Stemme på De radikale kan føre til blåt flertal!

Man kan sjældent få er klart svar fra de radikale, om de vil indgå i et rødt eller blåt flertal efter valget. Det er nu engang De Radikales natur, men denne gang har de øget risikoen for, at en stemme på De Radikale kan føre til blåt flertal.

Af Jesper Kiel, spidskandidat for Enhedslisten

Dels er de i valgforbund med Sydfynslisten, som, med den tidligere venstremand H.C. Wulf i spidsen, vil vælte den siddende socialdemokratiske borgmester. Dels fordi at De Radikale har opstillet Jørgen Lundsgaard, der både har været Konservativ og senest byrådsmedlem for Liberal Alliance – og øvrigt næppe lader sig diktere af det radikale bagland. Jørgen Lundsgaard fik ved sidste valg 388 personlige stemmer. Det bliver svært at slå for de øvrige radikale kandidater. Ved sidste valg fik De Radikales kandidat med næstflest stemmer kun 50 personlige stemmer.

Så, hvis De Radikale igen får lidt mere end til enkelt mandat, vil det højst sandsynligt sende Lundsgaard eller Wulff i kommunalbestyrelsen og øge risikoen for at tippe flertallet til blå blok, hvor Venstres valgforbund med Nye Borgerlige kan åbne op for den yderste højrefløj!

Pas på derude. Der er fare for alvorlige politiske højresvingsulykker! Pas på hinanden, hold fast i solidariteten og en grøn omstilling i fællesskab!

Læs hele historien HER