Ros fra EL: Vegansk mad indgår i madplanerne

09.02.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Ros fra EL: Vegansk mad indgår i madplanerne

Sygehuset i Frederikshavn, leverandører af madordninger til ældre/ældreinstitutionerne og gruppeledere for børneinstitutionerne blev kontaktet med følgende spørgsmål:

“Er der mulighed for at få vegetarisk eller vegansk mad hver dag, også selvom man har forskellige madintolerancer eller allergier i forhold til for eksempel hvedemel, mælk og sukker?”

Det kan godt være en vanskelig kombination, fordi langt den største del af alt mad stadig er baseret på kød, hvedemel, mælk og sukker.

– Resultatet af undersøgelsen er glædeligt og meget bedre end forventet. Næsten alle steder var svaret positivt, og de forskellige køkkener samt det ledende personale havde en god viden og indsigt i, hvordan problemerne kunne løses. De fleste steder gav man udtryk for, at plantebaseret/vegansk mad allerede er med i deres nuværende madplaner, og at det ikke er et problem, selvom der ved siden af også er forskellige mad-intolerancer eller allergier, lyder meldingen fra Dyrevelfærdsgruppen Nordjylland, Enhedslisten.

I et enkelt børneinstitutionsområde i den sydlige del af Frederikshavn Kommune var der lidt modstand mod både plantebaseret/vegansk og økologisk mad. Resultatet blev dog, at hvis forældregruppen på et tidspunkt får en samlet interesse for det, kan det realiseres til de, der ønsker det.

– Konklusion af undersøgelsen: Vi bor i en kommune, hvor de offentlige køkkener og institutioner er åbne for plantebaseret/vegansk mad og har et ligeværdigt syn på mennesker – uanset kostvalg, mener Dyrevelfærdsgruppen Nordjylland, Enhedslisten.

Læs hele historien HER