Nej til ukloge lyn besparelser

Enhedslisten siger nej tak til lyn besparelser, med en uhørt kort høringsrunde i december. Der har de seneste år  været større overskud i regnskaberne end forventet, f.eks. var overskuddet 51,7 mio. kr. større end budgetteret i 2020. Derfor ville det være klogt at afvente regnskabsresultatet. Reelt  har vi kun et problem i 2022, da der fra 2023 ikke skal bruges 25 mio. kr til DGI-landsstævne og der er budgetteret med en ubrugt  pulje på 21 mio. kr., som kunne nulstille de fleste nedskæringer. 

Af Jesper Kiel og Ib Knudsen kandidater for Enhedslisten

  

I budgetforliget for 2022 fremgår det, at spare rammen på 27 mio. kr. afventer regnskab for 2021, før endelig beslutning om besparelser.  Det ville have været klogt at fastholde!

Anført af Venstre er det lykkedes et flertal i Byrådet, på nær Enhedslisten og SF, at lave denne beslutning om, så der nu kommer lynbesparelser på 27 mio.kr  oven i forvejen besluttede 5 mio. kr i december måned.

Besparelserne skal primært være på børneområdet med 11 mio. kr og på social- og sundhedsområdet med 15,5 mio. kr.

Det bliver en meget svær øvelse både for borgerne og medarbejderne i de berørte områder. Både Børn og unge og Social- og Sundhed er i forvejen områder, hvor der tidligere har været sparet meget og personalet i forvejen løber meget hurtigt, hvilket går ud over kerneopgaven.

Det interessante er om flertallet vil være med til at rulle besparelser tilbage, hvis lyn sparerunden viser sig at være større end nødvendigt. Det vil Enhedslisten!

 

Læs hele historien HER