Foto: iStock

Enhedslistens boligpolitiske program

På årsmødet i 2021 blev et boligpolitisk delprogram behandlet og vedtaget. Du kan læse programmet her.

1. Indledning: Boligen er en menneskeret

Boligen er en central ramme om alle menneskers liv. Vi bruger en stor del af vores liv i boligen.  Boligområderne og de velfærdstilbud, grønne områder, fritidsfaciliteter og transportmuligheder, der ligger omkring dem, danner ramme om vigtige fællesskaber. De er en del af menneskets fundamentale og basale behov, og derfor må dette indgå i måden vi planlægger boliger, byer og landsbysamfund.

Enhedslisten arbejder for, at alle skal have ret en god bolig med de funktioner og den plads, der skal til for opfylde de behov, de har. Vi ønsker mange slags boliger, som giver mulighed for at bo med de forskellige typer af fællesskaber, den enkelte vælger. Boligen er ifølge internationale konventioner en menneskeret, og Enhedslisten arbejder for at virkeliggøre den rettighed.

2. Et boligmarked præget af ulighed, polarisering og diskrimination

Boligsektoren i Danmark er sammensat af mange former for ejerskab. Ejerboliger er den mest udbredte ejerform og udgør omkring halvdelen af alle boliger, mens andelsboligerne udgør 7 pct. Den resterende del af befolkningen bor til leje, enten i private kommercielle udlejningsboliger, eller i den demokratisk styrede og almene boligsektor med profitfri udlejning, som arbejderbevægelsen skabte op gennem det 20 århundrede. 

Vores boliger er igennem de seneste årtier i stigende grad blevet forvandlet til spekulationsobjekter, og det kan ofte bedre betale sig at spekulere i fast ejendom og jord, end i virksomheder, aktier og obligationer. Det skyldes politikernes ændring af lejeloven, skattestop på ejendomsværdiskat, loft over stigning i grundskyld og deregulering af finanssektoren, der har åbnet op for nye kreative belåningsformer, der har drevet prisen på boligerne op. 

Både store kapitalfonde, pensionsselskaber, udlejere af boliger og velhavende boligejere har tjent enorme skattefrie gevinster på boligmarkedet, mens priserne på bolig og jord er steget eksplosivt, især i de største byer og i Nordsjælland.

Samtidig er byggeriet af almene boliger faldet, og mens omkring 40 % af boligerne bygget i 1980erne og 1990erne var almene, gælder det for langt under 20 % af boligerne opført efter år 2000. Denne udvikling har betydet at de fattigste og mellemindkomstgrupperne presses ud af de store byer og ud i udkantsområderne, hvor der er billige boliger. I disse områder er det til gengæld vanskeligere at få vellønnede jobs. De store byer, særligt København og Aarhus, fører i høj grad en politik der har det formål at tiltrække højtlønnede skatteborgere. Den udvikling er med til at forstærke tendensen til at vride Danmark skævt. Resultatet er stærkt øget økonomisk ulighed og en tendens til opdeling af befolkningen i rige og fattige boligområder. Samtidig gøres det sværere for mennesker med beskedne indkomster at få en almen bolig. Den såkaldte fleksible eller kombinerede udlejning benyttes af mange kommuner og boligselskaber, hvorved nogle af dem, der har allermest brug for en billig bolig diskrimineres og indirekte henvises til dyrere privat udlejning eller til at flytte til en anden kommune. 

Den såkaldte parallelsamfundspakke – også kaldet ghettoloven – har senest presset de almene boligforeninger til i visse boligområder at udelukke og diskriminere mod ufaglærte, lavtlønnede og mennesker der er ramt af ledighed og sygdom, men også ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere. Desuden forsøges beboere, herunder især ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, tvangsflyttet, for at deres gode hjem kan rives ned eller sælges til spekulanter.

3. Enhedslistens mål for boligsektoren

Det er Enhedslistens mål at alle mennesker skal have ret til gode, sunde og billige boliger, og at de kan leve i tryghed uden frygt for at blive sat ud af deres hjem. Boliger skal ikke være spekulative objekter, der behandles som varer på et marked. Det er vores hjem, ikke finansielle aktiver for spekulanter og kapitalfonde. Samtidig er det afgørende at boligpolitikken bidrager til en både social, økologisk og økonomisk bæredygtig samfundsudvikling:

  • Boligpolitikken skal sikre, at vi kan leve side om side hinanden. Vi skal ikke have boligområder forbeholdt de rige, og andre for de fattige. Vi er imod at flytte folk mod deres vilje, eller basere boligpolitikken på diskrimination af bestemte grupper. Vi ønsker at skabe flere muligheder, ikke færre muligheder for bosætning, for folk med små indkomster.
  • Boligpolitikken skal bidrage til at begrænse og bekæmpe den økonomiske ulighed og modvirke nye finansielle kriser.  
  • Boligpolitikken skal understøtte den grønne omstilling af vores samfund.

Det første skridt mod at nå disse mål er vedtagelsen af en forpligtende boliglov, der sætter klare mål for udviklingen af boligsektoren. Loven skal blandt andet sætte et mål om at andelen af fællesejede beboerdemokratisk forvaltede non-profit boliger skal udgøre mindst 50 pct. af boligmassen i landet, og skal forpligte såvel regering som kommunalbestyrelser til at løbende tage initiativer, der kan bidrage til at nå dette mål. Det kan både ske via nybyggeri af almene boliger og opkøb af private udlejningsejendomme, private rækkehuse og enfamiliehuse. 

For at nå disse målsætninger, er der brug for en række grundlæggende ændringer af boligpolitikken, der markant øger omfanget af billige, fællesejede og demokratisk forvaltede boliger, fortrænger markedskræfterne og sikrer at den samfundsskabte værdi i jord og boliger ikke privatiseres og koncentreres hos de få.  Som et led i denne udvikling vil Enhedslisten arbejde for en gradvis overgang til fælleseje af jord.

3.1 Flere fællesejede og demokratisk forvaltede boliger

De almene boliger er vores fælles beboerdemokratisk forvaltede boligsektor med profitfri udlejning – skabt for at alle kan bo godt, uanset indkomst.

Her er huslejen ikke bestemt af markedskræfterne, og fordi ingen skal tjene penge på de almene boliger, skal huslejen alene dække omkostningerne ved byggeri og drift.  Sammen med en række kommunale boligselskaber har den almene boligsektor til formål at sikre, at også mennesker med almindelige eller lave indkomster kan bo i gode boliger med gode beliggenheder.  

Men i de seneste årtier er andelen af almene boliger i nybyggeriet faldet til det halve, ligesom en række kommuner har privatiseret og solgt ud af deres ejendomme og grunde. Enhedslisten vil gennem en række initiativer vende den udvikling: 

3.1.1 Flere almene boliger

Enhedslisten ønsker et stort og varieret udbud af almene boliger med gode rammer for samvær og social trivsel. Boligområderne skal være tilpasset forskellige livssituationer og familietyper: kollegier, ungdomsboliger, familieboliger, kollektiver, bofællesskaber, ældreboliger, og boliger for mennesker med funktionsnedsættelser, eller social udsathed. Uddannelsesbyer skal sikre, at der er tilstrækkeligt med almene ungdomsboliger og små almene boliger til de studerende.

Enhedslisten er imod alle regler og love, herunder fleksibel udlejning, der direkte eller indirekte diskriminerer bestemte grupper efter indkomst, uddannelse, forhold til arbejdsmarkedet og alder eller efter etnicitet og statsborgerskab. Et modtræk til fx fleksibel udlejning kan være et forslag om at give borgere, der omfattes af kriterierne for fleksibel udlejning eller afvises efter sådanne bestemmelser, fortrinsret til boliger i andre almene afdelinger.

For at øge antallet af billige boliger til alle, vil Enhedslisten indføre et lovkrav om, at mindst 50 pct. af boligerne i alle nybyggede boligområder skal være non-profit og beboerdemokratisk forvaltede.

Det er afgørende at de nye almene boliger får en husleje som almindelige lønmodtagere kan betale. Derfor skal de almene boliger have bedre finansieringsmuligheder med lavere omkostninger, statsgaranti og længere afdragstid på lån. Det vil også give de almene boligforeninger en stærk fordel overfor private kapitalfonde og investorer.

Det er også vigtigt at skabe almene boliger i allerede bebyggede områder, hvor de ikke findes i dag – særligt i de velhavende byområder. Derfor vil Enhedslisten udvide den tilbudspligt, der i dag giver lejere ret til at købe deres ejendom og omdanne den til en andelsbolig. Fremover skal det således også være muligt for lejerne at omdanne ejendommen til en afdeling i en almen boligforening efter aftale med denne, eller oprette deres eget boligselskab, hvis foreningen er stor nok. 

Alle de såkaldte ”parallelsamfunds” og ”ghetto-love, med deres angreb på den almene boligsektor, annulleres umiddelbart, og eventuelt frasolgte ejendomme føres tilbage til fællesskabet.

3.1.2 Demokrati og almene boliger

Demokratiet i den almene boligsektor skal styrkes. Både lokalt og nationalt. Landsbyggefonden skal alene styres af repræsentanter for de almene beboere, som indbetaler til fonden, dvs. folketinget fratages råderetten over fondens midler. En større del af indbetalingerne til Landsbyggefonden skal være til rådighed som opsparing til renoveringer og forbedringer for den lokale boligafdeling. Det er centralt, at det boligsociale arbejde fortsat er forankret i de almene boligorganisationer, da dette sikrer fokus på boligområdet og større medindflydelse fra beboerne, men det er ikke fair at den sociale indsats alene betales af beboerne i de almene boliger, og det offentlige bør derfor i langt højere grad finansiere det boligsociale arbejde.

Enhedslisten ønsker at styrke det nære demokrati i den almene boligbevægelse, så det er beboerne i den enkelte boligforening, der demokratisk sætter retningen, og boligselskaberne reelt repræsentere beboernes interesser og holdninger. Planer om nedrivninger eller ændringer må aldrig kunne tages hen over hovedet på beboerne. Derfor skal udviklingsplaner fx i relation til parallelsamfundslovgivningen vedtages på et afdelingsmøde for at kunne træde i kraft, på samme måde som fysiske og boligsociale helhedsplaner skal i dag.

Driftsbekendtgørelsen skal ændres eller afskaffes, så det sikres, at det er de lokale beboere, der har den afgørende indflydelse på deres boligområde. Den lokale afdelingsbestyrelse skal sikres ret til at være med til alle møder med Landsbyggefonden og kommunen, som handler om afdelingen.

3.1.1 Kommunal boligudlejning

Kommunerne skal have bedre muligheder end i dag for at eje og udleje boliger, herunder oprette nye kommunale boligselskaber, der kan bidrage til 50 pct. målsætningen. Beboerne i kommunale lejeboliger skal sikres samme demokratisk indflydelse på beslutninger, der vedrører deres boligområder som de almene beboere har. Og de skal have vetoret mod et politisk flertals frasalg af kommunale boliger private kapitalinteresser. Markedet for lejeboliger skal være overskueligt og tilgængeligt, derfor arbejder enhedslisten for gratis opskrivning til ventelister og oprettelse af en landsdækkende portal som indgang til at søge bolig. Portalen skal omfatte såvel almene som private lejeboliger. Boliger, som overtages eller opføres af kommunen, skal drives af et alment boligselskab eller et alment administrationsselskab.

3.1.4 Stop salget af fællesskabets jord og boliger

Kommunerne, staten og regionerne har i mange år frasolgt både boliger og byggegrunde. Den udvikling skal vendes. Når vi sælger fællesskabets jord til private investorer, får vi en éngangsindtægt, men al fremtidig samfundsskabt værditilvækst tilfalder private investorer. Derfor bør ethvert salg eller overdragelse af offentlig ejet jord og ejendomme til private kapitalinteresser umiddelbart forbydes. De almene boligselskaber må gerne købe offentlig jord, boliger og andre bygninger, dog med en tilbagekøbsklausul, der sikrer at grund og ejendom ikke kan sælges videre til private investorer. Ovenstående forbud gælder ikke for mindre byer, hvor det offentlige opkøber og udstykker jord til lokal byudvikling. Kommunen skal dog i sin lokalplan for sådanne områder indføre krav om almene boliger jf. gældende lovgivning herom.  

Samtidig med salgsforbuddet indføres en offentlig forkøbsret til byggegrunde, som kan anvendes til nye boligområder. Den offentlige forkøbsret skal også omfatte private udlejningsejendomme, der skifter hænder, hvis ikke lejerne selv, eller en almen boligforening, ønsker at gøre brug af tilbudspligten. Endelig skal kommunerne sikres anvisningsret til 25 pct. af lejlighederne i de kapitalejede private udlejningsbyggerier.

Ved at øge den fællesejede og demokratisk forvaltede boligsektor, sikre at der er almene eller kommunale boliger i alle bydele og alle dele af landet, og give kommunerne anvisningsret til de kapitalejede udlejningsejendomme, vil det være muligt at sikre blandede byer og bydele hvor vi bor sammen på tværs af skel. 

Enhedslisten ønsker, at den private ejendomsret til jord på sigt erstattes af fælleseje til jorden, og hvor jord lejes fremfor at købes, hvorved spekulation i jord afvikles. Enhedslisten vil udarbejde et konkret forslag til, hvorledes en sådan omstilling kan gennemføres.

3.1.5 Stop for salg af jord til finansiering af infrastruktur

Fællesskabets jord skal bruges til at skabe billige boliger og ikke bruges til at finansiere infrastruktur. Når offentlig jord indgår som medfinansiering til infrastruktur medfører det, at salget af denne jord alene får til formål at skabe størst mulig profit, hvilket igen medfører dyrt og primært privat byggeri med høje ejer og lejepriser og at almene boliger på disse arealer bliver i den dyre ende pga jordpriserne. Derfor ønsker vi forbud mod, at offentlig jord kan indgå som medfinansiering af diverse former for infrastruktur.

3.2 Opgør med bolighajer og stærkere beskyttelse af lejerne

Enhedslistens mål er, at ingen længere skal tjene penge på at eje andre menneskers bolig, så alle lejeboliger er enten almene eller offentlige. Den profitdrevne lejesektor kan dog ikke bare afvikles fra den ene dag til den anden, og derfor er det afgørende at forholdene for lejerne med det samme forbedres markant.  

Enhedslisten vil rulle de sidste årtiers deregulering af lejeloven tilbage, så alle lejere nyder samme beskyttelse, og så al privat udlejning – også i nybyggeri og ejendomme, der er renoveret – omfattes af en ikke markedstyret, men omkostningsbestemt leje. På den måde fortrænges markedskræfternes indflydelse på prisfastsættelsen. Samtidig skal lejerne i privat udlejning have langt større indflydelse, og skal herunder kunne afvise ikke-nødvendige forbedringer af deres boliger.

I dag skal lejere, når den ejendom de bor i sælges tilbydes at overtage ejendommen og forvandle den til en andelsboligforening. Enhedslisten ønsker at udvide denne ret, så lejerne skal have længere tid til at finde den nødvendige kapital. 

3.3 Boliger skal være hjem, ikke spekulationsobjekter

Boligkøb er den største økonomiske beslutning en husstand kan foretage. I de seneste 25 år har nogle boligejere tjent mange penge, mens en mindre del har måttet sælge med tab eller er endt på tvangsauktion. De stigende boligpriser og muligheden for at indkassere skattefrie boliggevinster har samtidig været med til at øge uligheden markant mellem ejere i forskellige dele af landet og mellem ejere og lejere. Enhedslisten vil gøre op med den udvikling.

3.3.1 Et bedre ejendomsskattesystem og opgør med kreative lånformer

Det nuværende boligskattesystem indebærer en privatisering af den samfundsskabte værdistigning i jord og boliger, der konstant driver uligheden opad. Et nyt og mere retfærdigt boligskattesystem skal sikre, at samfundsskabte værdistigninger i ejendomme beskattes. Det er simpelthen ikke rimeligt, at man kan tjene mere på arbejdsfrie indtægter fra værdistigninger i boligen, end på at gå på arbejde. Samtidig skal boligskatterne modvirke nye boligbobler der truer den økonomiske stabilitet.

Hvis de mål skal nås, skal de samlede boligskatter (grundskyld og ejendomsværdiskat) være højere og mere progressive end i dag og rentefradraget skal udfases. De reale boligskatter skal være på et niveau, der bidrager til at sikre at boligpriserne ikke stiger hurtigere end den almindelige prisudvikling. Samtidig er det helt afgørende, at mennesker kan have tryghed om boligen. Problemet er, at boligskatter der følger med ejendomsværdien beskatter en værdi, som boligejerne ikke har i hånden, men som sidder i murstenene og først realiseres ved salg. Derfor kan voksende løbende boligskatter i sidste ende tvinge mennesker ud af deres bolig. Hvilket hverken er rimeligt eller hensigtsmæssigt. En fornuftig løsning på dette problem, er at give boligejere mulighed for at indefryse den del af de samlede boligskatter, der overstiger den almindelige lønudvikling som en prioritet i boligen, som først betales, når ejendommen sælges.  

Et nyt boligskattesystem, der beskatter de samfundsskabte værdistigninger, er et vigtigt bidrag til at stoppe boligprisernes himmelflugt og undgå spekulative boligbobler. Men der er også brug for at rydde op i de kreative lånformer, som har været med til at drive priserne op. De afdragsfrie lån skal udfases, bort set fra en ny mulighed for afdrag ved særlige forhold som ledighed eller sygdom. Der skal samtidig indføres en nedre grænse for variable lån, så de mest kortfristede låntyper på under 5 år udfases. Der skal indføres mulighed for at omlægge swap-lån til rimelige normale lån.

Liberaliseringen af realkreditområdet skal rulles tilbage og trækkes ud af bankerne, så vi igen får selvstændige non-profit realkreditinstitutter. Samtidig skal banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutioners muligheder for ejerskab og andre former for engagement i de andre grene i finanssektoren afskaffes. Endvidere skal der oprettes en offentlig realkredit, der målrettes områder/personer, som har vanskeligt ved at få et (rimeligt) realkreditlån.

3.3.2 Fra ejer til livstids-lejer

Enhedslisten vil etablere en ny lovreguleret og uafhængig og almen bolig- og jordfond. Enhver boligejer skal have ret til at sælge sin bolig til fonden til vurderingsprisen. Det kan redde økonomien hos boligejere i yderkommunerne, som i dag er stavnsbundne, og sikre at boligejere truet af tvangsauktion kan blive i deres bolig. Fonden skal drives non-profit og lave en omkostningsbestemt huslejekontrakt og lade beboeren blive boende, hvis denne ønsker det. Fondens bestyrelse skal bestå af både offentligt udpegede repræsentanter og af repræsentanter for dem som lejer fondens boliger. På denne måde begrænses ejerboligmarkedets omfang på en frivillig måde, beboerne bliver lettet for bekymringer om boligmarkedets vilkårlige op- og nedture, ejerboliger vil fremover blandes med lejeboliger, gældsætningen i samfundet bliver reduceret og nationaløkonomien bliver stabiliseret.  Fonden skal også kunne opkøbe ejendomme ved frit salg med henblik på at øge omfanget af fællesejede boliger. Det vil fx være oplagt at opkøbe villaer og parcelhuse i områder med få almene boliger med henblik på at skabe mere blandede boligområder.  Boligerne lejes ud på uopsigelige kontrakter. Enhedslisten støtter også etableringen af lokale demokratiske jord og ejendomsfonde. 

3.3.3 Stop markedsgørelsen af andelsboligerne

Andelsboligerne startede som et kollektivt, demokratisk og billigt alternativ til ejerbolig-sektoren. Desværre har Folketinget, som følge af en række lovændringer set en udvikling hvor også andelsboligerne er blevet inddraget i bolig-lotteriet, hvor de med stærkt stigende priser har skabt enorme gevinster for de heldige. Den solidariske tanke i andelsboligerne er ved at gå tabt, og det bliver sværere for almindelige lønmodtagere at komme ind i andelsboligerne. Enhedslisten vil genskabe andelsboligssektoren som et reelt demokratisk og solidarisk alternativ til ejerboligerne. 

Fremover skal det således ikke være muligt at udlodde en så stor del af værdistigningen i foreningen ved at skrue andelskronen op i takt med værdien af ejendommen. I stedet skal en større del af værdistigningen blive i foreningen til gavn for nuværende og fremtidige beboere. Konkret betyder at det, at der ligges et loft over stigningen i andelskronen, så den maksimalt kan stige med den almindelige løn og prisudvikling. Samtidig afskaffes muligheden for valuarvurderinger og andelsboligforeningernes værdi følger fremover den offentlige vurdering. Forslagene vil også skabe større sikkerhed om foreningernes økonomi og dermed gøre det billigere at finansiere lån til stiftelse af nye andelsboligforeninger. 

Andelsboliger skal fremover beskattes på samme niveau, som vi vil beskatte ejerboliger, således, at der ikke opstår nye spekulationsgevinster.

For at sikre den solidariske dimension skal de private andelsboligforeninger og byggeforeninger tage et boligsocialt ansvar gennem enten at være åbne overfor kommunal boligsocial anvisning ved at kommunen over tid har adgang til at købe og udleje et vist antal andele. Eller tage boligsocialt ansvar ved at yde en tilsvarende lokal indsats for at huse en tilsvarende del af dem, der ikke har råd til at købe sig ind

3.3.4 Regional planlægning

Der skal i planloven (gen)indføres en regionsplanlægning for byudvikling. Denne planlægning gennemføres i samarbejde med kommunerne og skal bl.a. sikre en samlet og koordineret udvikling af boligområdet inden for regionens område.

3.4 En bæredygtig boligpolitik som ramme om gode liv

Det er helt afgørende, at boligsektoren på alle tænkelige måder bidrager til den grønne omstilling – både når det gælder klima, miljø og biodiversitet. En betydelig del af energiforbruget og co2-udledninger har rod i boliger og byggeri. 

Enhedslisten arbejder for nye strenge byggestandarder med krav om CO2 neutralt og energiproducerende nybyggeri og renovering, samt krav om af nye boligområder der skal udføres i henhold til fremtidens klimaændringer og havstigninger. 

Vi ønsker at fremme en økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed, hvor hele bygge- og anlægsbranchen omlægges for at minimere forbruget af jordklodens og landenes ressourcer. Med upcycling kan vi recirkulere kvalitetsmaterialer, spare materialer og affald, der kan mindske CO2 udledningen. Store træer skal bevares og grønne beplantninger skal tilgodese biodiversitet i alle boligområder, og for at skabe muligheder for nye levesteder for dyr og planter i vores byområder.

Lange afstande mellem boliger, arbejdspladser og velfærdstilbud, og dårlige kollektiv transport øger biltrafikken og dermed klima- og miljøproblemer.  Derfor vil vi arbejde for, at der udarbejdes kommuneplaner, regionsplaner og landsdækkende planer, der samtænker alt det, der skal til for at vi kan få bæredygtige boliger. 

Mange mennesker ønsker i dag at have mere fællesskab omkring bolig og lokalsamfund. Flere vil gerne flytte i bofællesskaber og være med i byggefællesskaber, er opfører nye bæredygtige boliger, med vedvarende energi, flere fællesarealer og fælles aktiviteter, som fællesspisning. Denne måde at leve på sænker også den enkeltes forbrug og Co2-udledning. Ligesom det sociale fællesskab bliver meget stærkere. Uanset boligform kan det være en fordel for børnefamilier og ældre, når man kan hjælpe hinanden med børnepasning, indkøb og mange praktiske opgaver. 

Bofællesskaber og byggefællesskaber bidrager ofte til lokalområdet i både landdistrikter og byer.
Enhedslisten vil derfor arbejde for at fjerne de barrierer der i dag er for at etablere bofællesskaber og byggefællesskaber, og gøre det nemmere at finde finansiering, når man ikke bygger for profit, men fordi man ønsker et godt sted at bo sammen med andre. Bofællesskaber og medbyggeri skal også fremmes i den almene boligsektor.

3.4.1 Gode liv i hele landet

Det er afgørende for Enhedslisten at der i hele landet er adgang til gode boliger. Ved at stoppe centraliseringen af de offentlige institutioner og skabe bedre rammer for borgere og virksomheder i landdistrikterne, kan disse områder gøres attraktive og dermed reducere presset på boliger, infrastruktur og rekreative områder i hovedstaden. Det kræver udrulning af fibernet og mobilmaster samt offentlig transport støttet af staten, og tilbageførsel af statslige institutioner, samt flere og bedre kommunale serviceydelser i form af daginstitutioner og folkeskoler gennem større bloktilskud til kommunerne.

I øjeblikket er det ofte vanskeligt for tilflyttere i landdistrikter at købe hus, fordi banker og realkreditinstitutioner ikke tør låne penge ud i områder med afvandring. Og det er tit umuligt for boligejere i landdistrikterne at sælge deres hus uden stort tab; de er reelt stavnsbundne og må sige nej til nyt job og at flytte tættere på familie og venner. Derfor arbejder Enhedslisten på, at der bliver adgang til at opnå lån til finansiering af boligkøb i landdistrikterne. Dette vil bedst kunne ske ved oprettelse af en samfundsbank. Alternativt kan andre særlige låneformer komme på tale.

Finansiering af boliger på landet er helt afgørende for at få et Danmark i balance.

Enhedslisten støtter, at kommunerne får adgang til at tilbyde lejeboliger, så familier kan afprøve livet på landet inden en endelig beslutning tages.

Enhedslisten arbejder for at skabe flere muligheder for, at man kan bosætte sig, hvor man har lyst. Derfor skal der være flere tilbud om billige lejeboliger i hele landet. Desuden skal de nuværende diskriminerende regler afskaffes, og der skal skabes større lighed på boligmarkedet.

Det vil Enhedslisten slås for i Folketing og i partiet – på landsplan og i afdelingerne.

Desuden vil Enhedslisten støtte organiseringerne indenfor de forskellige ejerformer, der forsvarer den enkelte lejers rettigheder og støtte beboernes kamp mod ejerne (kapitalfonde, pensionskasser, private udlejere, mv.)


Vedtaget på Enhedslistens årsmøde maj 2021

*Dette delprogram supplerer tidligere årsmødevedtagelser – herunder udtalelse om udsatte boligområder fra årsmødet i 2011 og udtalelsen: ”Enhedslisten siger nej til nedrivninger og ghettolister fra årsmødet i 2019.” Delprogrammet erstatter når det gælder skattepolitikken vedtagelsen ”Skattepolitik for ejerboliger” fra årsmødet i 2012.