En god måde at vise fanen på mellem valgene er ved at skrive læserbreve og gå ind i lokale debatter. Her får du et par tips og tricks til at skrive læserbreve eller debatindlæg til den lokale presse. Tjek din lokalavis for deadlines for læserbreve og debatindlæg.
Generelt skal et debatindlæg altid indeholde følgende kriterier:
Budskab: Man skal hurtigt og nemt kunne finde frem til budskabet i jeres debatindlæg. Man må ikke være i tvivl. Få gerne nogle til at læse dit debatindlæg igennem inden du sender dem ind.
Historie: Det stærkste virkemiddel når man gerne vil kommunikerer en holdning og et budskab, er hvis man har en historie der kan underbygge den. Det fremmer forståelsen hos modtageren og kan tegne billeder man husker.
Konflikt: I skal gerne have en klar konflikt i jeres debatindlæg. Medierne optager i langt højere grad indlæg med en klar konflikt eller modstander.
Appel: Hvad vil du gerne have modtageren til at gøre? Det kunne fx. være at man skal stemme på enhedslisten eller at man skal møde op til en demonstration. Her er også god mulighed for at bruge den lokale presse til at mobilisere og reklamere uden at betale for det med annoncekroner.
Aktualitet: Aktualiteten øger chancen for at indlægget bliver bragt. Det er også det modtageren helst vil læse.
Skriveguide – trin for trin
1. Hvad vil du gerne sige?
- Vælg én hovedpointe. Læserbreve skal være korte og knivskarpe.
- Kontroltjek: Du skal kunne opsummere dit læserbrev i en enkelt sætning på max 3 linjer. Hvis du ikke kan det, er det bedre at fordele dine pointer på flere læserbreve.
2. Hvem vil du sige det til?
- Overvej, hvem du gerne vil i kontakt med. Der er typisk flere slags lokale aviser. Husk at lokalaviserne har rigtigt mange læsere. Rigtigt mange har også hjemmesider hvor artikler og debatindlæg udkommer. Husk at disse kan deles på Facebook.
3. Hvordan skal du sige det?
- Tænk lidt over, hvem der typisk læser den avis, du skriver til. Hvad ved de allerede om sagen – og hvad er du nødt til at fortælle dem? Hvad er de enige med dig i – og hvor skal de overbevises? Det kan være en god hjælp at lave en liste over alle dine argumenter, mulige modargumenter og gendrivelser af dem – men i læserbrevet skal du kun nævne de vigtigste. Hvilken slags argumenter vil virke bedst? Skal der tal og kroner og øre på bordet, eller er en personlig historie mest effektiv?
4. Læserbrevets opbygning
Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Et klassisk, skarpt læserbrev opbygges altid som følgende:
- Overskrift: Den skal fange læserens opmærksomhed – men den skal først og fremmest være knivskarp, så man straks ved, hvad læserbrevet handler om.
- Din hovedpointe: Igen knivskarpt.
- Argumentation: De vigtigste 1-3 argumenter for din pointe. Desuden kan du aflive de mest udbredte modargumenter.
- Hovedpointen igen: Hvis der er plads, kan du kort opsummere din hovedpointe til sidst. Gentagelse fremmer forståelsen…
5. Undgå fejl!
- Lav et sprogtjek. Læs dit indlæg højt – eller få nogen til at læse det højt for dig. Så kan du straks høre, om der er sproglige knuder. Som hovedregel bør du undgå sætninger på mere end 2 linjer.
- Læs korrektur. Få nogen til at tjekke stavefejl og kommaer, hvis du ikke selv er helt stiv i den slags.
- Overhold avisernes formalia! Sørg for, at dit læserbrev ikke er for langt. Og husk at vedhæfte foto, adresse, osv. hvis avisen kræver det.
Tjekliste til gennemlæsning:
Hvis du har skrevet et læserbrev, kan du med fordel gå den igennem via læserbrevets hot or not-tjekliste:
Det virker:
- Klokkeklare, interessante overskrifter
- Aktualitet (det, du skriver, er vigtig her og nu, fordi…)
- Saglighed (du henviser fx til kilder eller bruger tal – men husk, det skal ikke være en doktorafhandling!)
- Når du rammer læserens følelser (fx via et menneskeligt eksempel)
- Når du er konkret
Det virker ikke:
- Indforståede eller kedelige overskrifter
- Når du ikke gør det klart, hvorfor din pointe er vigtig netop nu
- Når du postulerer eller misser læserens følelser
- Meget værdiladede ord, udråbstegn, brok uden argumentation