1

Forslag stillet af Thomas Eisler

”referatet godkendes – selvom det ikke lever op til HB’s forretningsorden, om at ordlyden af forslag skal indgå i referatet”

Ca. 11 / 3/0

Vedtaget

2

Forslag stillet af Inger V Johansen

”engelsksproget hilsen til Palæstina – læst op på HB mødet”

– ordlyden sendes ud med referatet.:

From the National Executive Board of the Red-Green Alliance in Denmark

Greetings of solidarity on the International Day of Protest Against the Israeli Occupation

Our warmest greetings to all of you in Israel and Palestine opposing and demonstrating against Israeli occupation on June 9th, 2007, and during this week of protests to mark the 40th anniversary of the Israeli occupation of the Palestinian territories. This is a sad day for Palestinians as well as Israelis, who depend on the resolution of the conflict for a safe and viable future. In particular it has meant the suffering of Palestinians, who are losing their livelihoods through Israeli colonization of their land and the extension of the Wall and the settlements to secure this.

Alle for.

Vedtaget

3

Forslag stillet af

Forslag fra Pia Boisen om beslutningsprocessen i HB

Den foreslåede forretningsorden har 8 punkter (10-18), der forholder sig til hvorledes møder afvikles og beslutninger træffes. Til gengæld mangler jeg en gentagelse af det udmærkede princip for HBs arbejde, der står i vedtægternes § 6: ” Hovedbestyrelsens tilstræber at træffe afgørelser i enighed”

Jeg vil foreslå at dette princip indskrives som et nyt pkt. først i afsnit IV.

14/3/1

Vedtaget

4

Forslag stillet af Jørgen Arbo – Bæhr:

”I Finn s forslag A, udgår i første find: ”Folketingsgruppen og stående udvalg”

11/4/2

Vedtaget

5

Forslag stillet af Ulf: Ændringsforslag til Finn’s forslag A.

”pind 3 (HB-medlemmers ansvar..) – udgår”.

17/0/0

Vedtaget

6

Forslag stillet af Finn Sørensen + vedtagne ændringsforslag.

Forslag (2.4) A: Beretning og den politiske situation

Som fast punkt efter ”konstituering” indføres et punkt med titlen ”Beretning og den politiske situation”.

Til dette punkt udsendes (jf. tidsfristerne i forretningsordenen) følgende:

– En kort skriftlig beretning fra FU, Folketingsgruppen og stående udvalg.

– En intern og/eller ekstern udtalelse v. FU om den politiske situation med handlingsanvisning/aktiviteter

– En kort rapport fra hver enkelt HB-medlem om aktiviteterne i de afdelinger, de hver især har ansvaret for.

De skriftlige beretninger og afdelingsrapporterne kan i særlige tilfælde uddybes med korte mundtlige indlæg, men skal som hovedregel forudsættes læst af HB-medlemmerne.

FU forbereder hovedindlægget vedrørende den politiske situation og det dertil hørende forslag til udtalelse. ”

6/8/2

forkastet

7

Forslag stillet af Inger V. Johansen

”Finn Sørensens forslag B bliver ikke sat til afstemning”.

8/6/3

Vedtaget

Forslag stillet af Finn Sørensen

” Forslag 2.4. B: 10 teser om EL´s HB – formål, funktion og opgaver (2.5)

Sørens tekst fra august 2005 behandles på HB-mødet d. 9. – 10. juni med henblik på vedtagelse.”

Ikke behandlet

8

Forslag stillet af Signe Hagel / Velfærdskampagne udvalget

”Enhedslisten i velfærdskampen”

Regeringen gør sig klar til et valg: Kvalitetsreform, trepartsforhandlingerne, de kommunale budgetforhandlinger, finanslov og offentlige overenskomster, er alle elementer i dette. Anders Fogh ved at de borgerlige risikerer at tabe, hvis de ikke giver sig i forhold til kommunernes krav og fagbevægelsens ønsker.

Salg af DONG og længere tids nedskæringer er opsparingen til at løfte velfærden med et milliardbeløb. Det vil give et billede af en borgerlig regering, der vil offentlig velfærd og som tager ansvar for befolkningen levevilkår.

Velfærdsbevægelsen der blomstrede op i 2006 kører på lavt blus, men er samtidig det eneste der kan tiltvinge en ny regering og en ny kurs i dansk politik. Det kræver en kraftig indsats. I velfærdsgruppen er vi på denne baggrund kommet frem til følgende:

1. Fastholdelse af velfærdsspørgsmålet

Vi skal fastholde velfærdsspørgsmålet på den politiske dagsorden op til, under og efter en valgkamp. Her er vi enige med socialdemokraterne, SF, store dele af fagbevægelsen og hele den velfærdsbevægelse, der udviklede sig i løbet af 2006. Det er velfærdsspørgsmålet der kan vælte Fogh.

2. Enhedslistens rolle

Enhedslistens opgave er at velfærdsspørgsmålet ikke kun bliver til et spørgsmål om kroner og ører. Vi skal forsvare præmisserne for velfærden, og argumentere for velfærdens principielle grundlag. Det handler f.eks. om at vi som borgere har retskrav på universelle ydelser, der finansieres gennem skatter, og ikke almisser på baggrund af individuelle vurderinger. Nedskæringer og privatiseringer baner vejen for individuelle forsikringsordninger, hvor privatisering øger uligheden.

Og det handler om, at vi i den offentlige debat skal argumentere for medarbejder- og brugerindflydelse. Velfærden er altså ikke blot et spørgsmål om ydelsernes omfang, men også vores ret til, som arbejdende og skatteydende borgere, i dagligdagen at have indflydelse på virkningen af den lovgivning, der omgiver os. Udlicitering og privatisering reducerer borgernes mulighed for indflydelse, da det overlader kontrollen med velfærden til markedet.

Vi skal fastholde, at et finmasket offentligt sikkerhedsnet er forudsætningen for gode løn og arbejdsvilkår både i den private og den offentlige sektor. God social sikring, ordentlige uddannelsesmuligheder og et velfungerende sundhedsvæsen giver større tryghed i ansættelsen, og større faglig styrke.

3. Ny kurs – opbygning af bevægelserne

Vi skal arbejde for, at der opbygges en velfærdsbevægelse for en ny kurs i dansk politik. En bevægelse der formulerer en kritik af den liberale udvikling, og organiserer en folkelig diskussion om ”velfærdens regeringsgrundlag”. Enhedslisten kan ikke definere bevægelsens rammer og grundlag. Da den ikke kan have udspring fra et parti. Men om bevægelsens formål kan vi dog allerede nu sige, at den må formulere en række konkrete reformforslag til en ny kurs i dansk politik. Og at den både før, under og efter en valgkamp skal være en platform til at mobilisere fra. Det kræver en landsdækkende koordinering af bevægelsen og mere konkrete krav til en anden politik.

4. Velfærdsgruppen

Internt i Enhedslisten har HB nedsat en velfærdsgruppe, der skal sikre en koordinering omkring disse opgaver mellem afdelinger, enkeltpersoner og ledelser i partiet. Vores udvalg og nystartede netværk skal bruges aktivt i denne forbindelse.

Det er vigtigt at vi bruger den indflydelse vores medlemmer har i fagbevægelsen og andre organisationer. Derfor bliver en central opgave for velfærdsgruppen at kortlægge vores tillidsfolk i bevægelsen, og sikre at partiets politiske strategi bliver udbredt og diskuteret blandt disse. Målsætningen er at alle skal kunne se deres rolle i velfærdskampen, og at Hovedbestyrelsen prioriterer koordineringen af vore aktiviteter i bevægelserne.”

17/0/0

Vedtaget

9

Forslag stillet af Søren Egge Rasmussen:

3.1, vedtages med en ændring i punkt 2 – som udmøntning af Søren Søndergårds forslag.

Vedtagelse:

”Der gennemføres en aktion med plakatopsætning og løbeseddelsuddeling i boligområder med mange indvandrere. FU er ansvarlig for at aktiviteten planlægges”

Som en udmøntning af:

” Forslag 2: I løbet af efteråret gennemføres en aktion med plakatopsætning og løbeseddeluddeling i boligområder med mange indvandrere. Plakaten er et billede af Jaleh, Asmaa og et somalisk medlem fra Gladsaxe med en tekst på dansk, arabisk, urdu, farsi, somalisk og evt. tyrkisk, hvor der står noget i retning af: ”Ingen skal bestemme hvad du skal have på hovedet!” eller ”Tørklæde eller ej – kun dit eget valg”.

Aktionen skal selvfølgelig forsøges dækket af pressen og skal bakkes op af indlæg i aviserne. Stødretningen i kampagnen er dels Dansk Folkeparti og deres ønsker om tørklædeforbud og dels de reaktionære kræfter blandt indvandrerne, som insisterer på, at ordentlige muslimske kvinder skal gå med tørklæde. FU er i samarbejde med kvindeudvalget ansvarlig for at arbejde videre med kampagnen.”

Mange/1/3

Vedtaget

10

Forslag stillet af Bizhan:

(3.7) forslag fra Bizhan om RGL og Asmaa

I forlængelse af Søren Søndergaards forslag nr. 3, vil jeg bare supplere med endnu et forslag med hensyn til Asmaa.

Mit forslag går ud på at vi skal bruge de Rød-Grønne Linjer meget mere end Søren har forslået. Jeg kan forstå på Sørens forslag, at man kun vil bruge et nummer af Rød-Grønne Linjer til at løse problemet og uenigheden omkring Asmaa.

Mit forslag går ud på, at vi skal bruge 3 numre af Rød-Grønne Linjer, hvor Asmaa står i skud til at besvare medlemmernes spørgsmål.

I tilfælde af folketingsvalg, afbrydes interviewet af Asmaa.

Min begrundelse er, uenigheden mellem medlemmerne af partiet og de forskellige udvalg. Jeg kan for eksempel nævne, at det antirasistiske udvalg og kvindeudvalget er splittet over spørgsmålet om Asmaa. På den måde kan vi give muligheder til både medlemmerne og Asmaa i håb om enighed.

1/mange/3

Faldet

11

Forslag stillet af Baltser Andersen:

”Den vejledende urafstemning om opstillingen af prioriterede folketingskandidater placeres tidsmæssigt, således at urafstemningen afsluttes senest en måned før afviklingen af årsmødet”.

5/7/3

Faldet

12

Forslag stillet af Annemette Isabel Nielsen

Ang. urafstemning:

”HB bruger noget tid op til årsmødet på at nytænke urafstemningsproceduren og formålet med urafstemningen for partiet – på baggrund af diskussionen dags dato (på dette HB møde) og evalueringen.”

11/1/3

Vedtaget

13

Forslag stillet af Jørgen Arbo-Bæhr:

”Kandidats udvalgets arbejde og samtaler med kandidater er fortrolige”

2/7/6

faldet

14

Forslag stillet af Niels Henrik

Vejledning om Kandidatudvalgets opgave

Kandidatudvalgets opgave går ud på at sammensætte en kandidatliste, som bredt repræsenterer Enhedslisten. Urafstemningsresultatet er en vigtig indikator, men andre faktorer skal inddrages herunder faktorer som alder, køn, erhverv, politisk erfaring i og uden for Folketinget herunder landsorganisationen samt geografisk spredning.

Kandidatudvalgets repræsentanter har et fælles ansvar for at nå et resultat, som bredt repræsenterer Enhedslisten. Hver enkel repræsentant skal først og fremmest se på hele Enhedslistens interesser. Først derefter bør regionale hensyn drages ind i overvejelserne.

Det er imidlertid et væsentligt argument såfremt en kandidat eller en kreds tilkendegiver, at de ikke tror, de kan arbejde sammen. Et godt valgresultat forudsætter et godt samarbejde.

Det er tillige vigtigt, at kandidatudvalget holder sig for øje at prioritere suppleantpladser især for de 4 sikre kredse, eftersom der er sandsynlighed for, at vedkommende kommer ind og får prøvet folketingsarbejdet.

Kandidatudvalget arbejder på at nå en enig indstilling. Det kræver gensidig respekt og accept af hinandens holdninger. Alle repræsentanterne arbejder for Enhedslistens interesser.

Sat op mod Vibeke (15)

5 mod 5

Begge faldet

15

Forslag stillet af Vibeke Sybli :

”Kandidatudvalget

Kandidatudvalgets opgave er at sammensætte et forslag til kandidatliste til Enhedslistens årsmøde.

Kandidatudvalgets tager udgangspunkt i urafstemningsresultatet (top 10) sammen med en række faktorer som:

Alder, køn, geografi, arbejde/uddannelse, parlamentarisk erfaring, anden politisk erfaring, lokalområdernes og kandidaternes ønsker.

Der udarbejdes en prioriteret liste, som afspejler og udtrykker Enhedslistens politik.

For at få den bredest mulige opbakning til kandidatudvalgets forslag tilstræbes at listen udarbejdes i størst mulig enighed blandt udvalgets medlemmer.

Dette kræver tid og rum under årsmødet og i planlægningen op til årsmødet.

Hovedbestyrelsen skal

Sat op mod Niels Henriks (14)

5 mod 5

Begge faldet

16

Forslag stillet af Pia Boisen

– om Årsmøde evaluering:

”Ved planlægningen af næste årsmødet beslutter HB nogle mål og succes kriterier for årsmødet. På den måde bliver en efterfølgende evaluering mere håndterlig.”

14/0/1

Vedtaget

Skrevet af af Jørgen Arbo-Bæhr (6.1)

Evaluering af årsmødet.Oplæg af Jørgen Arbo-Bæhr

En politisk evaluering af årsmødet må tage udgangspunkt i det faktum, at man ikke kan adskille det politiske indhold fra den praktiske planlægning og afvikling, eller fra den pressemæssige side (se selvstændig evaluering fra årsmødepressegruppen) og den generelle politiske situation, som årsmødet finder sted i.

Lad os starte med konklusionen. Såvel den generelle politiske situation omkring årsmødet, som den overbookede dagsorden havde afgørende indflydelse på, at årsmødet ikke kunne nå samme positive og fremadrettede højder, som 2006 årsmødet. Alligevel efterlod årsmødet på en række punkter et positivt indtryk. Dels på baggrund af en eksemplarisk afvikling, og dels fordi partiet i større og større udstrækning er præget af medlemmer med bevægelseserfaring og/eller erfaring fra parlamentarisk arbejde. Man kan sige, at det var et godt årsmøde – mod alle odds.

Den politiske situation

Overordnet set var vores udgangspunkt ikke så tosset endda. På den nationale scene var velfærdskampen stadig et centralt omdrejningspunkt. Massedemonstrationerne 17. maj 06 og strejker, blokader og demonstrationer i forbindelse med budgetvedtagelserne i oktober gav et godt afsæt for vores placering i bevægelserne og i oppositionen til VKO.

Tilsvarende kunne vi i internationalt perspektiv konstatere, at Irak krigen ikke blot byggede på en løgn, men også havde ført til et uoverskueligt kaos og borgerkrig i Irak.

Det blot for at sige, at vi overordnet set havde basis for at udvikle vores politik (og tegne et klart billede af den) på områder, som har politisk bevågenhed bredt i den danske befolkning.

Alligevel kom disse emner kun til at være biting på årsmødet, af den simple grund, at Enhedslisten kom i fokus i den politiske debat i de sidste tre uger op til årsmødet. Asmaa´s opstilling til urafstemningen udfordrede i første omgang den yderste højrefløj. I anden omgang blev det også til en omfattende diskussion på venstrefløjen, i og udenfor Enhedslisten.

På den måde kom mangfoldighedsdebatten – og lidt bredere: værdidebatten – til at fylde utroligt meget i den politiske debat op til og på årsmødet. I sig selv kunne det sagtens være en styrke. Når det alligevel både må vurderes positivt og negativt, hænger det sammen med, at HB og FU som ledelse reelt ikke havde mulighed for at forberede denne situation. Det medvirkede til, at den bredere debat om mangfoldighed og plads til forskellighed blev indsnævret til interne uenigheder om religion/Islam og Asmaa´s kandidatur til folketinget. I stedet for en offensiv, blev det en defensiv diskussion.

Ovennævnte havde betydning både for den generelle politiske debat, for pressedækningen og for selve opstillingen af spidskandidater til folketingsvalget. Problemet i det kan koges ned til, at andre (væsentlige) politiske spørgsmål kom til at fylde mindre.

En overbooket dagsorden

Et betydningsfuldt problem for afviklingen af årsmødet var, at der på forrige årsmøde var besluttet nogle omfattende diskussioner/dagsordenspunkter. Det drejede sig om EU, sundhedspolitik og prostitutionsdebatten.

På trods af, at HB havde forsøgt at forberede diskussioner og beslutninger på to af punkterne, gennem afholdelse af et seminar om EU politikken og en delegeretkonference om prostitution, var det svært at få dagsordenen hænge sammen. Det betød, at de fleste punkter på dagsordenen var tidsmæssigt så presset, at der reelt ikke var tid til en ordentlig diskussion. Værst illustreret af en taletid under EU diskussionen på 45 sekunder!

Samtidig betød den sammenpressede dagsorden også, at der ikke var tid til en opdeling af punktet om beretning og den politiske situation i to selvstændige punkter. Denne opdeling havde ellers på årsmødet 06 vist sig at kunne fungere fornuftigt, hvis der var tid nok til begge punkter.

De politiske diskussioner

Det er ikke op til Hovedbestyrelsen at vurdere, hverken indholdet af årsmødets beslutninger eller indholdet af medlemmernes diskussionsindlæg.

Men udover HB´s forpligtelse til at føre beslutningerne ud i livet, må vi også tage bestik af, hvad der ligger af uafklarede spørgsmål.

Først og fremmest giver diskussionerne om Asmaa´s opstilling til folketinget os i hvert fald to opgaver. For det første er det tegn på en vis usikkerhed og måske reelle uenigheder blandt medlemmerne angående forholdet mellem religion og politik. Det gør det nødvendigt, at organisationen er behjælpelig overfor de afdelinger, som vil organisere diskussioner om dette emne.

For det andet må HB overveje, om den måde vi gennemføre urafstemningen om spidskandidater på, reelt giver medlemmerne et politisk valg mellem forskellige kandidater.

Et andet emne, som rejste et ”nyt” spørgsmål, var diskussionerne af sundhedspolitisk program. Ud over det positive, at vi nu har et program (og et handlingsprogram), som er en solid basis for efterårets kampagne, må HB tage initiativ til en mere principiel diskussion om vores parlamentariske arbejde i regioner og kommuner.

Vi har nogle gennemdiskuterede og klare principper for arbejdet i Folketinget, mens det ikke er tilfældet i regioner og kommuner. I takt med, at vi er blevet (og bliver) stadig bedre repræsenteret i regionsråd og kommunalbestyrelser, bliver disse diskussioner mere og mere nødvendige. Dermed ikke sagt, at principperne fra folketingsarbejdet kan kopieres til regioner og kommuner. Men ledelsen/HB har et ansvar for at diskutere principper med de lokale Ø-valgte.

Med hensyn til de øvrige hovedemner på årsmødet – EU, Irak og prostitution – må vi konstatere, at der blev taget rimeligt klare beslutninger. Ikke dermed sagt, at der ikke var, og fortsat er, uenigheder. Sådan er dét. Det betyder blot, at vi fortsat skal sikre en levende medlemsdebat i Rød Grønne linier og på møder, som kan være med til at udvikle vores politik.

Her skal det også konstateres, at den nye procedure vedrørende ændringsforslag fungerede tilfredsstillende. Det gav i hvert fald de delegerede et rimeligt udgangspunkt for at bevare overblikket ved afstemninger om forslag og ændringsforslag. Så det er absolut værd at holde fast i denne procedure (deadlines).

Mødets afvikling

Som udgangspunkt må vi sige, at de fysiske rammer for, planlægningen af, og mødeledelsen under, årsmødet fungerede godt.

Med hensyn til de fysiske rammer var vi beriget af gode pladsforhold, som også peger fremad i takt med, at partiet vokser i medlemstal. Men vi formåede ikke at sætte stedet ind i en politisk ramme – som tilfældet var året før på Christiania.

Nørrebro, Blågårds Plads, Ungdomshuset var for abstrakte størrelser i forhold til stedet , uanset hvor ”tæt på” vi var. Og af gode grunde kunne vi jo ikke holde årsmødet i Ungdomshuset.

Den administrative planlægning af årsmødet var rosværdig, og medvirkede til et positivt billede af årsmødet udadtil. Med hensyn til den politiske forberedelse, som er HB´s og FU´s ansvar kan vi altid konstatere, at det kan blive bedre. Her skal det fremhæves, at HB/FU bør tage et større ansvar for, at enkeltforslag sikres en ordentlig behandling, hvis det er forslag af en større betydning for partiets arbejde. Det kræver en gennemgang af forslagene inden årsmødet, og derefter et tæt samarbejde med dirigenterne.

Angående mødelelsen/dirigenterne medvirkede de til en efter omstændighederne perfekt gennemførelse af årsmødet. Det understreger, hvor vigtigt det er, at HB/FU også i fremtiden er meget omhyggelige med at sammensætte et vel kvalificeret dirigent-team og at hjælp med forberedelsen i så høj grad som muligt.

Til sidst må vi sige, at årsmødets beslutninger vedrørende arbejdsplan gav løfter for fremtiden. Gennem en stram prioritering af såvel kampagner som diskussioner er der lagt op til, at årsmødet 2008 kan gennemføres med en mindre overbooket dagsorden og mulighed for prioriteringer af diskussioner, som hænger sammen med den til den tid aktuelle politiske situation.

Taget til efterretning

– indgår i det videre arbejde

Årsmøde – presse – gruppen / Mikkel Skov

6.2 Evaluering af pressearbejdet før og under årsmødet 2007 Planlægning:

Pressekontoret – der er rygraden i årsmødepressegruppen (ÅMPG) – var underbemandet i tiden op til årsmødet, så selvom planlægningen gik i gang tidligere end sidste år, så var det lige sent nok i forhold til den arbejdsmængde, der i øvrigt skulle løftes af pressekontoret (herunder en mediestorm og lancering af ny hjemmeside).

Arbejds- og tidspresset kom i særlig grad til at gå udover den strategiske dimension af planlægningen (parole og overordnet fortælling), samt forberedelsen af indramningen af de væsentligste debatter: særligt temaet om regeringsdeltagelse blev ikke forberedt ordentligt, hvorfor den første presseomtale om temaet blev vinklet på at Enhedslisten ville i regeringen. Problemet var formodentlig, at alle involverede i pressearbejde på forhånd havde forhold sig til problemstillingen, og i processen glemte, at det ikke var tilfældet for journalisterne, der manglede alle mellemregningerne.

Der var en del frustration omkring arbejdet med parolen. Der blev lagt et stort stykke arbejde i formuleringen fra ÅMPG, og det var ærgerligt at parolen blev ændret uden hensyntagen til de bagvedliggende overvejelser.

Da processen også gik skævt sidste år, kan det hænge sammen med proceduren.

Derfor foreslår vi følgende procedure til udvælgelse af parole.

1. HB foreslår i god tid (senest tre måneder før årsmødet) en ramme (mangfoldighed, velfærd etc.) for parolen efter orientering fra ÅMPG om mulige vinkler på årets pressearbejde
2. Inden for den ramme stiller ÅMPG et eller flere forslag
3. HB vælger mellem de stillede forslag

Punkt 3 klares senest på det næstsidste HB-møde, således at der er tid til at få nye forslag frem, hvis ikke HB er tilfreds med de stillede forslag.

Hvad angår den strategiske dimension så betyder medieeksponeringen af årsmødet, at det er en oplagt mulighed for at arbejde langsigtet med profilering og positionering. Dette arbejde blev lidt lemfældigt i år i planlægningsfasen. Heldigvis blev særligt vores mangfoldigheds-dagsorden alligevel løftet.

Den praktiske forberedelse af den presse-relaterede afvikling led ikke synderlig overlast under den lettere absurde arbejdsmængde i ugerne op til årsmødet.

Ang.. planlægning af prioriterede pressehistorier, så skete denne under de helt særlige omstændigheder, at vi på forhånd vidste, at pressens altdominerende fokus ville være på spørgsmålet om Asmaas opstilling. Dermed drejede det sig om at forsøge at dreje dækningen over i retning af vores mangfoldigheds/forskelligheds-dagsorden (hvad der delvist lykkedes), samt at forsøge at sælge nogle historier, der kunne give en spredning i dækningen (hvad der også delvist lykkedes).

Afvikling:

Praktisk:

Trods en melding om at der var trådløst Internet i hallen, så lykkedes det aldrig for os at få det til at fungere. Det betød konkret, at pressens arbejdsområde måtte flyttes fra det planlagte hjørne, da vi skulle kunne trække net-kabler fra det eneste fysiske netstik. Endvidere betød at en fra ÅMPG løbende måtte konfigurere journalisternes computere, så de kunne gå på nettet. En ret tidskrævende og unødvendig ekstraopgave.

Til næste år bør der være en Internetansvarlig (med den nødvendige viden) i praktisk gruppe, der sørger for at vi har hul igennem.

Pressedækning:

Igen i år fik vi fuld plade i forhold til de historier vi på forhånd havde planlagt at få i medierne. Ligesom sidste år havde vi lavet en medie-drejebog, så vi havde overblik hvilke historier vi fik bragt i hvilke medier, hvornår. Formålet er selvfølgelig at sikre, at vi få eksponering i de relevante medier, med de historier vi ønsker at prioritere.

Dertil kom så de direkte årsmøde-relaterede historier, samt – ikke mindst – det enorme på fokus på Asmaa og hendes opstilling.

På trods af det store fokus på Asmaa, så fik vi også en ok velfærds-dækning.

DR

Vi havde vist ikke noget at klage over i forhold til DR’s udsendelse søndag aften. DR-folkene tilkendegav igen i år at de var tilfredse med faciliteter, servicering og behandling i øvrigt.

Øvrigt pressearbejde:

Inden årsmødet havde vi ikke kunne nå, at sætte flere personer ind i systemet bag den nye hjemmeside (der blev lanceret ugen før, under klimakset i mediestormen). Derfor opstod der under årsmødet flaskehals hos den ene der kunne betjene hjemmesiden (og som samtidig var tovholder, primær pressekontakt og IT-ansvarlig).

Det betød at opdateringen af hjemmesiden under og dagen efter årsmødet lod meget tilbage at ønske. Det er at være et enkeltstående tilfælde, der kan tilskrives de umulige arbejdsvilkår i ugerne op til årsmødet.

Konklusioner til næste år:

• Der skal være en IT-ansvarlig, der sikre at IT- og internet-faciliteterne er i orden, og som skal stå for support under årsmødet.

• Der skal være klarere aftaler om ansvars- og kompetence-fordeling internt i årsmødepressegruppen.

• Vi skal huske at have nøgle-taler klar til distribution.

• Pressebordsvagten skal have overblik over hvor på dagsordenen mødet er, samt hvilke beslutninger der er truffet.

• Færre medlemmer af ÅMPG der også er delegerede er klart at foretrække

• Ny procedure for udvikling af procedure

Taget til efterretning

– indgår i det videre arbejde

fra Årsmøde praktisk gruppe

6.3

Til FU-mødet 6. juni. Muligvis kommer der mindre rettelser i den udgave der sendes til weekendens HB-møde, da ikke alle fra Praktisk Årsmødegruppe har givet respons endnu

Praktisk evaluering af Enhedslistens årsmøde 2007

Nedenfor gennemgås udvalgte hovedområder af den praktiske forberedelse.

Der findes desuden en mere detaljeret evaluering dels oversigtsskemaet over alle del-opgaverne i den praktiske forberedelse, samt i de skriftlige del-evalueringerne. Desuden findes der også papiret ”det købte vi sidste år”, der også siger hvad vi havde for meget af og hvad vi manglede.

Se desuden særskilte evalueringer med hensyn til den politiske vurdering og det pressemæssige arbejde.

Overordnet

Generelt må man sige, at den praktiske forberedelse og afvikling af årsmødet gik rigtig godt. Overordnet mener jeg man kan pege på 3 forhold der medvirkede til dette:

– Der er gennem de sidste år sket en form for en professionalisering af årsmødet. I år fik vi fx alt mad udefra (pga manglende køkkenfaciliteter), hallen var meget professionelle (havde konstant 2 medarbejdere til rådighed under mødet) og årsmødehæfterne blev trykt ude i byen. Det har sparet mange kræfter, samt mindsket risikoen for ”katastrofer”.

– Vi havde i år et stærkere aktivisthold end tidligere, hvilket betød der hele tiden var rigeligt med hjælpende hænder

– Der var i år en klarere beslutningsgang samt ansvarsfordeling mellem de involverede personer, samt mellem HB, FU og de ansatte. Dette gælder både inden og under årsmødet.

Strukturen

Årsmødeledelsen blev i det forberedende arbejde udgjort af Forretningsudvalget. FU drøftede løbende rammerne for årsmødet og godkendte konkrete beslutninger. Dog lå overblikket ofte hos Signe som årsmøde-koordinator og det havde været godt hvis der – som strukturpapiret også forskriver – var blevet afholdt løbende koordinerende møder(møder med repræsentanter fra praktisk gruppe, dirigenter, pressegruppe samt FU eller en enkelt repræsentant herfra).

HB’s rolle i selve den praktiske del af årsmødet har været meget begrænset hvilket har fungeret rigtig godt. Dog var der frustration over beslutningsprocessen ifht. fastlæggelse af hovedparole.

Arbejdet i Praktisk Årsmødegruppe har været konstruktivt og præget af god stemning.

Det har fungeret godt med én person der fungerede som årsmøde-koordinator, dog har det været lidt uklarhed om hvem der ellers har siddet i gruppen, da ikke alle der havde en tovholder-funktion i praksis indgik i gruppen. Derfor foreslår Praktisk Årsmødegruppe at man næste år fra starten udpeger fx 5 personer faste personer der udgør gruppen. Disse kan så knytte andre tovholdere til.

Generelt fungerede det meget godt med en meget klar opgavefordeling internt på Studiestræde, fx at der i den sidste uge op til årsmødet var en der var hovedansvarlig for at køre de almindelige sekretariatsfunktioner videre, således at resten kunne koncentrere sig om planlægningen.

I papiret ”Ny struktur- og evalueringspraksis” lægges der op til 2-3 ugentlige møder i gruppen. Dette er klart for ofte i størstedelen af perioden.

Samarbejdet mellem Christiansborg og Studiestræde har fungeret rigtig godt i forberedelsen af dette årsmøde. Dette skyldes bl.a. at vi i år har været bedre til klart at fordele ansvarsområderne. Desuden har Nikolaj Heltoft og Karl Kjær været gennemgående repræsentanter fra Christiansborg i Praktisk Årsmødegruppe, og dermed været med i hele processen, de fælles beslutninger samt formidlet kontakt til Christiansborg. Til kommende årsmøder kan det overvejes om man ikke fra starten skal afklare formelt hvem, der er gennemgående repræsentanter i den praktiske gruppe, da det først et stykke inde processen var klart at det var netop disse to.

På Christiansborg brug for klarere definition af hvornår de ansatte kan gå i ”årsmøde-mode” og dermed nedprioritere andre arbejdsopgaver.

Samarbejdet med pressegruppen har været præget af god stemning og uden konflikter. Dog er der behov for en bedre koordinering med pressegruppen, således at Praktisk Årsmødegruppe i højere grad ved hvad der bliver arbejdet med, og hvilke krav det stiller til den praktiske forberedelse.

Derfor foreslås det, at der kommende år holdes et par fælles møder mellem de to grupper.

Arbejdet med forslag og opstillinger

Overordnet set gik det meget godt. De trykte hæfter var meget arbejdsbesparende for Studiestræde. Dog var der enkelte fejl. Der var således 3 gange problemer med forslag, der blev overset eller glemt. Heldigvis nåede alle forslag og ændringsforslag at komme ud til de delegerede, men altså i senere numre af hæfterne end det var meningen.

Fejlene skyldtes dels problemer med mails der blev overset eller havnede forkerte steder, dels menneskelige fejl. Til kommende år kan man overveje to forslag der er fremsat:

– at vælge en procedure hvor man melder ud til alle, at forslag først kan betragtes som modtaget, når man har fået en bekræftelse per mail(nogle har dog indvendt at dette er udemokratisk)

– at oprette særskilt emailadresse, fx [email protected] hvortil alt skal sendes(nogle har indvendt, at det vil skabe yderligere rod og forvirring)

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der ligger klar plan for hvordan man sikrer at forslag og opstillinger ikke overses. Det er ligeledes vigtigt at der er få klare deadlines, der meldes ud meget tidligt i processen.

Pga. udskiftning på Studiestræde var der ikke en gennemgående tovholder på arbejdet gennem processen, hvilket netop på dette område er vigtigt for at sikre sig et overblik og huske alle ting.

Desuden skal det huskes:

– At sætte klare og tydelig deadlines, og altid angive et klokkeslæt.

– At alle papirer skal sendes elektroniks i word-format (vigtigt) til de blinde medlemmer, der ønsker det. Der skal generelt udvikles procedurer, der automatisk sikrer tilgængelighed for blinde medlemmer. Indtil da er det dog vigtigt at huske på. (fx er Torben Kjær fra Hillerød afhængig af dette)

Urafstemningen

Der deltog 635 medlemmer i årets urafstemning, hvilket er en stemmeprocent på 14,7 %.

Ud af de 77 lokalafdelinger blev der afholdt urafstemning i de 70, dvs. i 90 % af lokalafdelingerne.

Der er brug for at tænke proceduren igennem omkring stemmeafgivelser. Praksis er at de stemmeberettigede er de personer, der er medlemmer på afstemningsdagen. Derfor skal listen over stemmeberettigede ikke at være trukket samme dag som delegeret-opgørelsen, da det skaber problemer ifht.

medlemmer, der flytter og bliver medlemmer i mellemtiden.

Aktivistholdet

Der var et meget stærkt aktivisthold. Det skyldtes særligt en rigtigt stor indsats fra SUF’erne, der stillede med rigtig mange aktivister.

Der er en del arbejde i at organisere aktivisttjanserne, når vi vælger at organisere det på den måde hvor folk melder sig til vagter af 2-3 timers varighed. Derfor kunne man overveje til kommende år at skaffe et gennemgående aktivisthold på fx 15 personer, der sætter hele weekenden af og mellem hvilke man så fordeler opgaverne.

Festen lørdag aften

Til festen lørdag forsøgte vi at imødegå kritikken fra sidste år om for høj og vild musik. Nogle var således rigtig glade for årets mere afdæmpede program, mens andre mente det var en kedelig fest.

Det er svært at arrangere en fest der tilfredsstiller alle grupper.

I den praktiske årsmødegruppe er der enighed om at man skal nytænke festen lørdag aften. Enten skal man bruge flere ressourcer på festen – fx tænke i at lave en opdeling eller flytte festen ud af mødelokalerne. Alternativt kan det være man skal tone festen ned og erkende, at man ikke får en virkelig fed fest op at stå og i stedet tænke i at skabe en stille og rolig hyggelig aften, og dermed også spare penge til fx band.

Børnepasningen var generelt en stor succes. Vigtigst er det, at vi er ved at have en fast tradition med at arrangere det, samt at kendskabet til denne mulighed er ved at være udbredt i organisationen. Det er vigtigt at vi forsat har dette som en prioritet, også økonomisk.

Scenen

Sceneoppyntningen var en af de mest gennemførte vi har haft, hvilket bl.a. skyldtes hjælp fra en scenograf Karl Kjær har kontakt til. Konsekvensen blev dog også at budgettet skred på denne post.

Vi kom for sent i gang med arbejdet, hvilket betød at der i ugen op til var meget stress på at få oppyntningen færdig. Arbejdet kan sagtens påbegyndes i bedre tid.

Små ting der er vigtige at huske til næste år

– Vin til dirigenterne(som i år gjorde en fabelagtig indsats)! Og en ”officiel” applaus til alle involverede ved mødets slutning.

– Fadølsanlægger skal sættes op og testes når leverandørerne er til stede, selvom de mener det ikke er nødvendigt.

I denne evaluering indgår desværre ikke et overblik over hvorvidt der er sammenhæng mellem budget og regnskab, da der endnu ikke er det fulde økonomiske overblik.

Udarbejdet af Signe Færch i samarbejde med hele Praktisk Årsmødegruppe

Taget til efterretning

– indgår i det videre arbejde

17

Forslag stillet af Pia Boisen:

Kampagnen tager udgangspunkt i punkt 2. i 7.1

Dog således at der tages udgangspunkt i Enhedslistens konkrete sundhedspolitiske mål.

Et mål kunne f.eks. være at middellevetiden for ufaglærte i 2020 er på linje med højtuddannedes.

Kampagnen kan så udfold de nødvendige initiativer for at nå målene.

Det vil typisk være elementer inden for helhedsorienteret sundhedsvæsen – men også elementer vedr. markedsgørelse og privatisering.”

10/2/3

Vedtaget

18

Forslag stillet af sundheds kampagne gruppen

Sundhedskampagnens fokus

1. Markedsgørelse af sundhedsvæsnet (Sundhed til salg, Sundhed A/S, sundhedsfabrikker)

Sundhedsvæsnet er udsat for en stigende markedsgørelse: ansatte og brugere mærker dagligt konsekvenserne af mål og rammestyring, hvor kvaliteten i sundhedsydelserne påvirkes. Der ikke tid til omsorg, patienterne føler sig overset og de ansatte føler ikke, at de gør det godt nok.

Strukturreformen og hospitalsnedlæggelser er en del af regeringens politik for at gøre sundhedsvæsnet mere konkurrencedygtigt.

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, mere privatisering og hospitaler opbygget som virksomheder er regeringens politiske og ideologiske mål henimod en afvikling af velfærden, og er aktuelle ændringer, der sker i sundhedsvæsnet i dag. Konsekvenserne er marginalisering med øget ulighed i sundhed til følge.

Ventelistegarantien der sænkes til en måned til efteråret er endnu et element, der kan øge det private marked. På Europæisk plan er der i Servicedirektivet udsigt til at sundhed bliver en vare, allerede nu praktiseres det, at pengene følger borgeren, hvis de skal have en behandling i udlandet.

Enhedslistens budskab skal derfor være, at vise konsekvenserne på kort og lang sigt af den øgede markedsgørelse og privatisering på national og global plan i et udtryk det inkluderer brugere og ansatte. Enhedslisten siger nej til privatiseringer og for os er sundhed en ret for alle. Enhedslisten kræver en udbygning og omorganisering af den offentlige sektor/sundhedsvæsnet, der overflødiggør det private marked og modvirker marginaliseringen.

I folketinget kan vi stille en række kontroversielle forslag fra handlingsprogrammet fx gratis tandpleje til alle, offentlig overtagelse af medicinalindustrien, væk med brugebetaling på medicin, EL’s bud på en finansiering af sundhedsvæsnet osv. ( eks. ‘flere hænder i arbejde’) Dertil kan vi også sætte fokus på det internationale marked for sundhed i fht. EU og det private marked. Regionalt og kommunalt kan der stilles forslag og debatteres på baggrund af lokale forhold, hvor der fokuseres på at sundhed er en ret, og tiltag der forhindrer markedsgørelsen, hvorved den herskende nyliberale logik udfordres.

Valget mellem fokus for kampagnen – sat op mod 19

10 mod 4.

Vedtaget

19

Forslag stillet af

2. Et helhedsorienteret sundhedsvæsen/sundhedsfremme…Sundhed er mere end fravær af sygdom. Sundhed skal ses i forhold til hele samfundet og den måde vi lever på. Enhedslisten har et helhedsorienteret syn på sundheden, hvilket bør afspejle sig i samfundet på alle niveauer. Der skal være mulighed for sund og økologisk kost, et bæredygtigt og sundt miljø, et arbejdsmiljø vi ikke bliver syge af, et pålideligt, billigt og miljørigtigt off. transportnet, gratis mad på folkeskolerne, lige adgang til sundhedsydelserne, fokus på sundhedsfremme og forebyggelse mv., herunder specifikt etablering af reelle tværfaglige sundhedscentre i lokalområderne etc., og endelig en reel mulighed for den enkelte til at bruge flere typer af sundhedstilbud, udover hvad den gængse vestlige medicinske ramme tilbyder.

Målgruppen for dette er den bredere befolkning, og går mindre specifikt på selve sygehus- og behandlingsområdet. Her er fokus på omstilling af vores levemåde, samfundets organisering og prioritering af sundhed i et helhedsorienteret og økologisk perspektiv, hvor Enhedslisten præsenterer et åbent sundhedsbegreb, der kan rumme den enkeltes definition af egen sundhed.

I folketinget, regionalt og kommunalt kan der fokuseres på forslag der fremmer en sundere livsstil og kost. Fx færre tilsætningsstoffer og gift i maden. Enhedslistens budskab er at sundhed er helhedsorienteret, hvilket kræver en generel omlægning af samfundet, hvor produktionen af madvarer, forebyggelse, mindre brug af medicin og tilsætningsstoffer vil være en investering, der på sigt kan forebygge megen sygdom.

Valget mellem fokus for kampagnen – sat op mod 18

4 mod 10

Faldet

20

Forslag stillet af Søren Søndergård:

Vedtagelse i f.m. sundhedskampagnen (7.1.1)

”Det et mål at få organiseret vores medlemmer indenfor sundheds sektoren med henblik på at styrke Enhedslistens politiske arbejde på dette område”.

Føjes til nedenstående afsnit:

” Politisk strategi for kampagnen:

Vores politiske strategi er at markere os på områder, hvor vi har en politik, der skiller sig ud fra mængden. Dvs. på markedsgørelsen eller på den helhedsorienterede sundhedsindsats.

Sundhedskampagnen vil præsenterer Enhedslisten særpointer og visioner gennem forslag i Folketinget, Kommunalrådene og Regionsrådene. En vigtig del af kampagnen er også at gøre Enhedslisten synligt lokalt og regionalt ved at kontakte pressen rundt om, gennem artikler og læserindlæg. Dette gælder specielt lokalpressen, ugeaviser og fagtidsskrifter.

Endelig er et mål at få genetableret et sundhedspolitisk udvalg internt i Enhedslisten.

Alle disse mål søges opnået gennem at tilbyde lokalafdelingerne forskellige tilbud, samt at aktivere så mange lokale medlemmer som muligt. Vi tænker, at det kommunalpolitiske seminar kan bruges som afsæt for at inddrage medlemmerne i kampagnen. Dertil overvejer vi en uddelingsfolder med Enhedslisten ti skridt for et helhedsorienteret sundhedsvæsnet en/sundhed, evt. hjemmeside, lokale møder på arbejdspladser/offentlige steder mv. i et samarbejde med ansatte, patientforeninger, fagforeninger og folk placeret forskellige steder i EL. ”

Alle for

Vedtaget

25

Medlemmer Organisations udvalget, som HBs repræsentanter:

Eva Flyvholm, Thomas Bugge, Gunnar Starck, John Litau

Alle undtager 2 der undlod.

Vedtaget

23

Forslag stillet af Inger V Johansen:

ÆF til organisationsudvalgets kommissorium:

”Udvalget arbejder på grundlag af principperne over enhedslistens organisatoriske udvikling – vedtaget på årsmødet i 2006”

7/4/4

Vedtaget

22

Forslag stillet af Gunna Starck:

Der indføres ordet ”demokrati i kommissoriet d.v.s.: at de skal se på de ting angående urafstemning, delegeretvalg osv, som vi har talt om i dag;

”- samt se på hvordan partiets demokrati i partiet fungere i praksis”

11/0/4

Vedtaget

21

Forslag stillet af Eva Flyvholm:

”Udvalget består af 8 personer. 4 fra HB repræsentanter samt 4 repræsentanter fra afdelinger og udvalg.”

12/0/2

Vedtaget

24

Forslag stillet af FU: (med ovenstående ÆF)

Kommissorium for organisationsudvalget

1) Organisationsudvalget nedsættes af Hovedbestyrelsen.

2) Udvalget består af 8 personer og er sammensat af 4 HB-repræsentanter samt 4 repræsentanter fra afdelinger/udvalg.

3) Organisationsudvalget har som primære formål at realisere afsnittet om Organisationsudvikling i arbejdsplanen fra årsmødet 2007, – samt se på hvordan partiets demokrati i partiet fungere i praksis.

4) Organisationsudvalget bør derudover arbejde med at styrke medlemmer, afdelinger og udvalgs aktivitetsniveau ved en udvidelse af vores aktivitetsmuligheder, ved at forslå en mere målrettet brug af vores organisatoriske ressourcer samt ved at inspirere organisationens organer til initiativer. Udvalget arbejder på grundlag af principperne over enhedslistens organisatoriske udvikling – vedtaget på årsmødet i 2006

5) Organisationsudvalget bør med sit arbejde have for øje at styrke Enhedslistens lokale aktivistiske arbejde i forbindelse med det kommende folketingsvalg.

6) Organisationsudvalget bør inddrage relevante personer fra organisationen i gennemførelse af sit arbejde.

7) Organisationsudvalget forelægger løbende forretningsudvalget og hovedbestyrelsen indstillinger til beslutning.

Alle undtager 2 der undlod.

Vedtaget

26

Der skal vælges 2-3 HB-medlemmer til hver af disse udvalg.

B. Kampagneudvalg om kvalitet i den offentlige sektor

Signe Hagel og Annemette og Jørgen Arbo-Bæhr

Alle for

Vedtaget

27

Der skal vælges 2-3 HB-medlemmer til hver af disse udvalg.

C. Udvalg med ansvar for mediedebat,

Forslag: Per Clausen og Eva Flyvholm

Mange for.

Vedtaget

Der skal vælges 2-3 HB-medlemmer til hver af disse udvalg.

D. Kønspolitisk udvalg, – dette valg udskydes til HB mødet i august

”der skal gøres en indsats frem til næste gang en indsats for at få flere, også mænd, til at

Alle for

Vedtaget

28

Der skal vælges 2-3 HB-medlemmer til hver af disse udvalg.

E. Kursusudvalg (skolingsudvalg),

Forslag: Vibeke Sybli og Ulf V. Olsen

Næsten alle for – en undlader.

Vedtaget

29

– ansvarlige fra HB: Thomas Eisler, Jaleh og Christine Lundgård

Alle For

Vedtaget

30

HB repræsentant i Rød fonts bestyrelse:

Forslag: Bizhan

Alle for

Vedtaget

31

HB-kontakten har således som formål:

– at sikre at udvalgets initiativer og aktiviteter komme til HB’s kendskab

– at HB’s vigtigste beslutninger og debatter når udvalgene

– at sikre at udvalget inddrages i de initiativer, som HB tager

Konkret bør HB-kontakten:

– jævnligt tage kontakt til udvalget, formidle HB-beslutninger

og høre om der er initiativer eller problemer, der bør tages op på et HB-møde

– aftale at få tilsendt mødeindkaldelser

Hvis HB-kontakten ikke hører fra udvalget i længere tid, bør der tages beslutning om, hvad der evt. kan gøres for at få gang i aktiviteterne sammen med udvalgets kontaktperson.

Alle for – men to undlader.

Vedtager

32

Forslag stillet af Ulf

”Tilbagemeldingen skal ligge en uge hør HB mødet i Oktober”

10/4/?

Vedtaget

33

Forslag stillet af Søren Egge Rasmussen: (8.3)

”(HB)-Afdelings kontaktpersonerne, skal en uge inden Oktober HB mødet om HB medlemmers skriftlige rapporter fra afdelingskontakten”

6/4/5

Vedtaget

34

Forslag stillet af Ulf V Olsen (8.4)

”Der nedsættes en HB-arbejdsgruppe til udarbejdelse af en ny strategi i forhold til Enhedslistens antikrigsarbejde med særligt henblik på Enhedslistens arbejde i forhold til at skabe en stærkere antikrigsbevægelse.

Arbejdsgruppen skal udarbejde et eller flere oplæg til behandling på et HB-møde i efteråret 2007.”

12/1/2

Vedtaget

35

Der skal vælges 2-3 HB-medlemmer til hver af disse udvalg.

Anti-krigs-bevægelse – strategi gruppen:

Forslag: Christine Lundgaard, Søren Søndergaard og Inger V Johansen

Alle for – to undlagder

Vedtaget.