Kære kammerater!
Så står vi her igen. Det er 1. maj, hvilket for mig betyder at jeg reflekterer og gør status og det vil jeg nu
Der bliver i de her år fokuseret og prioriteret rigtig meget på forsvaret og ordet krig fylder rigtig meget i vores medier og i vores bevidsthed. Så hvis vi kigger på den tid vi står i lige nu og måske zoomer en lille smule ud, ja så ligner det faktisk at vi er i en regulær krigstid. For mig at se så optrapper vi i Danmark og ikke kun i Danmark til deltagelse i krig, hvilket bekymrer mig.
Til gengæld hører jeg ikke ret meget om fred – og jeg er faktisk overbevist om at hvis man brugte de samme penge internationalt på at opnå fred som vi bruger på krig og krigsmateriel, ja så ville vi nok være tættere på reel fred i Verden end der hvor vi befinder os lige nu.
Men det er ikke kun ude i Verden der er krig. Også på Fanø er der indimellem krigstilstande. Her tænker jeg primært på det der foregår i byrådssalen og på de sociale medier.
Det er så trods alt af den mere fredelige slags og der er da indtil videre heller ikke set dræbte eller sårede. Men samarbejdet mellem politikerne er udfordret og jeg tror at der bliver det helt store samtaleemne til kommunalvalget i 2025.
Og så er der Facebook! Man kan mene om Facebook hvad man vil – Det er en platform jeg både elsker og frygter.
Jeg tænker at når man er valgt som byrådspolitiker så er de sociale medier et vilkår som man må leve med – lige så vel som folk kan henvende sig til én på gaden eller i Brugsen. I den forbindelse er det vigtigt at man har nogle gode folk i baglandet som man kan drøfte ting med, læsse af og sparre med. Og her ser jeg at vi her i Enhedslisten på Fanø har en kæmpe fordel i at vi har en sammentømret baggruppe, som man altid kan henvende sig til hvis man har brug for støtte eller en skulder at græde ud ved.
Nu til noget lidt andet: Sundhed og det er jo nok det som ligger mit hjerte allernærmest og i høj grad ønsket om LIGHED i sundhed. Det næste kommer nok til at bunde lidt i hvad jeg uddannelsesmæssigt er i gang med lig nu: nemlig Sundhedsøkonomi.
Vi har i disse år en sundhedssektor der er udfordret økonomisk. Dette skyldes ændringer i befolkningens fertilitet, sygelighed og gennemsnitlige levetider. Derudover er de store årgange fra 1940’erne nu ved at komme op i de ældre aldersgrupper, hvor borgerne trækker forholdsvist meget på sundhedsudgifterne. Dette gør alt sammen at vi har stigende sundhedsudgifter.
Derfor stemmer jeg i sammen med en klog mand der hedder Peter Birch Sørensen som er professor ved KUs økonomiske institut. Han foreslår nemlig:
At lave et skattemæssigt ’sundhedsbidrag’. Et særskilt sundhedsbidrag som kan synliggøre for borgeren hvor stor del af skatten der går til sundhedsudgifter og om der er balance i vores samfund. Hvis vi så kommer ud for en situation hvor sundhedsbidraget ikke længere dækker de udgifter vi har i samfundet til sundhed, ja så bliver det op til politikerne at beslutte: Skal vi prioritere, eller skal vi sætte sundhedsbidraget og derved skatten op?
I forhold til det med prioritering, så oplever jeg at det er svært – både på patient- og på organisationsniveau. Lad mig give et eksempel.:
Mine forældre har en nabo, der er 70 og nok har været alkoholiker de sidste 20 år. En dag bliver de ringet op af alarmcentralen: Naboen har fået hjertestop og de bliver spurgt om de kan løbe over til naboen og yde førstehjælp (vi er i Thy, så til naboen er der 1 km). Da de kommer over til naboen, er der allerede en hjerteløber i gang med hjertestarter og genoplivning. Dertil kommer der en lægebil, en ambulance og en helikopter. Naboen bliver fløjet med helikopter til Ålborg, han kommer i respirator og ligger der den næste uge og får intensiv pleje. Efter en uge dør han.
Hvis man ser på den sidste uges levetid, (hvor han i parentes bemærket ikke var vågen), ja så var det godt nok en dyr uge. Men kunne man have prioriteret anderledes? Hvem er det der skal beslutte: ”Ham lader vi bare ligge”?? Det er ikke nemt!
Derfor: Lad os lave et sundhedsbidrag, følge indtægter og udgifter til sundhedsvæsnet nøje. Lad os erkende at prioritering indenfor sundhed er meget vanskeligt og lad os så kigge på om sundhedsbidraget med årene skal stige.
Og nu til det positive: For jeg ved at Lars synes at 1. maj talen også skal indeholde noget positivt:
I dag, 1. maj 2024, træder en ny lov i kraft: Det er loven om at tvillingeforældre får ekstra 26 ugers barsel. Så fra og med de tvillinger der bliver født i dag, så får de altså 26 uger ekstra sammen med deres forældre. Det er for mig et skridt i den rigtige retning til lighed i sundhed.
Kan I alle have en rigtig god 1. maj og kampdag!
Læs hele historien HER