Helt op til 25 mia. mere om året. Så meget forlyder det, at råderummet vil vokse ved næste opskrivning senere i juni måned. Det er så stort et tal, at selv finansministeriet kan se, at der er noget galt i deres beregninger, og nu derfor har bebudet et eftersyn af regnemetoden.
Men det handler om langt mere end en regnemetode. Vi har år efter år set fyringsrunder, nedslidte bygninger og lukning af busruter med henvisning til, at der ikke var penge nok. Det har enorme konsekvenser, at budgetterne gennem årtier er blevet kørt alt for stramt.
Dette års aftale bliver helt afgørende for både regionerne og regeringens troværdighed. Skal vi gå ind i den store sundhedsreform med flere sparerunder? Vil regeringen finde på endnu en undskyldning for ikke at investere, selvom milliarderne flyver rundt, og statskassen er ved at eksplodere?
Eller vil regeringen give et seriøst og nødvendigt løft, nu hvor den økonomiske mulighed er der. I vores øjne vil et sådant løft kræve:
- 3 mia. til løft af driftsrammen. Det vil give sundhedsvæsenet mulighed for at udvikle sig i takt med resten af samfundet og give de ansatte mulighed for at få flere kolleger.
- 6 mia. til løft af anlægsrammen. Det vil give mulighed for både at skaffe nyt udstyr, bygge moderne faciliteter og den helt nødvendige renovering af gamle bygninger.
- Der er samtidig behov for, at regionerne sikres mod, at stigende medicinudgifter undergraver aftalens økonomi. Vi fik desværre ret sidste år, da de stigende udgifter til Wegovy ramte sundhedsvæsenet. Og vi har tidligere foreslået, at regeringen overtager denne risiko.
- Det er ligeledes vigtigt, at ufinansierede krav som følge af sundhedsreformen ikke undergraver økonomien. Vi ser i forvejen med stor alvor på aftalens loft over udgifter på hospitalerne, som vil føre til nedskæringer i takt med befolkningens behov for specialiseret behandling stiger.
- Endelig mener vi, at regeringen burde bruge aftalen til at løfte den regionale udvikling af trafik og miljø. Vi har fortsat brug for flere og ikke færre busser og tog. Vi har forsat brug for at kunne gøre mere for miljøet og det rene drikkevand. Modsat mener vi slet ikke det giver mening, at regeringen vil spare på området som et led i gennemførelsen af sundhedsreformen.
- Vi mener desuden, at den store sundhedsreform burde betyde et stop for de administrative besparelser fra trepartsaftalen. Det er åbenlyst, at så stor en reform trækker meget på de administrative kræfter, både lokalt og centralt. Det kan blive et meget dyrt sted at spare på lang sigt, hvis der ikke er tid til at holde styr på arbejdsgange og IT i de nye overgange og sammenlægninger. Regeringen har rig mulighed for at sætte besparelserne i bero og i stedet selv betale for lønløftet til andre personalegrupper.
Alt i alt mener vi, at hvis regeringen i år ikke leverer en aftale, som giver et seriøst og nødvendigt løft bredt på regionernes område, så må konklusionen være, at det løft aldrig kommer – lige meget, hvor mange helligdage de fjerner, lige meget hvor mange penge, der er i statskassen og lige meget hvor højt de sætter pensionsalderen.
Læs hele historien HER