Oliver Nøglebæk. Kandidat til byrådet i Hillerød.
Enhedslisten var initiativtager til, at der er indført kædeansvar for at sikre ordnede arbejdsforhold og overenskomster i de kontrakter kommunen indgår. Kædeansvar betyder, at hovedentreprenøren kan gøres ansvarlig for overholdelse af overenskomster og arbejdsmiljø hos underleverandører. Vi fik også afsat penge til, at det bliver kontrolleret. På samme måde har vi sikret, at skoleelever som kommer i »junior mesterlære« kun må komme i firmaer, som er godkendt til lærlinge.