HB om forsvars- og sikkerhedspolitik

Hovedbestyrelsens opsummering og konklusioner på debatten om Enhedslistens forsvars- og sikkerhedspolitik

 

Citat fra principprogrammet 2023: ”Enhedslisten arbejder for en fredelig udvikling i verden gennem international afspænding og militær nedrustning, herunder afskaffelse af alle atomvåben. For at fremme freden vil Enhedslisten arbejde for en permanent bevilling til freds- og konfliktforskning og uddannelse, samt oprettelse af et fredsministerium. Vores mål er, at Danmark skal stå uden for NATO og andre militære stormagtsalliancer. Men det forudsætter en ny sikkerhedsarkitektur, som bygger på fælles sikkerhed. Enhedslisten arbejder for en styrkelse og demokratisering af FN og fælles sikkerhedspolitiske fora som OSCE. Så længe Danmark er medlem af NATO, arbejder Enhedslisten imod NATOs bidrag til angrebskrige og rustningskapløb.  Enhedslisten arbejder for at omdanne det danske forsvar til et nationalt territorialforsvar frem for en interventionsstyrke, der er indrettet til angrebskrige. Enhedslisten vil arbejde for afskaffelse af autonome våben og våben i rummet. Enhedslisten arbejder for en styrkelse af det civile beredskab, der indrettes, så det bliver i stand til at sikre vital infrastruktur og imødegå kriser og katastrofer forårsaget af klimaforandringer og miljøødelæggelser.”

Indledning

Enhedslisten blev født i en tid, der blev oplevet som afslutningen på den kolde krig, og hvor der var håb om fredelig sameksistens mellem øst og vest. Det blev en tid, hvor de fleste tog freden i Europa for givet, og at vi aldrig igen skulle opleve krig i Europa. At det var en illusion, blev vi igen mindet om for to år siden, da Rusland overfaldt Ukraine. Med ét slag blev vort parti, som mange andre, nødt til at genoverveje verden og vores placering i den. 

Ønsket om fred er stadig vores arv – ligesom vores ønske om at forandre verden. Og vores opgave er at finde svar i den nye situation, som kan samle og give anledning til handling.  

Årsmødet 2022 vedtog derfor, at der skulle iværksættes en debat i Enhedslisten om forsvars- og sikkerhedspolitik. Denne debat har pågået siden foråret 2023 i form af en række zoom-møder og et seminar og på andre møder i partiet. I denne vedtagelse forsøger Hovedbestyrelsen at opsummere og konkludere på debatten. Vedtagelsen bygger på årsmødevedtagelserne i 2022 og 2023, på de mange gode synspunkter, analyser og ideer, der er kommet i debatten, og sammenfatter gældende politik på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Som det fremgår af de afsluttende bemærkninger, så er det hovedbestyrelsens indstilling, at debatten skal fortsætte.

Kriserne hænger sammen

Verden står over for den alvorligste udfordring for menneskeheden nogensinde. Store og dybtgående kriser tårner sig op foran os: Klimakrise, biodiversitetskrise, fattigdom og ulighed, og mennesker der drives på flugt eller ud i migration. 

Også demokratiet er i krise. Demokrati er i tilbagegang globalt, og tiltroen til, at demokrati og politiske institutioner er legitime rammer for at skabe løsninger, er vigende i disse år. Samtidig koncentreres den økonomiske og dermed den reelle politiske magt i hænderne hos en meget lille gruppe af mennesker med ekstrem rigdom, ekstrem fattigdom og ulighed til følge. 

Den sikkerhedspolitiske krise er synlig med krig blandt andet i Ukraine og Mellemøsten, destabilisering og skærpet stormagtskonflikt. Stormagterne skærper deres rivalisering om adgang til råstoffer og markeder. Øget oprustning og krigsførelse i mange egne af verden forbruger ressourcer, som kunne være brugt til klimaindsats og velfærd for de mange, hvilket i sig selv skaber fattigdom, nød og fordrivelse. Mange NATO-lande bidrager til yderligere at accelerere oprustningen selvom NATO-alliancen allerede i dag bruger mere end halvdelen af verdens samlede militærudgifter. Kriserne har i høj grad deres rod i den verdensomspændende kapitalistiske økonomi, hvor kravet om stadig større profit kommer før hensynet til menneskene og kloden. Sammenfaldet af disse kriser driver konflikter frem og øger usikkerheden for store dele af jordens befolkning.  

Løsningerne hænger også sammen. Vi får ikke fred og demokrati uden retfærdighed, og førend alle har nok at spise, et sikkert sted at bo og lige rettigheder og muligheder. Derfor er det fuldstændig afgørende at sætte alt ind på at løse klimakrisen og løse den socialt retfærdigt i et internationalt perspektiv. Et forsvarspolitisk tunnelsyn, der trækker politiske og økonomiske ressourcer ind i militær oprustning, er ikke det rette svar.  

Rivalisering mellem stormagter har tidligere kastet menneskeheden ud i to verdensomspændende krige. Det kan blive resultatet igen, og denne gang endnu mere ødelæggende, i betragtning af at en lille håndfuld stater allerede har atomvåben nok til at ødelægge kloden flere gange. 

Derfor må socialister gå forrest i kampen for fred, afspænding og nedrustning som en uløselig del af kampen for socialisme. Fred er forudsætningen for at kunne løse de andre store kriser, der truer menneskeheden. 

Derfor skal Enhedslisten støtte og styrke udviklingen af den internationale fredsbevægelse, så den kan få den fornødne bredde til at lægge pres på magthaverne. Det sker ved at fokusere på enkle og konkrete krav, der fremmer fred og afspænding som for eks. krav om gensidig nedrustning, nej til atomvåben, afskaffelse af autonome våbensystemer og våben i rummet m.m.

Danmark i verden

Socialisters vigtigste bidrag til en mere sikker og fredelig verden er at vinde et flertal i befolkningen i vort eget land for fred og frihed i et samarbejde med alle, der kæmper for de samme mål ude i verden. Vi arbejder for international solidaritet og fælles aktivitet på tværs af landegrænser.

Danmark skal være foregangsland for fred, humanisme og solidaritet med undertrykte folk overalt i verden. Vi skal tage skridt til at genoprette vores internationale ry som et land, der vedholdende er fortaler for menneskerettigheder, herunder ikke mindst marginaliserede gruppers rettigheder, og er aktiv i fattigdomsbekæmpelse og andre socialt orienterede internationale bistandsindsatser. 

Danmark skal bidrage til forebyggelse af konflikter og konfliktløsning med fredelige midler. Vi skal styrke de diplomatiske indsatser i verdens brændpunkter og stille os til rådighed for konfliktmægling i små og store konflikter. Danmark skal have et freds- og konfliktforskningsinstitut og uddanne konfliktmæglere, som kan bidrage til den udenrigspolitiske tankekraft og rykke ud til verdens brændpunkter, og vi skal styrke diplomatiet i udenrigstjenesten.

Danmark skal føre en selvstændig udenrigspolitik, der baserer sig på folkeretten, og som styrker den gennem konventioner og aftaler, og hvor vi ikke lader os diktere eller presse af stormagter til at fravige vore principper. 

Krig skal altid være sidste udvej. Danmark skal ikke deltage i angrebskrige, men vi skal være parat til at støtte folk og stater, der udsættes for diktatur og imperialistiske angreb, om nødvendigt også med våbenstøtte. Danmark skal øge sin indsats i FN på alle planer og bidrage til, at FN styrkes i sin rolle som den vigtigste ramme for globalt samarbejde og konflikthåndtering. 

Vi skal konsekvent forsvare folkeretten, som bygger på den nationale selvbestemmelsesret: Befolkningens ret til at bestemme i deres eget land, retten til at forsvare sig imod fremmede staters angreb, og retten til at gøre oprør imod en besættelsesmagt. 

Vi skal stå fast på en konsekvent håndhævelse af krigens love, den humanitære folkeret. Krigsforbrydelser skal fordømmes og retsforfølges, uanset hvem der begår dem. Samme principper og standarder skal gøres gældende konsekvent og konsistent over for alle stater og aktører. 

I det arktiske område har Danmark et særligt ansvar for, sammen med Grønland og Færøerne, at arbejde for afspænding og nedrustning og etablering af en atomvåbenfri zone.  

Enhedslisten er klart imod terror i betydningen vold mod uskyldige civile. Det gælder, uanset om terror begås af en diktator, af de der gør oprør mod diktatoren, eller om den begås af demokratisk valgte regeringer. Desværre bruges de internationale terrorlister ofte til at fremme imperialistiske magters interesser. Danmarks automatiske tilslutning til de internationale terrorlister skal derfor stoppes straks.

Danmark skal bidrage til at beskytte menneskerettigheder, folkeretten og efterlevelse af krigens love i sin import og eksport af våben og militærudstyr og skærpe kontrollen, så vi efterlever retningslinjer fra både FN og EU. Vi skal ikke købe fra producenter, der er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, folkeretten og krigens love, eller våben som er underlagt internationale restriktioner. På samme måde skal vi ikke eksportere våben eller militærudstyr til stater, hvor der er fare for, at de anvendes til krigsforbrydelser og alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Vi skal holde skarpt øje med våbenlobbyen og udviklingen af et militærindustrielt kompleks, der får afgørende indflydelse på regeringers politik.

Danmark i FN

I en situation hvor konflikter og krige griber om sig på verdensplan, og stormagterne skærper deres indbyrdes kamp, er der mere brug for FN end nogensinde. 

FN fungerer ikke optimalt, men det er det eneste forum vi har, i en tid hvor den stærkestes ret vinder frem. Der er hårdt brug for, at magt tøjles af ret. Danmark har en stærk interesse i, at den internationale orden for fred og sikkerhed, der blev etableret efter 2. verdenskrig, udvikles og styrkes, ikke det modsatte.

Derfor er det forkasteligt, at skiftende regeringer har svækket Danmarks engagement i FN’s sikkerhedspolitiske virke gennem de sidste 20 år. Det er sket samtidig med den såkaldt ”aktivistiske” udenrigspolitik, hvor Danmark bl. a. har deltaget i USA’s og NATO´s militære interventioner i Irak, Afghanistan og Libyen. 

Der skal skrues kraftigt op for den danske økonomiske, politiske og militære indsats i FN, herunder især aktiv deltagelse i FN-missioner af humanitær og fredsbevarende art. Danske militære bidrag til internationale indsatser skal bruges til at styrke FN’s fredsbevarende missioner, hvor Danmark i dag stort set er fraværende. 

Danmark skal arbejde for, at den tidligere stående FN-udrykningsstyrke (SHIRBRIG) genetableres, dvs. en styrke, der med kort varsel og godkendelse fra FN’s sikkerhedsråd, kan sendes på missioner for at for eks. forhindre folkemord.  

Vi skal understøtte FN’s løbende mæglings- og konfliktløsningsarbejde og vedvarende støtte FN’s fredsfond. Danmark skal bidrage til at styrke FN’s indsats vedrørende våbenkontrol og gensidig nedrustning. 

Vi skal intensivere arbejdet for virkeliggørelse af FN’s Verdensmål. Med målet om at ’ingen skal lades tilbage’, sætter de rammen for den helt nødvendige bæredygtige udvikling både for mennesker og for planeten i erkendelsen af, at økonomisk og social udvikling, klima, fred og internationalt samarbejde hænger tæt sammen. Som led heri skal vi rejse diskussionen om militærets klimabelastning. Vi vil arbejde for, at indrapportering til FN af militære udledninger bliver et krav. 

FN’s traktat om forbud mod atomvåben trådte i kraft i 2021. Danske regeringer har holdt den størst mulige afstand til traktaten og hævdet, at en dansk tilslutning kan skade arbejdet i forhold til FN’s traktat om ikke-spredning af atomvåben. På den baggrund har den danske regering – i modsætning til for eks. den tyske – end ikke ønsket at sende observatører til FN-møder på højt niveau inden for forbudstraktatens rammer.

Enhedslisten fastholder, at Danmark omgående skal underskrive og ratificere FN’s traktat om afskaffelse af atomvåben og understøtte, at endnu flere lande slutter op om denne traktat. 

FN skal styrkes og reformeres, så organisationen sættes i stand til at udgøre en vigtig modmagt til de imperialistiske stormagters dominans og forfølgelse af særinteresser. Sikkerhedsrådet, herunder stemmesystemet, skal reformeres, så dets sammensætning i højere grad afspejler en postkolonial og mere ligeværdig verden.

Danmark i NATO

Ifølge NATO’s vedtægter er det udelukkende en forsvarspagt, hvor medlemsstaterne lover at komme hinanden til undsætning, hvis de bliver angrebet. 

Det har uden tvivl en afskrækkende virkning på Ruslands lyst til at udsætte andre central- og østeuropæiske lande for det samme, som Rusland udsætter Ukraine for.  

Men NATO’s historie er i høj grad også historien om en alliance, hvis medlemslande deltager i militære interventioner og tilstedeværelse i andre dele af verden, som ikke handler om forsvar, men udelukkende om NATO-landenes og ikke mindst USA´s geopolitiske, økonomiske og militærstrategiske interesser på bekostning af befolkningerne. 

Som medlem af NATO har Danmark gennem mere end 20 år deltaget i flere brutale krige i tæt alliance med USA. Danmarks såkaldt “aktivistiske” udenrigspolitik er til skade for verdensfreden og har betydet tab af tusinder af menneskeliv.

Enhedslistens mål er stadig, at Danmark skal stå uden for NATO og andre militære stormagtsalliancer, men det forudsætter en ny sikkerhedsarkitektur, som bygger på fælles og gensidig sikkerhed. Vi konstaterer, at der ikke aktuelt eksisterer en sådan alternativ sikkerhedsarkitektur. Derfor stiller Enhedslisten i den nuværende situation ikke forslag om en dansk udmeldelse af NATO. 

Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at Enhedslisten vil fastholde sin modstand mod alle imperialistiske ambitioner og militære interventioner, som udelukkende tjener NATO-landes økonomiske og geopolitiske interesser. 

Vi afviser NATO’s vilkårlige oprustningskrav om forøgelse af forsvarsbudgetterne til mindst 2 % af BNP.  I forvejen er NATO den stærkeste militærmagt i verden. Det gør os ikke tryggere eller verden mere sikker, men kan kaste verden ud i en oprustningsspiral.  Oprustningsspiralen er der mange grunde til at undgå: firsernes iskolde krig og gensidige afskrækkelsesregime er ikke et kapitel til gentagelse. Derfor kæmper vi for afspænding og gensidig nedrustning. 

Derfor afviser vi forslag om at opstille langtrækkende missiler på dansk jord, ligesom vi er modstandere af aftalen mellem USA og Danmark om etablering af amerikanske baser i på dansk jord.

Vi vil bekæmpe USA´s forsøg på at bruge NATO i deres rivalisering, herunder de militære spændinger, med Kina. Vi fastholder vores kamp for afspænding i Arktis og kræver, at Arktis og Norden skal være atomvåbenfri zone. 

Danmarks rolle i NATO skal være at søge alliancer med andre NATO-lande om sådanne krav. NATO er et mellemstatsligt samarbejde, hvor medlemsstaterne selv beslutter, hvor mange penge der skal bruges på militær, og om man vil sende tropper til en given krig. Danmark har med den såkaldte ”fodnotepolitik” i 1980´erne tidligere spillet en progressiv rolle i kampen mod USA´s og NATO’s atomoprustning og manglende forhandlingsvilje. Det skal vi gøre igen. 

Danmark i EU

Afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold ændrer ikke på, at Enhedslisten fortsat afviser at afgive mere selvbestemmelsesret til EU på det militære område. 

Ligesom vi gør i NATO, vil Enhedslisten sige nej til ethvert forsøg på at bruge EU-samarbejdet til militære missioner, der tjener medlemslandenes imperialistiske og økonomiske egeninteresser. 

EU’s militære samarbejde handler ikke kun om forsvar. Det har indtil nu primært handlet om militære missioner i Afrika, ofte forhenværende franske kolonier, eller forsøg på at holde flygtninge ude af Europa.  

Truslen fra Rusland kan ikke retfærdiggøre yderligere oprustning i EU, hvor medlemslandenes samlede udgifter til militær er flere gange større end Ruslands. I stedet for unødig konfliktoptrapning er der hårdt brug for at styrke OSCE´s rolle som organ for de europæiske lande til konfliktforebyggelse, krisestyring og støtte til reformer, der fremmer demokrati og menneskerettigheder.

Danmark i Norden

Enhedslistens sikkerhedspolitiske vision er, at der udvikles en alternativ sikkerhedsstruktur til den militaristiske stormagtspolitik, der hersker i dag. Et led heri er visionen om en nordisk sikkerheds- og forsvarsalliance, som gør Norden til en humanitær supermagt, der sætter fred, klima, velfærd, demokrati og solidaritet på den internationale dagsorden, som alternativ til stormagternes og alle imperialisters snævre interesser. 

Hvis de nordiske lande forener sig om denne opgave, vil de tilsammen udgøre en økonomisk og politisk magtfaktor, som andre stormagter er nødt til at tage hensyn til. 

Hvis de nordiske lande samtidig formår at forene sig med andre demokratiske og fredselskende folk og nationer verden over, så vil det kunne ændre den internationale dagsorden i en mere fredelig retning.

Det forhold, at alle de nordiske lande efter alt at dømme bliver medlem af NATO, skal vi bruge til at styrke samarbejdet med vore søsterpartier i de nordiske lande om at fremme en stærk og progressiv nordisk stemme i NATO for afspænding, gensidige aftaler om våbenkontrol og nedrustning og opgør med NATO’s atomvåbendoktrin samt ’out of area operations’.   

Et sådant nordisk samarbejde vil kunne bidrage til at udvikle et sikkerhedspolitisk alternativ til medlemskabet af NATO. De nordiske lande skal kunne give hinanden og vores naboer de fornødne sikkerhedspolitiske garantier, samtidig med at de bidrager til et stærkt regelbaseret internationalt system, der effektivt kan imødegå konflikter og krige.

Denne vision er rykket længere væk efter Ruslands invasion af Ukraine, NATO’s oprustningsplaner og optagelsen af Finland, og forventeligt også Sverige, i NATO. Men befolkningerne i de nordiske lande har så meget tilfælles, at der er en reel klangbund i befolkningen for et tættere nordisk samarbejde, også på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Hertil kommer, at vi allerede har gode formelle rammer for at styrke dette samarbejde i form af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. 

Realiseringen af denne vision starter med os selv. Derfor vil vi fortsat samarbejde med vore søsterpartier i de nordiske lande. Vi vil også arbejde hårdt for, at dette samarbejde udbygges, så det ikke alene er et parlamentarisk samarbejde, men så der etableres dialoger på flere niveauer på tværs af partierne. En helt oplagt fælles opgave er kampen for Norden og Arktis som atomvåbenfri zone.

Det danske forsvars opgaver

Enhedslisten er tilhænger af et defensivt nationalt og territorialt forsvar, der skal kunne håndhæve dansk suverænitet i Danmark og Rigsfællesskabet i fredstid, samtidig med at vi søger alliancer, som kan sikre os i tilfælde af angreb fra en militær overmagt. Herudover skal forsvaret kunne stille med en kapacitet til fredsbevarende og fredsskabende opgaver i FN-regi, der svarer til Danmarks størrelse. 

Det danske forsvar skal kunne løse overvågnings- og patruljeringsopgaver til lands, til søs og i luften og afvise forsøg på at krænke rigsfællesskabets territorium, i overensstemmelse med Grønlands Naalakkersuisuts og Færøernes Landstings ønsker.   

Men vi opfatter forsvar som andet og mere end et forsvar mod et angreb fra en militær styrke. Vi ønsker, at borgerne i Danmark får mest mulig sikkerhed og tryghed for de milliardinvesteringer, der foretages i de kommende år på forsvarsområdet, som er vedtaget uden Enhedslistens stemmer. Og det får de ikke, hvis der udelukkende investeres i militær udrustning.

Forsvaret skal også kunne deltage i fiskerikontrol, redningsopgaver mm., samt understøtte det civile beredskab i forbindelse med naturkatastrofer og beskyttelsen af kritisk infrastruktur som energiforsyning, transportveje, kommunikationskanaler, sundhedsvæsen, forsyning af drikkevand og fødevarer mm. 

Der er allerede et samarbejde mellem de nordiske lande om flere af disse opgaver via NORDEFCO, men samarbejdet og koordineringen i Norden bør udbygges også med hensyn til beredskab og samfundssikkerhed. Det kunne være at deles med Norge om nogle af de kapaciteter, der er brug for i Arktis, for eks. overvågning, men også fælles samarbejde om Norden som atomvåbenfri zone mm.

En stor aktuel trussel mod vores sikkerhed er faren for cyberangreb mod afgørende infrastruktur og samfundsinformationer som hospitaler, elnettet og vandforsyning. Beskyttelse af borgernes personlige informationer for at undgå læk, misbrug og svindel er også helt centralt. Vi skal holde skarpt øje med misinformation, som har til formål at undergrave den demokratiske debat.

På disse områder er der klart brug for øgede investeringer, koordinering og ledelse. Enhedslistens forslag er, at denne opgave skal styres af en civil myndighed, og ikke som i dag af en enhed under Forsvarets Efterretningstjeneste.  

Et nationalt og territorialt forsvar skal forankres i befolkningen. Et led heri er at omlægge forsvaret, så det i højere grad består af værnepligtige i stedet for professionelle soldater. Det vil forudsætte omfattende ændringer af de værnepligtiges uddannelse. Herudover skal ligestillingen i forsvaret fremmes, så værnepligten gælder for alle uanset køn.  

Samtidig skal værnepligten moderniseres, så den også rummer en bredere samfundsværnepligt med sigte ikke alene på militære men også på civile opgaver. Det kan være opgaver med at sikre og beskytte samfundets kritiske funktioner og infrastruktur i tilfælde af kriser eller krig. 

Det skal som hidtil være muligt at aftjene værnepligten som militærnægter i en række organisationer og institutioner, der løser sociale, kulturelle, miljømæssige problemer, og i organisationer i tilknytning til FN. 

I lyset af de store klimaforandringer og den skærpede sikkerhedspolitiske situation er der også brug for en kraftig styrkelse af det civile beredskab, der er blevet udsultet gennem mange år. Danmark skal have et effektivt og folkeligt baseret beredskab, som kan varetage civile indsatser under konventionelle krigsangreb, indsatser og beredskab i forbindelse med håndtering af eksempelvis klimaskabte kriser, naturkatastrofer og pandemier, terrorangreb og cyberangreb, hvor for eks. sundhedssystem og afgørende infrastruktur bliver lagt ned, samt bevogtning og førstehjælp. Hjemmeværnet nedlægges og dets civile opgaver overføres til et sådant styrket civilt beredskab.

Den videre debat i Enhedslisten

Verden udvikler sig hastigt i disse år, konflikter skærpes, nye problemstillinger vedrørende fred og sikkerhed opstår konstant, især med de geopolitiske forandringer, verden præges af. Det er vi nødt til løbende at forholde os til. Vi håber, at vedtagelsen vil være en god politisk ramme for den videre debat i Enhedslisten om forsvars- og sikkerhedspolitik. Vi har mange analyser og debatter foran os. Det gælder især spørgsmålene om, hvordan vi konkret kan bidrage til udviklingen af en alternativ sikkerhedsarkitektur, og hvordan forsvaret for dansk suverænitet bedst kan indrettes. Det er vigtigt, at Enhedslisten er konkret og vedkommende i debatten, hvis vi skal overbevise et flertal af befolkningen om, at et stærkt folkeretligt system, omtanke, nedrustning og fredelig sameksistens er et troværdigt alternativ.

Hovedbestyrelsen opfordrer derfor den kommende hovedbestyrelse til at skabe gode organisatoriske rammer for den videre debat blandt medlemmerne med henblik på yderligere konklusioner på årsmødet 2025. 

 

Vedtaget af Enhedslistens Hovedbestyrelse den 17. februar 2024

 

Enhedslistens Hovedbestyrelse besluttede den 17. februar 2024, at dokumentet skal behandles på Årsmødet 2025