Indlæser Begivenheder

Valgdebat på torvet

Varighed

27. august 17:00 – 27. august 18:30

Adresse
Tilmeld dig nu

I Hillerød skal der vælges 27 lokalpolitikere, der skal repræsentere borgerne i byrådet de næste fire år.
Men ved du, hvem du kan stemme på, og hvilke visioner, drømme og ønsker partierne og kandidaterne har på Hillerøds vegne?
Fredag den 27. august kan du blive klogere på, hvor du skal sætte dit kryds den 16. november, når Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis skyder valgkampen i gang med en stor valgdebat på Torvet mellem klokken 17 og 18.30 i forbindelse med Hillerød Slotssø Byfest.
De deltager i debatten:
• Kirsten Jensen, Socialdemokratiet
• Klaus Markussen, Venstre
• Peter Ingemann Bentsen, Det Konservative Folkeparti
• Tue Tortzen, Enhedslisten
• Morten Bille, Nye Borgerlige
• Christina Thorholm, Radikale Venstre
• Lars Elbrandt, Socialistisk Folkeparti
• Lars Ole Skovgaard Larsen, Dansk Folkeparti
• Elisabeth Stieper Tofte, Liberal Alliance
Her vil Janne Mulvad, der er lokalredaktør på Frederiksborg Amts Avis, og Martin Warming, der er lokalredaktør på Hillerød Posten, styre slagets gang, men vi vil meget gerne have dine indspark til, hvad vi skal spørge politikerne om, så debatten kommer til at handle om det, borgerne – og altså vælgerne – synes, den skal handle om.
Har du spørgsmål, som du vil have politikerne til at svare på, så send dem på [email protected] så hurtigt som muligt (skriv gerne ‘Valgdebat’ i emnefeltet).
Vi kan ikke love, at vi får plads til lige netop dit spørgsmål, men vi vil forsøge at komme rundt om så mange emner som muligt i løbet af debatten.
Kom og vær med
Valgdebatten bliver afholdt på nedre del af Torvet fredag den 27. august mellem klokken 17 og 18.30, og alle er velkomne til at kigge forbi. Publikum vil have mulighed for at stille spørgsmål undervejs i debatten.
Repræsenterer du et parti, der stiller op til kommunalvalget i Hillerød Kommune, og som endnu ikke er blevet inviteret til at deltage i valgdebatten, så kontakt Martin Warming på 8888 4410 eller [email protected]