
Jeg hedder Anna Bondo Nielsen og er opstillet som kandidat nummer 1 på Enhedsllistens liste til kommunalvalget.
Jeg sidder i byrådet nu og genopstiller, fordi jeg grundlæggende vil kæmpe for mere retfærdighed og for et bedre klima nu og i fremtiden.
Jeg er 61 år og bor på I Roskilde sammen med min mand, Henrik. De fire voksne børn er flyttet fra reden.
Til daglig arbejder jeg som lærer og børnekorleder på Østervangsskolen i Roskilde.
Jeg interesserer mig meget for at mødes med mennesker på kryds og tværs i mange forskellige sammenhænge. Mangfoldighed er en styrke. Det er også derfor, jeg ønsker, at alle – som i alle! – kan få adgang til at kunne være en aktiv i del i kultur/idrætslivet.
Du kan kontakte mig på [email protected]

Jeg hedder Birgitte Baktoft. Jeg er medlem af byrådet, og jeg er kandidat nr. 2 på Enhedslistens liste til kommunalvalget.
Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil fortsætte mit arbejde med at skabe tættere sammenhæng på området dagtilbud og folkeskole. Vi skal prioritere børn og unge. Vi skal sætte ind med hjælp, når den første bekymring for et barn melder sig.
Jeg stiller op, fordi “Alle tiders Roskilde” – ikke kun skal være tomme ord. Det skal være oplevelse fra Jyllinge til Viby og alle tilliggende byer og jorde. Det gælder især de borgere, der i kortere eller længere perioder har brug for en håndsrækning fra fællesskabet i kommunen.
Jeg er 69 år og pensioneret folkeskolelærer. Jeg bor i Terrasserne, Himmelev, sammen med Hans Henrik. Vi har 4 sammenbragte børn – og to børnebørn.
Jeg synger i koret “After seven” – og starter igen og igen med at begynde at få motion. Det lykkes en dag!
Som antydet ovenfor er uddannelses- og socialpolitik mine kerneinteresser – men jeg er også klar over, at den grønne omstilling er nødvendig, hvis vi skal bevare vores livsgrundlag.
Du kan kontakte mig på [email protected]

Mit navn er Danny Nielsen, og jeg stiller op til byrådet for Enhedslisten som nr. 3 på listen. Jeg kom til Roskilde i 2018 for at studere på RUC, og er blevet, fordi Roskilde er en fantastisk by.
Lokalpolitik er, hvor politik bliver hverdag, og hvor de fine skåltaler fra Christiansborg skal omsættes til den virkelighed, vi alle lever i. Derfor er det vigtigt, at vi er nogen, der kæmper lokalt for omsorg til de svageste, plads til alle og ikke mindst et bæredygtigt samfund, så også de næste generationer kan få et godt liv.
Solidaritet kommer ikke fra toppen ned, men skal bygges fra bunden op!”
Jeg er kontaktperson til Enhedslisten i Roskilde og kan kontaktes på [email protected]

Jeg hedder Adam Ahlstrand Christensen, og er opstillet til kommunalvalget for Enhedslisten Roskilde.
Jeg er 29 år og bor i bofællesskabet Munksøgård i Trekroner.
Til daglig arbejder jeg som museumsvært. Jeg har læst bachelor i samfundsvidenskab med specialisering i geografi og bæredygtig omstilling og har planer om starte på en kandidat næste år.
Jeg stiller op til kommunalvalget for at kanalisere mine bekymringer om samfundstilstanden ud i energisk handling. Vi skal opbygge og forme et samfund, med respekt og omsorg for mennesker, naturen og alle levende arter.
Jeg interesserer mig især for vores forhold til miljøet, og hvordan vi kan kæmpe for en mere levedygtig klode. Hvordan vi kan skabe en kommune med meget mere skov og natur til lands og i byerne, fjorde med liv og drikkevand uden giftstoffer.
Vedvarende energiprojekter, der er medejet af folk i fællesskaber, gamle og smukke huse, der bevares og vedligeholdes frem for at blive revet ned.
Du kan række ud til mig på [email protected], eller på tlf: 31 12 37 23 med input og visioner for en grønnere kommune!

Ellie Sabransky er opstillet som nr. 5 på Enhedslistens liste.
Læs hele historien HER