Stol ikke på Lars Løkkes planer for sundhedsvæsenet

Altinget d.16/11 2022

Sidst Lars Løkke stod i spidsen for sundhedsvæsenet, førte det til øget ulighed og øgede udgifter til privathospitaler. Nu vil han nedlægge regionerne og centralisere sundhedsvæsenet. Det er den helt forkerte vej at gå, skriver Marianne Frederik (EL).

I løbet af valgkampen og efterfølgende har jeg snakket med flere regionsrådsmedlemmer fra andre partier og menige medlemmer af Socialdemokratiet, der undrer sig over Mette Frederiksens (S) udmelding om en regering hen over midten og tilsyneladende en opbakning til forslag fra Lars Løkke og Moderaterne.

Mange af os husker tydeligt Lars Løkkes tidligere forslag om at nedlægge regionerne, og den samlede protest, der kom fra samtlige regionsrådsmedlemmer, med blandt andre Stephanie Lohse (V) i spidsen. Og nu gentages forslaget.

Mange af os husker de protester, der var blandt regionsrådspolitikere og ansatte imod det 2 procents-produktivitetskrav (indført af Lars Løkke), der eksisterede i omkring 10-15 år (indtil 2006 hed det 1,5 procent) og endelig blev afskaffet i 2018.

Lars Løkke fik gennemført forskellige beslutninger, der har medført øgede udgifter til privathospitaler og private forsikringsordninger, der også har medført øget ulighed. Det er den helt forkerte vej at gå, og jeg vil bare sige: Stol ikke på den mand.

Moderaterne har som punkt 1: At nedlægge Regionerne og drive landets sygehuse under én professionel ledet sundhedsforvaltning – ’SundhedsvæsenDK’ – ­ og at opruste Sundhedsstyrelsen. Derudover har Moderaterne forslag om en selskabskonstruktion for velfærdsområdet. Det er en centralistisk og liberalistisk tankegang.

Regionerne har ikke kun ansvar for sygehusene
Med forslaget om at nedlægge regionerne har der været fokus på sygehusopgaverne, der også er den største opgave for regionerne. Men regionerne udfører mange andre opgaver:

Oprensning af forurenet jord og sikring af rent drikkevand. Grøn omstilling af indkøb, transport og byggerier. Drift af kollektiv transport og supercykelstier i samarbejde med trafikselskaber og kommuner. Koordinering af ungdomsuddannelsestilbud i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

Samarbejde med kommuner om klimatilpasning og grøn omstilling, herunder også inddragelse af de ansatte på hospitalerne. Samarbejde med kommuner samt praktiserende læger og psykologer vedrørende psykiatri og sammenhængende behandlingsforløb og forebyggelse indenfor hele sundhedsområdet. Herunder også samarbejde med en række frivillige organisationer.

Inddragelse af borgere via en række samarbejdsorganer og borgerrettede opgaveudvalg. Endelig er der også meget demokratisk styring af og dialog med sundhedsvæsenet via regionspolitikerne.

Sundhedsreform og flere ressourcer
Under debatten om nødvendigheden af sundhedsreformer og strukturelle tiltag bliver det nævnt, at sundhedsvæsenet er i krise, ja, nogen har ligefrem talt om et sundhedsvæsen, der er tæt på at kollapse.

Det fik Danske Regioner og formanden Anders Kühnau (S) til at udmelde: Ja, sundhedsvæsenet er under pres, men ikke brudt sammen, mens han fremlagde data for alle dem, der bliver behandlet tilfredsstillende på hospitalerne.Jeg kan godt forstå udmeldingen, og ros til alle de ansatte i sundhedsvæsenet, der gør et kæmpe arbejde i det offentlige sundhedsvæsen. Men faktum er også, at der er brug flere penge og flere ansatte. Og der er brug for at bremse penge- og personalestrømmen til private løsninger.Der er brug for at få løst ligelønsproblemet for at fastholde og rekruttere sundhedspersonale og skabe bedre arbejdsmiljø. Der er blandt andet brug for flere ressourcer til den sundhedsreform, der er vedtaget, til sundhedsklynger, samarbejde på tværs af sektorer, til sundhedshuse/nærhospitaler, og til en ti-års psykiatriplan.

Nogen snakker om mindre bureaukrati. Ja tak, men hvad indebærer det? I regionerne er der i flere år sparet på administrationen.

Kan regionerne ikke selv gøre noget? Jo, alle er i gang med at indføre flere it-løsninger (kunstig intelligens, virtuelle samtaler, samarbejde med praktiserende læger og kommuner med videre), nye opgaver til forskellige faggrupper samt mere uddannelse, og udvalg der arbejder med fastholdelse og rekruttering. Men det er altså nødvendigt med flere penge via økonomiaftaler og finanslove.

Endelig vil jeg opfordre SF til ikke at støtte en regering med borgerlige partier. Jeg håber, at SF har lært af 2014.

Læs hele historien HER