Af Jørgen Strøm, kandidat for Enhedslisten Gribskov
Foreningen ”Fri Natur” var mødt talstærkt op ved Socialdemokratiets møde med Magnus Heunicke. ”Fri Natur” slår sig op som forsvarer af varieret natur, ligesom “Bæredygtig Landbrug” slår sig op som forsvarer af bæredygtighed.
Det er falsk varebetegnelse i begge tilfælde. ”Fri Natur” førte sig på mødet frem med på hysterisk vis at afvise hegn, og modvilje til at slippe naturen rigtigt fri.
Vi har en biodiversitetskrise i Danmark, og for at komme dette til hjælp er vi nødt til at slippe naturen fri, bl.a. med Naturnationalparker. Ligesom vi skal øge den økologiske landbrugsproduktion og begrænse gødning og pesticider.
Her har Gribskov Kommune rigtig gode muligheder. Vi har i forvejen mange økologiske landbrug, der dyrker sundt grønt menneskeføde – husk at der ikke er slagterifaciliteter på Sjælland.
Mange skove bør omlægges til urørt skov, og for at få det til at ske er det nødvendigt at fjerne invasiv bevoksning, ligesom det er vigtigt med åbne områder i skovene. Hegn er desværre nødvendigt for vores trafikforhold, når store dyr hjælper til for biodiversitet.
– Se til Lille Vildmose, hvor elge og andre store dyr lever godt sammen til naboers glæde.