Her i valgkampen har jeg mødt mange, især politikere fra andre partier, som har travlt med at udlægge,
hvad Enhedslisten mener om Energiø Bornholm og også hvorfor. Og gang på gang rammer de desværre
forbi. Af Helle Munk Ravnborg
Så her kommer lidt fakta og også lidt baggrund:
- Enhedslisten er en del af de politiske aftaler, indgået i Folketinget, der ligger til grund for arbejdet
med Energiø Bornholm. - Enhedslisten Bornholm står bag vedtagelserne i den bornholmske kommunalbestyrelse af det
plangrundlag, der muliggør etableringen af Energiø Bornholms landanlæg. - Enhedslisten Bornholm var hovedkraft til at presse på for, at der blev arbejdet seriøst med den
arkitektoniske udformning af landanlægget. Uden dette, kunne udformningen af landanlægget
have været meget værre. Nu bliver det naturligvis en opgave at fastholde de arkitektoniske
principper, som er blevet vedtaget.
For Enhedslisten er det alt overskyggende mål klimahandling nu! Det betyder, at vi skal sikre:
- så meget grøn strøm til Danmark og Europa, så hurtigt som muligt og så billigt som muligt, således
- at vi kan få presset fossil energi ud af energisystemet, og dermed få bremset de galopperende
klimaforandringer, og - så vi kan gøre Danmark og resten af Europa uafhængige af russisk olie og gas.
Det var ud fra disse bevæggrunde, at Enhedslisten har stemt FOR Energiø Bornholm og at Enhedslisten
Bornholm har arbejdet for etableringen af Energiø Bornholm!
MEN (og herfra bliver det lidt langt, når fakta også skal på plads) – forudsætningerne for de politiske aftaler om Energiø Bornholm er imidlertid ikke længere til stede:
- Da Folketinget traf den politiske aftale om at sætte gang i arbejdet med Energiø Bornholm var det i
forventning om, at projektet ville være økonomisk selvbærende. Den forventning blev hurtigt gjort
til skamme. I 2023 blev der indgået en tillægsaftale, der satte et loft over støtten til Energiø
Bornholm på 17,6 milliarder kroner. Enhedslisten er med i denne aftale! - Støtten skulle delvist finansieres fra de indtægter, man forventede ville komme fra udbuddene af 6
GW havvind i Nordsøen og de indre danske farvande. Som bekendt kom der ikke nogen bud på de 3
GW havvind i Nordsøen og udbuddet af de 3 GW havvind i de indre danske farvande blev aflyst.
Derfor er spørgsmålet nu, hvor pengene så skal komme fra. - Og for at gøre ondt værre. I stedet for at indbringe indtægter, blev der i stedet i maj 2025 indgået
en politisk aftale om at give statsstøtte på op til 55,2 milliarder kroner til et udbud af 2 GW i
Nordsøen og 1 GW i Kattegat. Enhedslisten er også med i denne aftale. Her i de seneste dage er
det endda blevet besluttet at skubbe udbuddet af den ene GW i Nordsøen til senere. Sådanne
støttebehov får naturligvis også betydning for støttebehovet for det samlede Energiø Bornholm
projekt. For det samlede Energiø Bornholm projekt forventes støttebehovet at kunne kravle fra de
tidligere anslåede 31,5 milliarder kroner og helt op på 80 milliarder kroner! - Det betyder, at der skal indgås en ny tillægsaftale om finansiering af Energiø Bornholm, fordi den
nuværende aftale ikke er tilstrækkelig til at dække behovet. Her er det naturligvis afgørende at tænke på, hvordan man kan få mest mulig grøn strøm ind i det danske og europæiske elnet, så hurtigt som muligt og så billigt som muligt! - Det er i denne sammenhæng, at bl.a. de økonomiske råd (’vismændene’) nogle år i træk har stillet sig skeptiske over for den samfundsøkonomiske fornuft i Energiø Bornholm projektet, og opfordret til, at man enten opgiver eller gentænker projektet, således at støttebehovet kan nedbringes (Vismænd advarer om, at Energiø Bornholm kan blive for dyr | Indland | DR og Økonomiske vismænd fastholder kritik af Energiø Bornholm | TV2 Bornholm). Samtidig kritiserer de, at der ikke er foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af projektet. Dog foreligger der et notat fra december 2024, som anslår, at værdien af øget forsyningssikkerhed set i et dansk perspektiv vil have en værdi på 150 millioner kroner – mange penge, nuvel, men jo ikke i sammenligning det det to-cifrede milliardtilskud, som Energiø Bornholm kommer til at kræve (Aktindsigt: Prestigeprojekt til 31 mia. kr. giver forsyningssikkerhed for 150 mio. kr.).
- Også tidsplanen er røget. Indtil sidste år var planen, at Energiø Bornholm skulle være etableret i 2030. Nu hedder planen, at den første strøm fra Energiø Bornholm vil kunne leveres i 2034 og at projektet vil stå endelig færdigt i 2036.
- Endelig troede man indtil for få år siden, at der ville blive brug for store mængder af strøm til produktionen af brint og brint-baserede brændstoffer (ofte omtalt som PtX). Og det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at denne tanke var medvirkende, da Ørsted tilbage i 2019 lancerede ideen om Energiø Bornholm. For det var nemlig Ørsted, der introducerede ideen om Energiø Bornholm! Det gjorde Ørsted på et tidspunkt, hvor de havde planer om at etablere et stort PtX anlæg ved Avedøre, og derfor var tanken, at strømmen fra Energiø Bornholm kunne bruges i dette PtX anlæg. Men i 2024 droppede Ørsted ligesom rigtig mange andre aktører sine PtX planer. Brintboblen brast. Det svækker i den grad behovet for at føre store mængder strøm fra Bornholm til Sjælland.
- Kablet fra Bornholm til Sjælland giver derfor meget lidt værdi ud fra et dansk forsyningsmæssigt perspektiv (se ovenfor), særligt når der forhåbentlig kommer bud ind på at etablere yderligere 1 GW havvind i Kattegat til forsyning af Sjælland.
- Om kablet mellem Bornholm og Sjælland giver tilstrækkelig forsyningssikkerhedsmæssig værdi, set fra et tysk perspektiv, til at Tyskland vil være villig til at finansiere en væsentlig del af det, bliver spændende at se. Og bliver nok en krumtap for den endelige beslutning om, hvorvidt Energiø Bornholm skal etableres som en energiø.
- Heldigvis er der alternativer til Energiø Bornholm og også alternativer, som kan vise sig at være til stor fordel for Bornholm. Hvis målet er at få så meget grøn strøm i det danske og i særdeleshed det europæiske elnet så hurtigt og så billigt som muligt, tyder meget på, at det vil være billigere og hurtigere at forfølge den model, som Energistyrelsen præsenterede i sin rapport fra april 2025 (Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 2050), hvor man vil muliggøre direkte forbindelser til udlandet fra havvindsparker etableret på dansk territorie.
- Konkret er der flere muligheder for at trække strøm fra havvindmølleparker etableret syd for Bornholm på de placeringer, Energistyrelsen har forundersøgt til Tyskland. Dette gælder både fra det felt, der hedder Bornholm I Syd, som ligger under 20 km fra en transformerstation ud for Rügen (50hertz.com > Grid > Grid developement > Offshore projects > Ostwind 4), og for det felt, der hedder Bornholm II ( Why choose UK floating wind over Irish fixed-bottom? The case for cross- border projects | Recharge ). Dette vil overflødiggøre landanlægget på Bornholm. Men det vil fortsat betyde, at der skal etableres vindmølleparker i Østersøen og Rønne Havn kunne fortsat være et godt bud på en udskibningshavn. Samtidig ser Enhedslisten Bornholm et stort potentiale i, at de bornholmske havne – altså også fx Nexø Havn – forfølger muligheden for at blive servicehavne for mange af Østersøens havvindmølleparker. Det er der mange arbejdspladser i og det vil skabe god aktivitet i de bornholmske havne.
- Endelig er det ikke bare i Danmark, at det ser svært ud for PtX planerne. Det gør det også i Tyskland. Så sent som for et par uger siden, kom den tyske rigsrevision ud med en rapport, hvoraf det fremgår, at Forbundsministeriet for Økonomi og Energi (BMWi) har erkendt, at det er nødvendigt at genoverveje tilgangen i forhold til brint. Grunden er, at det ikke ser ud til, at grøn brint – til trods for årlige tilskud på milliarder af euro – bliver konkurrencedygtig inden for en overskuelige fremtid. Den tyske rigsrevision opfordrer derfor den tyske regering til at foretage et "realitetstjek" af sin tilgang til brint. Uden et sådant realitetstjek, siger Rigsrevision, er risikoen, at Tyskland ikke når sine 2045 klimamål, og at den tyske føderale finansielle situation bliver bragt i fare (Germany must revise hydrogen strategy in view of slow ramp up – auditors | Clean Energy Wire)
- Vejen til grøn omstilling ser i stigende grad ud til at gå gennem elektrificering, som langt den mest energieffektive vej.
Samtidig hersker der i den bornholmske debat en betænkelig tendens til at blande spørgsmålet om Energiø Bornholm og en mulig erhvervspark sammen.
Her er det værd at huske på, at samtlige af de offentlige høringer, der blev gennemført i 2022 og 2023
vedrørende Energiø Bornholm ALENE omhandlede Energiø Bornholm, dvs. havvindmølleparkerne og det
tilhørende landanlæg, mens det fra såvel borgmester og kommune som fra Energistyrelsen og Energinet
gang på gang blev understreget, at yderligere planer om PtX (altså produktion af brint og brint-baserede
brændstoffer) og andre industrianlæg i en erhvervspark IKKE var på tegnebrættet, og derfor IKKE var en del
af høringerne.
Dette ændrede sig med et trylleslag i 2024, hvor kommunalbestyrelsen pludselig – som et lyn fra en klar
himmel og UDEN forudgående offentlige høringer – skulle tage stilling til, om man skulle igangsætte
arbejdet med at planlægge for en energierhvervspark i tilknytning til energiøens landanlæg.
- Enhedslisten Bornholm mener, at denne fremgangsmåde lider af et kolossalt demokratisk
underskud, fordi man ikke åbent fremlægger den samlede plan, men derimod bid for bid
introducerer nye elementer – en fremgangsmåde, der kan beskrives som ’salamimetoden’ eller
’når man rækker lillefingeren og pludselig er hele armen væk’ Demokratisk underskud i vigtige
energibeslutninger. - Enhedslisten Bornholm ønsker en energieffektiv grøn omstilling og derfor er vi dybt skeptiske over
for PtX, dvs. brint og brintbaserede brændstoffer, som en væsentlig del af den grønne omstilling,
så længe energitabet er så kolossalt stort (40-80%) som tilfældet er i dag. Og uden PtX forsvinder
grundlaget for en energierhvervspark i tilknytning til landanlægget. Drømme og fantasier om vejen
til de 42.000 bornholmere - At bede kommunens planafdeling udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan for en
energierhvervspark, som ingen kan sige hvad skal indeholde, blot fordi energiindustriens lokale
lobbyorganisation, Baltic Energy Island, ønsker det, finder vi er en ganske uhensigtsmæssig
anvendelse af kommunens ressourcer, særligt når så mange andre initiativer, som fx boligprojekter
og andet, står i kø for at få udarbejdet lokalplaner. - At udarbejde planer for andre menneskers ejendom, uden at kunne redegøre for den
samfundsmæssige nødvendighed – almenvellets interesse – og dermed skabe usikkerhed og
utryghed for de pågældende borgere, finder vi ganske uanstændigt, grænsende til
grundlovsstridigt. Læs mere her For Enhedslisten handler det om anstændighed. – Bornholm.
Læs hele historien HER