– HB udtalelse i anledning af 8. marts 2010
For 100 år siden vedtog den 2. Internationales socialistiske kvindekonference i København, at der hvert år skulle afholdes en international arbejderkvindedag. Ifølge den tyske socialist og feminist Clara Zetkin, der var initiativtager til kvindekonferencen, var en omvæltning af det kapitalistiske samfund nødvendig for kvindernes endelige frigørelse, for ”uden kvindernes deltagelse i klassekampen, bliver der ingen ødelæggelse af kapitalismen, ingen socialistisk nyskabelse”. Konferencens hovedemner var almindelig valgret til kvinder, opbygning af en international arbejder-kvindebevægelse, ligeløn, omsorg for kvinder og børn.
Hvad er der opnået på de 100 år? Der er naturligvis opnået fremskridt. Kvinder har fået stemmeret, danske kvinder fri abort i 1973 og den formelle ligeløn i 1976. Men i virkelighedens verden er der lang vej til ligestilling. Løngabet mellem kvinder og mænd er stort set det samme i dagens Danmark som dengang, 17-18%, og i EU er det voksende – med lønforskellene på over 20% i flere af de store EU-lande. Alene lønforskellene afspejler de ulige magtforhold mellem kønnene i samfundet idag. Hertil kommer det klasseaspekt, at de fleste danske kvinder befinder sig på lavtlønsområdet i den offentlige og private sektor. Og det er stadig kvinderne, det udfører hovedparten af det gratis arbejde med omsorg i familien og hjemmet.
Lovgivning er ikke nok – det kræver fælles handling og kamp.
100 år efter kvindekonferencen i København i 1910 og midt i en dyb økonomisk krise er kvinde- og klassekampen og nødvendigheden af et opgør med det kapitalistiske system stadig brændende aktuel. Nyliberalisme og globalisering har globalt de sidste 30 år uddybet skellene mellem rig og fattig og mellem kvinder og mænd. Fattigdom handler især om kvinder: 70% af verdens 1,3 mia. fattige er kvinder. Skønt 70% af arbejdet i verden udføres af kvinder, ligger deres indkomster på under 10%.
Kvindeundertrykkelse er et globalt problem. Overalt i verden er det kvinderne, der først rammes af fattigdom, marginalisering, vold og slaveri. I nogle lande har kvinder end ikke de mest elementære rettigheder på grund af autoritære styrer eller fundamentalistiske religioner.
Det vil Enhedslisten
Det er nødvendigt at sætte ind her og nu for at skabe bedre vilkår og fuld ligestilling i fremtiden:
- Ligelønnen skal gennemføres – opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked
- Lige fordeling mellem forældrene af barsel og omsorg for børnene
- Et fleksibelt arbejdsmarked i forhold til børn, familie og demokratisk deltagelse – med stop for offentlige nedskæringer og privatiseringer fordi de undergraver velfærdssamfundet.
- Færre usikre jobs og stop for nye lønsystemer med individuel løndannelse mv., der rammer kvinder hårdest.
- En demokratisk, progressiv offentlig sektor af høj kvalitet. Angrebene på den offentlige sektor rammer kvinder tredobbelt: Kvinderne tjener deres penge i og er brugere af den offentlige sektor.Traditionelle kønsroller gør, at det er kvinderne, der må tage over, når de tilkæmpede velfærdsgoder som børnepasning og ældreomsorg bliver ringere eller for dyre.
- Bekæmpelse af moderne slavehandel med kvinder og børn – asyl til handlede kvinder.
- Forbud mod sexkøb, forudsat der iværksættes sociale foranstaltninger, der gør det muligt for kvinder at undgå prostitution.
Enhedslisten sætter socialismen på dagsordenen. Vejen til frigørelse – feminismen og dermed ligestilling, del i magten og ligeløn hænger uløseligt sammen med klassekampen og et andet – socialistisk – samfund.
– Vedtaget af Hovedbestyrelsen den 21. februar 2010