Enhedslisten konstituerer sig med Socialdemokratiet m.fl.

Enhedslisten har her til morgen konstitueret sig med Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Moderaterne og Konservative til den nye Region Østdanmark.

Regionsrådsmedlem, Bruno Jerup

Det har været rigtigt vigtigt for os, at vi laver sundhed for alle borgere i den kommende Region Østdanmark.

Vi forpligter os til at lave et løft af psykiatrien. Og ikke mindst en ”følge-over-ordning”, når man går fra børne- til voksenpsykiatrien – det er vores ansvar, at der er nogen til at gribe en, når man bliver atten år i psykiatrien.

Regionsrådsmedlem, Tormod Olsen

Det har været vigtig for os med lighed i sundhed – både den sociale lighed og den geografiske lighed – når vi nu skal dække hele Sjælland.

Vi har også fået et midlertidigt udvalg på psykiatri, hvor der stadig ligger en kæmpe opgave. Og ikke mindst et midlertidigt udvalg, om klima og sundhed, hvor Enhedslisten bliver formand.

Vi holder de grønne ambitioner højt i forhold til grøn omstilling af hospitalerne og borgerinddragelse i form af Ungeklimarådet og et årligt klimaråd.

Læs hele historien HER