De offentligt ansatte står over for nogle meget svære forhandlinger om deres overenskomst, som skal fornyes i foråret 2011.
På grund af reguleringsordningen – der siger, at de offentligt ansattes løn ikke må stige mere end de privatansattes – skal de nærmest have penge med til forhandlingerne. De ”skylder” på forhånd modparten ca. 1,5 % af lønnen. Hertil kommer regeringens ”nulvækst” og andre stramninger, som betyder, at der i 2011 skal fyres tusindvis af offentligt ansatte, oven i dem, der allerede er fyret i 2010.
På den baggrund spiller de offentlige arbejdsgivere i staten, regionerne og kommunerne offensivt ud. Med regeringens ”genopretningsplan” i ryggen og stærkt opmuntret af S-SF-snakken om ”12 minutter mere om dagen”, kræver de opblødning af arbejdstidsbestemmelser, så arbejdstiden kan forlænges efter inviduel aftale uden om tillidsrepræsentanten. Samtidig kræver de offentlige arbejdsgivere, at løndannelsen i højere grad både individualiseres og decentraliseres, ligesom resultatløn er sat på dagsordenen
Det vil alt sammen føre til, at der bliver fyret flere offentligt ansatte og at de tilbageværende får et dårligere arbejdsmiljø.
Desværre har et flertal af de faglige organisationer på forhånd accepteret, at man ikke kan sikre reallønnen, ligesom de har opgivet kampen for ligeløn og solidarisk lønpolitik. De fastholder, at der skal forhandles procentstigninger i stedet for stigninger i kroner og ører, hvilket vil betyde at løngabet mellem højt- og lavtlønnede vil vokse.
De har også opgivet at holde S og SF fast på deres løfte fra overenskomstforhandlingerne i 2008 om at Folketinget må stille en ekstra pose penge til rådighed for forhandlingerne, hvilket vil være nødvendigt, hvis der skal gøres noget for ligelønnen.
Som udgangspunkt, er kampviljen ikke stor blandt de offentligt ansatte. Nedskæringer og krise gør sit indtryk. Men dette kan ændre sig, såfremt de faglige forhandlere går med til væsentlige forringelser af overenskomsterne, herunder ikke mindst af arbejdstiden. Derfor er det afgørende, at venstrefløjen støtter de offentligt ansatte, der afviser forringelser af de gældende overenskomster og som fastholder kravene om sikring af reallønnen, ligeløn, solidarisk lønpolitik og tryghed i ansættelsen.
Vi skal også være parat til at støtte de offentligt ansatte, der tager kampen op på deres arbejdsplads for at forsvare sig imod nedskæringer, bureaukrati og markedsøkonomiske ledelsesprincipper. Det bedste ville være, hvis overenskomstforhandlingerne sikrede de ansatte nogle redskaber til at skabe en bedre hverdag for ansatte og borgere. Hvis topforhandlerne viger tilbage for dette, må de ansatte tage sagen i egen hånd, som de så ofte har gjort gennem de sidste mange års nedskæringsfelttog mod den offentlige sektor. Det må ske i et samarbejde med borgere, lokale fagforeninger og andre organisationer som har forstået, at gode arbejdsvilkår for offentligt ansatte er til gavn for hele samfundet.
Enhedslistens hovedbestyrelse 4. december 2010