Indlæser Begivenheder

Stop Israels apartheid – Solidaritet med Palæstina

Varighed

fredag 21. maj '21 16:00 – fredag 21. maj '21 17:30

Adresse
Tilmeld dig nu

Kom til demonstration fredag d. 21/5/2021 kl. 16.00 fra Mølleparken til Rådhuspladsen i Århus (ankomst kl. 17:00)
Vi kræver, at den danske regering og specifikt udenrigsminister Jeppe Kofod og Mette Frederiksen fordømmer og sanktionerer Israels terror og etniske udrensning af Jerusalem og bombning af Gaza.
Situationen i Palæstina er akut. Den israelske besættelsesmagts systematiske vold og undertrykkelse af det palæstinensiske folk stiger i styrke i de her uger.
I Jerusalem fortsætter israelske besættelsesstyrker angrebet på civile palæstinensere. I moskeen Al Aqsa har de skudt på fredeligt bedende, som samledes under den hellige måned ramadan. Siden ramadans begyndelse har palæstinensere i Jerusalem været ramt af racistiske overgreb, chikane og nyindførte restriktioner, der tydeliggør apartheidstatens virkelighed. Spændingerne i Jerusalem og ved Al-Aqsa moskeen skal ses i sammenhæng med igangværende protester i det palæstinensiske Jerusalem-kvarter Sheikh Jarrah, som den israelske besættelsesmagt ønsker at rydde for dets palæstinensiske indbyggere, med vold smide familier og børn på gaden og stjæle deres hjem, så flere ulovlige israelske bosættelser kan oprettes. Stadig flere internationale organisationer og politikere fordømmer Israels lovbrud og voldsomme krænkelser af palæstinensernes rettigheder.
Vi kræver, at Israel stopper:
– bombningerne af Gaza
– fordrivelsen af familierne i Sheik Jarrah-kvarteret, den fortsatte etniske udrensning i Jerusalem og resten af Palæstina!
– drab, vold og overgreb såvel som arrestationer af civile palæstinensere!
Vi kræver, at den danske regering:
– fordømmer angrebene i Jerusalem og Gaza!
– indfører sanktioner og boykot af Israel nu!
Talere:
Anne Hegelund: Folketingskandidat for Enhedslisten og aktivist i blandt andet Internationalt Forum og Palæstina Aktion
Rabih Azad-Ahmad. Rådmand for Kultur og borgerservice med palæstinensisk flygtningebaggrund.
Essa Taha: formand for Palyouth
Sohiel Abu kharrob: talsperson for de palæstinensiske foreninger i Århus
En taler fra Mellemfolkeligt Samvirke
Demoen er arrangeret af:
Stop annekteringen af Palæstina
Mellemfolkeligt Samvirke
Stop Israelsk Apartheid – ISA
International Forum Århus
Palæstina Aktion