Lær at skrive et debatindlæg
Start gerne med en følelse, når du vælger et emne – du er forarget, vred, glad, stolt, håbefuld, bekymret … ift. en sag eller et emne. Følelser afspejler engagement i en sag. Selve sagen skal gerne være helt konkret, men det giver som regel sig selv i lokalpolitik.
Processen kan se meget forskellig ud – nogle skriver som del af deres tankeproces og finder strukturen undervejs, andre planlægger indholdet, før de skriver. Man kan også veksle mellem det ene og det andet fra gang til gang eller kaste sig ud i at skrive det ene afsnit og springe det næste over med en note om indholdet og så vende tilbage til det senere. Der er ikke en rigtig eller forkert proces.
– Kribler det i fingrene, så kom i gang med at skrive og brug ekstra tid på redigering bagefter ved at anvende nedenstående som en tjekliste.
– Er det svært at overskue, hvor du skal starte, så brug tid på at lave en plan for indholdet først ved at følge nedenstående trin, indtil du er klar til at skrive.
Indhold – om at finde sine pointer
Start med at svare på de centrale spørgsmål om din sag:
– Hvad er problemet? Hvem går det ud over? Og hvorfor er det et problem? Der må gerne være en hel række svar på, hvorfor noget er et problem.
– Er der en konkret konflikt eller modstander? I så fald: Hvad er konfliktens kerne? Hvem er modstanderen?
– Hvad er din løsning, hvem får gavn af den, og hvad er fordelene ved den? Der må gerne være mange fordele.
Vælg, om problemet eller løsningen skal være hovedpointen. Fx:
– ”Folkeskolen mangler penge” eller ”Giv folkeskolen flere penge”
Fokus på problemer fremmaner flest negative følelser, løsninger flest positive. Valget kommer an på den konkrete sag, og hvad man bedst selv kan lide.
Hvis det ikke er fuldstændig oplagt, hvordan løsningen løser problemet, er man nødt til at opbygge sin argumentation omkring løsningen. Hvis løsningen er, at nogen skal lade være med noget, fx at vedtage et dårligt forslag, vil det som regel være en god ide at bygge sin argumentation op omkring problemet.
Hvis du vælger at fokusere på problemet, vil dine argumenter være de vigtigste svar på, hvorfor det er et problem. Hvis du vælger at fokusere på løsningen, vil dine argumenter være de vigtigste fordele ved løsningen.
I det færdige indlæg bør du normalt holde dig til én overordnet pointe pr. indlæg og 1-3 argumenter.
I et kort indlæg kan et enkelt argument være nok, men folk kan typisk ikke overskue mere end tre, uanset indlæggets længde. I stedet kan der uddybes mere.
Derudover er det ofte en god ide at skrive direkte, hvem problemet går ud over, og/eller hvem der får gavn af din løsning, samt hvis der er en helt konkret konflikt eller modstander.
Tæl gerne argumenter op for læseren. Så er det nemmere for læseren at følge med i og forstå din tankerække. Fx:
– Skolens dårlige økonomi giver to store problemer. For det første […]. For det andet […]
Struktur – om at fange folks opmærksomhed og overbevise dem
Folk reagerer på følelser, så sæt gang i følelserne i din overskrift og indledning. Overskriften skal helst være ret kort.
Start med den følelse, der satte dig selv i gang. Hvad var det helt præcist, du reagerede på? Der er en god chance for, at andre vil reagere på samme måde.
Brug også meget gerne en personlig historie. Personlige historier viser, at du har indsigt i sagen og får folk til at indleve sig. Hvis du ikke har en personlig fortælling fra dit eget liv, kan du bruge en andens. Fx:
– I mit arbejde som lærer oplever jeg gang på gang…
– Som forælder mærker jeg tydeligt…
– Jeg var for nylig på besøg på et plejehjem, og der så jeg…
– En forælder/pædagog delte en hjerteskærende beretning med mig…
Den personlige historie vil ofte være god at have tidligt i indlægget, enten som indledning eller lige efter indledningen.
Fakta er meget vigtige dele af et godt debatindlæg. Fakta løfter dit debatindlæg fra ’synsninger’ til reel argumentation. Gode fakta kan fx være statistik, budgettal eller forskning, men også autoriteter på området kan bruges.
Slut af med en konklusion, hvor du vender tilbage til din hovedpointe med indlægget og opsummerer den. Inkluder evt. en handling, som udspringer af konklusionen. Det kan være noget, du selv vil gøre, eller som læseren kan gøre.
Sprog – om at få folk til at forstå pointen
Overvej i hver sætning, hvad der er den centrale handling, og hvem der udfører den (aktøren). Vær så præcis som muligt. Brug handlingen som udsagnsled, og aktøren som grundled. Sæt dem tidligt og tæt i sætningen. Så har læseren nemt ved at forstå den lillebitte fortælling, som hver eneste sætning udgør. Fx er denne sætning ikke ideel:
– Også i forhold til afgifter på forurening kan de to partier finde hinanden. Mere læsevenlig formulering:
– De to partier kan også finde hinanden i forhold til afgifter på forurening.
Pas på med at bruge stedordene ‘det’, ‘dette’, ‘den’, ‘denne’, ‘de’ og ‘disse’ i stedet for et navneord. Overvej, om du i stedet kan bruge det navneord, som stedordet peger tilbage på. Så er der ikke tvivl om, hvad du mener.
Undgå indskudte sætninger. De afbryder sammenhængen og gør din tekst svær at forstå.
Start og slut gerne et afsnit med en kort sætning. Så kan du sagtens bruge længere sætninger midt i afsnittet – hvis de ellers lever op til de andre råd om sprog.
Hold dig saglig og ordentlig. Man må gerne gøre opmærksom på en konflikt og pege på en konkret modstander, men man bør holde sig til sagen og ikke blive personlig, nedladende eller komme med fornærmelser. Selv når det er helt berettiget, er effekten på læseren negativ.
Billedsprog er et tveægget sværd, så vær påpasselig. Gode billeder kan hjælpe med at forstå, leve sig ind i og huske dine pointer, men billedsprog kan også blive klichefyldt, og en dårlig metafor kan ødelægge pointen.
Redigering – om at forbedre sin tekst
Hvis du skrev uden en plan, så tjek at indlægget lever op til ovenstående om indhold og struktur og ret det til. Det kan kræve en større omstrukturering og omskrivning.
Skriv det, hvis dit debatindlæg er svar på et tidligere indlæg, og det ikke allerede fremgår tydeligt, gerne med forfatternavn og dato for det tidligere indlæg.
Fjern det overflødige – tjek hver sætning for overflødige ord og overvej, om der er afsnit eller sætninger, der fraviger fra hovedpointens røde tråd. Det kan være både hårdt og svært. Tjek, at dit indlæg holder sig under grænsen ved det medie, hvor du gerne vil have det bragt.
Lav sprogtjek – gå indlægget grundigt igennem ud fra ovenstående råd om sprog. Tjek derudover stavning, grammatik og tegnsætning. Men husk også, at ingen tekst nogensinde er perfekt.
Læg indlægget væk lidt og kig derefter på det med friske øjne. Helst en dag eller to, men hvis det er meget aktuelt eller har en stram deadline, kan selv en halv time gøre en stor forskel.
Få hjælp – men ikke af for mange. Det kan være en stor hjælp at få en eller flere til at se dit indlæg igennem, meget gerne nogen hvis indlæg du selv godt kan lide. Men lad være med at sende det til ti forskellige – det kan give overvældende mange og evt. modstridende kommentarer, som kan gøre det uoverskueligt at gå i gang med dit næste indlæg.
De næste skridt
Brug gerne dit debatindlæg til flere ting. Du har brugt tid på at skrive det, så del det på sociale medier, få det på hjemmesiden og brug evt. elementer i taler og andre indlæg.
Er du blevet skarp til at skrive om en sag? Så prøv at bevæge dig lidt længere væk fra selve sagen, når du planlægger og skriver dit debatindlæg. Du kan fx:
– overveje modargumenter og potentielle spørgsmål og sørge for at besvare dem – overveje din målgruppe og målrette specifikt til den
Afsluttende bemærkninger
Man kan sagtens skrive et godt debatindlæg, som ikke nøjagtigt følger denne guide. Her er blot beskrevet én måde, der med temmelig stor sikkerhed vil give et solidt debatindlæg, hvis dit emne er godt.
Hvis det er overvældende forholde sig til det hele på én gang, så start med at bruge nogle af rådene, og øv dig på dem. Efterhånden som du får rutine i dem, kan du inddrage flere. Det gælder særligt for rådene om sprog, som kan være lidt tekniske at komme i gang med, men med øvelse vil du efterhånden opleve, at du helt naturligt former sætningerne rigtigt.
Og til allersidst: Som mennesker har vi en stærk tendens til at antage, at det åbenlyse for mig også er åbenlyst for alle andre. Derfor kommer vi nemt til at springe det grundlæggende over, når vi fremlægger en sag i et debatindlæg. Og vi kommer til at antage, at læseren følger lige så meget med i politik og samfundsspørgsmål, som vi selv gør.
Men folk ved sjældent nær så meget om sagen, som vi gør, og de tænker ikke nødvendigvis på samme måde. Det er derfor, du i guiden her fx bliver bedt om at tænke over, hvad problemet helt præcist er, hvem det går ud over, og hvorfor det er et problem. Det kan føles besværligt og overdrevet, for når vi selv har sat os grundigt ind i en sag, kan det alt sammen virke åbenlyst, men det er det ikke nødvendigvis for læseren.
En meget vigtig del af et godt debatindlæg er derfor at sørge for at skrive de centrale informationer direkte, så læseren kan følge din tankerække og argumentation.