Valgkamps kickoff med Mai Villadsen

Enhedslisten i Aarhus sparker kommunal-valgkampen i gang med fokus på klima og fattigdom.

Det sker, når Enhedslistens politiske ordfører i Folketinget, Mai Villadsen, besøger Aarhus, hvor hun er opstillet som kandidat ved næste folketingsvalg. Hun kommer:

Søndag d. 5. september kl. 10.30 – 17.30

Dagens program:

Kl. 10.30 – 12.00 spiser Mai Villadsen brunch sammen med lokale Enhedslisten medlemmer i Enhedslistens lokaler, Gl. Munkegade 11, hvor hygge og politik vil gå op i en højere enhed.

Kl. 12.30 – 13.30 er Mail Villadsen i front, ved uddeling af løbesedler på Strøget om Enhedslistens politik i forbindelse med kommunal-valgkampen, sammen med Laura Bryhl, spidskandidat for Enhedslisten i Aarhus. Fokus er på klima og fattigdom.

Kl. 15.30 – 17.30 er Mai Villadsen og Laura Bryhl talere ved et offentligt møde om klima og fattigdom. Det bliver med oplæg om klimakampen med udgangspunkt i FNs seneste klimarapport, og med oplæg om fattigdom og stigende ulighed med udgangspunkt i ydelseskommissionens rapport og anbefalinger.

Mødet holdes i Huset Trøjborg, Kirkegårdsvej 53.

Mai Villadsen vil på mødet fortælle om de konkrete krav, Enhedslistens har til, hvad der bør gøres for at mindske uligheden og sikre, at ingen børn vokser op fattigdom. Hun vil også komme ind på de allervigtigste klimatiltag, der skal gøres i Danmark og på verdensplan.

Laura Bryhl vil tale om, hvad vi i Aarhus kan gøre for at mindske ulighed og fattigdom. Og hun vil desuden uddybe, hvad der er de allervigtigste indsatser for klimaet her i Aarhus.

Billedet: Laura Bryhl og Mai Villadsen

Læs hele historien HER