Enhedslisten til regeringen om folkeskolereformen: I kan stadig nå at lægge stilen om!
Det så lyst ud for folkeskolen, da den nye regering blev dannet i 2011. For dengang havde de Radikale tillid til lærerne og S og SF foreslog tolærerordninger, en klassekvotient på 24 og de ville sågar bruge 2 mia. kr. årligt på en bedre folkeskole – vel at mærke penge, de ville tage fra bankerne.
Men efter regeringen har lanceret sit udspil til en folkeskolereform kan vi blot konstatere, at regeringen har skiftet fokus.
Enhedslisten er stærkt uenig med tonerne i regeringens udspil til en folkeskolereform og opfordrer regeringspartierne til at lægge stilen om, førend forhandlingerne med de øvrige partier for alvor tager fat.
Enhedslisten anerkender, at regeringen øger antallet af undervisningstimer. Det har længe været et krav fra Enhedslisten, at ’minimumstimetallet’ i folkeskolen (som skolerne er forpligtede på at efterleve) svarede til det (noget højere) ’vejledende timetal’ (som skolens faglige mål er udarbejdet ud fra). Enhedslisten er herudover også tilfreds med, at regeringen anerkender betydningen af lektiehjælp og efteruddannelse af lærerne.
Men her hører anerkendelsen også op.
For den længere skoledag, hvis samlede længde fastsættes fra Christiansborg, er stærkt kritisabelt. En femtedel af den ekstra tid går til at hæve antallet af undervisningstimer, og der burde regeringen være stoppet med at forlænge elevernes skoledag. Resten af den ekstra tid afsættes til såkaldte aktivitetstimer, der uden regler for holddannelse, uden regler for antal børn pr. voksen eller uden regler for de voksnes uddannelse, nu bliver det fag, som skolens elever bruger mest tid på.
Men hvad værre er, så medfører den forlængede skoledag (også kaldet heldagsskolen) et ordentligt indhug i børnenes frie og selvbestemmende tid og i fritidspædagogikken. Det vil især gå ud over de børn, der har brug for tydelige skift og for at indgå i forskellige typer af sociale relationer – og ikke alene skole-relationer. Samtidig vil det få alvorlige konsekvenser for fritidstilbuddenes eksistensberettigelse og for det pædagogiske personale muligheder for fuldtidsstillinger.
Et vellykket skoletilbud vil altid afhænge af muligheden for lokal indflydelse – fra elever, forældre og lærere. Enhedslisten mener derfor, at beslutningen om hvorvidt en folkeskole skal udformes som en heldagsskole, skal træffes lokalt. Desværre et demokratisk aspekt som regeringen totalt har udelukket med sin bestemmelse om, hvordan landets skoler for fremtiden skal være indrettet.
Og nu vi er ved regeringens bestemmelser, så tager Enhedslisten på det kraftigste afstand fra regeringens hetz mod lærernes arbejdstid.
Enhedslisten finder det aldeles uhørt, at regeringen så kraftigt blander sig i de aktuelle overenskomstforhandlinger, endda i en sådan grad, at regeringen bygger finansieringen af sin folkeskolereform på et forventet resultat af overenskomstaftalen. Og hvis endelig talen skal falde på hvilke opgaver, lærerne bør løse i deres arbejdstid, så er det bestemt Enhedslistens holdning, at skolen skal give lærerne mulighed for at prioritere opgaver, der er direkte i relation til elevernes undervisning. Men det kunne aldrig falde os ind at forvente, at lærerne kunne bruge flere timer på undervisning på bekostning af opgaver som forberedelse, skole-hjem-samarbejde etc. Det eneste sted vi ser det muligt at skære opgaver fra, det er ved at afbureaukratisere og ved at fjerne de mistillidsskabende opgaver, som nationale test og standardiserede elevplaner.
I Enhedslisten er vi oprigtigt bekymrede for, hvilken hverdag folkeskolereformen vil medføre for landets skoleelever og børn. Samtidig frygter vi dårligere arbejdsvilkår for landets skolelærere og pædagogisk personale samt ringe betingelser for arbejde, for de mange arbejdsløse blandt lærere og pædagogisk personale.
Vedtaget af Enhedslistens forretningsudvalg 16. jan. 2013