Coronakrisen har lært os to ting: At der er grænser for kapitalismens fortræffeligheder. Et stærkt velfærdssamfund, fælleseje og offentlig infrastruktur reder os bedst gennem kriser. Og at omsorgsarbejde er fuldstændig afgørende for vores samfund.
Det gælder både den omsorg, mine to sygeplejerskeforældre og deres kollegaer yder, når de går på arbejde og den mit barn møder, når jeg afleverer ham i vuggestue. Den omsorg vi giver og får i nære relationer og som er afgørende, når vi organiserer os, bekæmper ulighed og forsvarer rettigheder for grupper under pres.
Politik handler for mig om at tage ansvar og engagere sig i mennesker og fællesskaber. Det gør jeg som arbejdsmiljørepræsentant for mine kollegaer, som aktivist og i mit arbejde med ligestillings- og socialpolitik i Enhedslisten.
Her har en vigtig sag for mig været arbejdet med den nye samtykkelov, der er blevet til efter flere års parlamentarisk pres, kombineret med en bred aktivistisk indsats i samarbejde med bevægelser og organisationer. Et eksempel på, at Enhedslisten kan flytte holdninger bredt i samfundet, og samtidig skabe konkrete forbedringer i menneskers liv.
Jeg er opdraget i elev-og fagbevægelsen til at søge indflydelse politisk og i min hverdag, og jeg blander mig ofte i den offentlige debat. Jeg bruger en stor del af mit arbejdsliv på at hjælpe andre, hvis stemmer ofte er fraværende på Christiansborg, til også at gøre det samme. Det er min ambition at fortsætte det arbejde som kandidat for Enhedslisten