil kæmpe for offentlig transport eller som minimum, ideen om en ”Danmarksbillet”, DTU estimere at fjerne brugerbetalingen ville koste 9,7 milliarder. Hvis vi kan investere i våben, mener jeg også vi kan finde pengene til at gøre Danmark grønnere. Jeg vil kæmpe for gratis tandlægehjælp. Begge dele er vigtigt for unge såvel som ældre, dem skal vi kæmpe for. Jeg vil også kæmpe aktivt både i, men også udenfor folketinget for en våbenhvile i Gaza, det er vigtigt vi presser på og bliver ved."

Spørgsmål:
Følgende citat er fra Enhedslistens principprogram: “Som parti tager vi (derfor) ikke del i at spille forskellige grupper ud mod hinanden ved at indgå studehandler til fordel for en gruppe, men på bekostning af en anden, og vi arbejder for selv den mindste forbedring og imod selv de mindste forringelser.” Hvis du kommer til at repræsentere Enhedslisten i Folketinget, hvordan vil du så anvende dette princip i dit arbejde?
"Jeg forstår det som at vi kæmper for alle undertrykte grupper og imod enhver uretfærdighed og det skal vi også efterleve. Jeg vil anvende princippet i den forstand at når vi går til forhandlinger, så stiller vi krav. Vi går ikke til forhandlinger med ideen om at vi per automatik skal være med. Hvis vi gør det, ville vi miste vores værktøj og indflydelse til at få vores politik gennemført, vi skal ikke gøre som SF.

Jeg vil altid være imod den mindste forringelse, vi skal fremad, ikke tilbage."

Køn: Non-binær/andet
Alder: 23
Afdeling: Odense
Uddannelse: Statskundskab
Beskæftigelse: Studerende
Fagforening: DM - Dansk Magisterforening