Sæt ikke velfærden over styr!

Budgetpartierne i byrådet – fra SF til Dansk Folkeparti – har besluttet, at der skal ske store ændringer i den service, kommunen er forpligtet til at yde over for børn, ældre, syge og sårbare.

Enhedslisten advarer mod at gennemføre meget store ændringer på kort tid uden at kende konsekvenserne!

 

Enhedslisten vil gerne være med til at sikre større kvalitet i den service, kommunen skal yde inden for skole og børn, inden for ældre, sundhed og omsorg og psykiatri. Og vi vil til enhver tid arbejde for en styrkelse af samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet.

 

MEN det, der lægges op til er, at investeringerne i nye måder at drive velfærd på finansieres af besparelser i de tilbud, kommunen leverer i dag. Det fremlagte borgmesterforslag til budget 2025 indeholder omstillinger for 150 mill. kr.

 

Enhedslisten mener, der skal udarbejdes – og investeres i – tydelige planer for ændringer, inden ændringerne sættes i gang. Derfor bør omprioriteringer ske over en længere årrække på baggrund af grundige analyser og en planlægning, som politikere, brugere og medarbejdere kan gennemskue og arbejde konstruktivt sammen om.

 

Vi er alvorligt bange for at fungerende tilbud fjernes uden, at nye måder at løse opgaverne på, er på plads. Risikoen er, at velfærden sættes over styr.

 

 

Enhedslistens Byrådsgruppe

 

Jonas Paludan

Birgitte Baktoft

Anna Bondo Nielsen

Læs hele historien HER