om trafik fra vores program

Det skal være muligt at færdes trygt til fods og på cykel de almindelige veje i vores kommune. Skolevejene skal sikres først. Der skal laves cykelsti på hele Milnersvej. Der er fortsat skoleveje, hvor der ikke er cykelstier. Det er vigtigt at de nødvendige cykelstier etableres på disse skoleveje. Der skal arbejdes med forbedringer af forbindelserne mellem cykelstierne. Der skal være flere pladser til cykel-parkering.
I tilslutning statens cykelsti langs med Overdrevsvejen til Favrholm station skal der etableres en cykelsti fra Hammersholt-området.
Vi skal gennem trafikplanlægning og oplysning søge at befri bymidten for unødvendig trafik.
Tung trafik skal helt væk fra gågaderne. På de store veje skal der være intelligent skiltning, der leder trafik uden om byen.
Der skal findes en løsning med gratis parkering i den vestlige udkant af bymidten så den sammen med Teglgårds- parkeringen giver mulighed for at holde gratis ved en stor vej og gå ind i bymidten. Flextrafik skal indføres i Hillerød Kommune for alle . Der skal laves forsøgen selvkørende el-busrute igennem byen.
Hillerød Station skal udbygges, så Lokalbanen kan køre igennem stationen til den nye station, Favrholm.
Der skal etableres et trinbræt ved Jespervej ved Isterødvejen på Lokalbanen mellem Hillerød og Helsingør.
(hele programmet ligger her på siden under punktet : Vores politik

Læs hele historien HER