Smertensbørn er mine hjertebørn

Læserbrev af Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem og spidskandidat

Vores familie har været der selv. Tre år i almenområdet skulle der til, før min søn med ASF fik et specialskoletilbud. Tre år med daglige kampe, som dem vi ser Magnus kæmpe, i TV2-dokumentaren ”Smertensbørn”. Man tror ikke på hvad de børn skal igennem, med mindre man går igennem det sammen med dem.

I 2012 vedtog Folketinget en inklusionsreform med et krav om, at mindst 96 procent af alle elever skal gå i almenskole. Alle Folketingets partier på nær Enhedslisten stemte for loven.

I Fredericia i 2012 vedtog SF, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Borgergruppen og Dansk Folkeparti at lukke specialskolerne Mølledamskolen, Ryttergrøfsvejens Skole og de 80 specialskolepladser på Købmagergade skole. Det betød, at en meget stor andel af børn som var visiteret til specialskole, nu skulle til at gå i skole i almen-området. Og langt færre børn kunne fremover få en specialskoleplads. Pladserne blev nedlagt.

Det var intet mindre end en katastrofe. Ikke kun for børnene og familierne, hvis hverdag ramlede – men også for folkeskolen. Aldrig har så mange børn været ekskluderet fra fællesskaber og læring, som da inklusionen ramte.

I Fredericia var 98% af alle børn inkluderet i almenområdet, da jeg begyndte i byrådet i januar 2014. For det havde byrådet vedtaget at de skulle. Og der var heller ikke rigtig plads til flere på specialskolen, end til 2% af børnene.

Det første jeg foreslog i Børn- og Uddannelsesudvalget, hvor jeg havde fået en plads, var at droppe målsætningen om 98% inklusion. Mange var meget optagede af, at vi skulle overholde loven, som sagde mindst 96%, men vi endte heldigvis med at vedtage det – for alle børn skal have det tilbud de profiterer mest af. I stedet fik vi så gradvist pladsproblemerne…

I 2016 blev loven om de 96% afskaffet. Alligevel er det endnu ikke lykkedes os i Fredericia, at komme under, som i resten af landet. Jeg er tit blevet beskyldt for at ville ekskludere børn. At jeg gør dem en bjørnetjeneste, når jeg kæmper for, at flere får en specialskoleplads. Jeg tror det er modsat.

I specialskolerne blomstrer børnene ofte op. De får ro og struktur. De får støtte og bliver set. Der er plads til at være dem de er. De føler sig ofte, for første gang nogensinde, inkluderet i et fællesskab. Når børn får det rigtige skoletilbud vokser de. De trives og lærer. De udvikler sig i en positiv retning.

Da min søn begyndte på autismeafdelingen på Frederiksodde sagde min lille 8-årige: ”Nu er jeg glad for at gå i skole, for nu er jeg normal”. Han oplevede at passe ind – måske for første gang.

Alt for mange børn er i alt for mange år blevet ”holdt fast” på almenskolerne, fordi skolerne ikke havde råd til at sende et barn på specialskole. Tidligere var det nemlig en udgift (omkring 300.000 kr. pr barn pr år), som den almene folkeskole, barnet var tilknyttet, skulle betale. Det var afgjort pr. adresse. Selv hvis barnet gik på privatskole, var det den lokale folkeskole der skulle betale for at barnet kom på specialskole, hvis privatskolen ikke længere skulle have barnet. Det var et dybt uretfærdigt system.

Derfor kæmpede Enhedslisten i flere år på at få det ændret. I foråret blev den nye tildelingsmodel endelig vedtaget. Nu betaler den almene folkeskole et mindre beløb (og kun hvis barnet har gået på skolen!), mens størstedelen af pengene til specialskolepladsen kommer fra en central kommunal pulje.

Igennem flere år har vi haft store pladsproblemer på specialskolen Frederiksodde. Problemet vokser år efter år. Børn sidder i lånte kælderlokaler uden vinduer – så pressede er de på plads. For pladserne nedlagde de andre partier.

I Enhedslisten har vi en lang række forslag, der bunder i netop ovenstående udfordringer. Her er et udvalgt afsnit fra vores valgprogram:

Folkeskolen skal være rummelig, så den kan give alle børn god trivsel og gode muligheder for udvikling, men samtidig bevidst om sine begrænsninger. Skolerne må ikke holde på elever, som vil profitere bedre af et mere specialiseret tilbud.

Mellemtilbuddene, til børn med særlige behov, men som ikke vil profitere af et specialskoletilbud, er ofte ikke reelle tilbud af hverken faglig eller pædagogisk kvalitet. Det skal ændres.

Enhedslisten foreslår:

  • Der skal indføres et klasseloft på 24 elever
  • Der skal være to-voksen-undervisning i mindst 50% af undervisningen i indskolingen og mindst 30% af undervisningen på mellemtrinnet.
  • Pladsmanglen på Frederiksodde Skolen skal løses
  • SFO-tilbuddene på skolerne skal også have minimumsnormeringer med maksimalt 9 børn pr voksen
  • PPR skal styrkes og medarbejderne skal have bedre tid til at følge og observere barnet, før der drages konklusioner
  • Anbragte børn skal have mere støtte i forhold til deres skolegang og trivsel
  • Garanti for støtte til søskende og forældre til børn med handicap eller andre gennemgribende udfordringer, som påvirker familiens hverdag
  • Alle børn skal visiteres til den type tilbud, som gavner dem mest og sikrer størst mulig trivsel og udvikling
  • Bedre forhold for børn med diagnoser, både i og uden for specialtilbud
  • Frederiksodde Skolen skal udvides, renoveres og sikres tidssvarende læringsmiljøer og udearealer

Læs hele historien HER