Enhedslisten støtter fagbevægelsens dagpengekrav


Enhedslisten støtter fagbevægelsens dagpengekrav

Udsigten til, at 60.000 efter de nyeste tal bliver ramt af dagpengeloven, har rejst fornyede protester i fagbevægelsen. F.eks. har ti midtjyske LO-formænd, i et åbent brev til statsministeren krævet en “langsigtet løsning i form af en kortere genoptjeningsperiode”. Ligeledes har flere AC og FTF-forbund, bl.a. BUBL og DM rejst kravet om en løsning.

Enhedslisten bakker op bag dette og lignende krav, f.eks. kravet om en længere dagpengeperiode.

Vi opfordre LO-formænd, fagforeninger og faglige klubber fra hele landet til aktivt at gøre det samme. Vi skal ikke acceptere statsministerens afvisning af at gøre noget ved den katastrofale udvikling. Derfor er det afgørende at fastholde presset på regeringen ved at opbygge endnu stærkere bevægelser bag dagpengekravene.

Vi er enige med de Midtjyske LO-formænd i, at en reel løsning på dagpengeproblemet ikke kan afvente en kommissionsrapport i 2015, medens tusinder fortsat mister deres forsørgelsesgrundlag.

Der må findes permanente løsninger nu!

Vedtaget af Enhedslistens hovedbestyrelse august 2014