Debatindlæg af Lars Hybel, medlem af Enhedslisten
Nu kan Århusianske borgere få deres fjernvarme via geotermi, fra varmeførende lag 2,5 km. under fødderne. Der er etableret et system, hvor varmt vand hentes op fra dybet – og efter afkøling sendes ned gennem et naborør til genopvarmning.
Det er det østjyske forsyningsselskab Kredsløb, der står for projektet, der er udviklet i samarbejde med geotermiselskabet Innargi, og efter 3 år nu kan forsyne dele af deres fjernvarmekunder med vedvarende energi fra undergrunden.
Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, er der fine forhold for geotermi i Nordsjælland. Hillerød Forsyning har derfor på samme vis foretaget undersøgelser sammen med Innargi. Undersøgelsen afsluttedes i oktober i år og viste, at geotermi ikke kan gøres økonomisk attraktivt i det energimiks, man for øjeblikket har i Hillerød.
Man har dog ladet en kattelem stå åben for en fremtidig løsning. For hvis en nabokommune er interesseret i et samarbejde omkring fjernvarme, kan projektet tages op igen, lyder det fra Hillerød. Det er jo nærmest en invitation til Gribskov Kommune. Jeg vil derfor opfordre forsyningsselskaberne i Gribskov til at tage kontakt til Hillerød Forsyning med henblik på et geotermisk samarbejde.
Læs hele historien HER