Kommunalpolitikken på Bornholm handler om værdier og prioriteringer. Rød og blå vil noget forskelligt med velfærd, klima og vores lokale erhvervsliv. SF og Enhedslisten deler en grundretning – med forskelle imellem os, mest små nuanceforskelle men også enkelte store. Men til kommunalvalget har vi et fælles mål: et rødt flertal og en rød borgmester for bordenden.
Der er mange brændende platforme på Bornholm lige nu, men der er også meget, vi har held med.
Vi har i flere år været i gang med at omstille velfærdsarbejdet i kommunen i retning af at være mere båret af relationen end af en hård visitation på rettigheder og pligter; hvor der skeles mere til en helhedsorienteret indsats, og hvor man er nysgerrig på de problemer, som borgerne oplever. Det er en retning, som slet ikke er tilstrækkelig udfoldet, men vi skal helt sikkert fortsætte ad den vej.
Borgere med sager i flere dele af forvaltninger skal opleve en samlet indsats, der tager udgangspunkt i deres behov og ønske til næste, bedste skridt. Kommunen skal udvide sit samarbejde med foreningslivet om at rykke sammen om vores allermindste og hjælpe alle familier til at opnå en tryg ramme og de bedste muligheder for udvikling.
Vi skal have mere personale i velfærdssektoren. Det gælder daginstitutioner, skoler, hjemmeplejen, plejehjem og sundhedssektoren. Men som mange også ved, så mangler vi arbejdskraften. Det starter imidlertid med, at man politisk ønsker at hæve normeringerne, udvider optaget på velfærdsuddannelserne og betaler løn fremfor SU, der hvor det er muligt for kommunen. Flere ansatte og større faglighed betyder bedre opgaveløsning, større arbejdsglæde, mindre stress og sygdom. Og det betyder, at flere bornholmere – unge som ældre trives i deres liv. Og bedre liv betyder færre udgifter for kommunen.
Et andet vigtigt spørgsmål er erhvervsudviklingen på Bornholm – et område, hvor der er mange store drømme. Men igen bør vi se på, hvad vi allerede gør godt. Bornholm har mange små og mellemstore virksomheder, og det er ikke en svaghed. Det er en styrke. Bornholm er ikke på samme måde afhængig af enkelte industrivirksomhed, som i krisetider kan vælte et lokalsamfund som vores. Og Bornholm har nogle store styrkepositioner. Vi er en god turismedestination, vi har mange gode fødevareproducenter, gode outdoormuligheder, en stærk kunsthåndværkertradition, mange stærke håndværkervirksomheder. Er der et forbedringspotentiale – ja, men der er rigtigt meget at bygge videre på.
Indsatsen i forhold til natur, miljø og klima har stået stille de seneste fire år. Energiøen er desværre blevet en undskyldning for ikke at gøre andet. Bornholm var tidligere lig med en stærk fortælling om at være en grøn ø. Den fortælling skal genoplives og have nyt indhold, og den skal først og fremmest være fyldt med stærke, konkrete initiativer.
Der er faktisk meget at gøre. Og alle, der deler ovenstående visioner, er velkomne. Vi kan blot konstatere, at de seneste fire år med blåt flertal ikke har kunnet eller ønsket at rykke på disse dagsordener, men har løbet forvirret rundt for at tilfredsstille store kapitalinteressers ønsker. Derfor har Bornholm brug for, at en konstituering efter kommunalvalget tager udgangspunkt i et rødt flertal. Men. Og der er et men. Det skal ikke nødvendigvis være med en socialdemokrat for bordenden. Vi peger ikke automatisk på en socialdemokratisk borgmester, for på hvilket hold har vi dem? Er der rødt flertal, og SF og Enhedslisten bliver større end Socialdemokratiet, bør borgmesteren kommer herfra. Det er den største garanti for et Bornholm på rette vej, og det, er vi enige om, er vores udgangspunkt for en konstitueringsforhandling.