Debatten om flertalstyranni i Fanø Byråd dukker jævnligt op i både møder og læserbreve. Nogle gange ledsaget af dramatiske ord om partier, der “tromler” andre, eller beslutninger der skulle være truffet hen over hovedet på både borgere og kollegaer. Det lyder voldsomt. Men det er svært at genkende billedet, når man ser på, hvordan arbejdet i byrådet faktisk foregår.
For det første: På Fanø træffes beslutninger efter ganske almindelige, åbne, demokratiske procedurer. Der er intet hemmeligt eller usædvanligt i, at et flertal beslutter en politisk retning. Det er præcis sådan dansk kommunalt selvstyre er indrettet – og sådan det altid har været. Det gælder uanset hvem, der danner flertal i
en given periode.
Når nogen bruger ordet flertalstyranni, får man det indtryk, at flertallet hverken lytter eller tager debatten alvorligt. Det stemmer ikke med virkeligheden. Mange af de sager, som nu bruges som eksempler – fx Lycium, Rindby-planen eller Kallesbjergvej – har været igennem lange processer, høringer, udvalg og gentagne
politiske drøftelser. Det fremgår tydeligt af byrådets egne mødereferater og politiske kommentarer, som alle borgere kan læse. Se fx gennemgangen af møderne 9.oktober 2023 og 12. september 2022, hvor der netop fremlægges et billede af omfattende debat, uenighed og åbne afstemninger.
Det andet, der overses i kritikernes fortælling, er dette: Flertallet har ikke ændret spillereglerne for samarbejdet. Hvis noget – så har perioden været præget af en bemærkelsesværdig grad af høringer, borgerinddragelse, åbne processer og direkte politiske drøftelser. Udviklingsplanen for Rindby Strand er et godt eksempel. Den blev sendt i omfattende høring, og alle partier – også de kritiske – fik rig adgang til at
præge processen.
Og når Alternativet i deres opslag kritiserer manglende §17, stk. 4-udvalg, så er det værd at minde om: Det blev faktisk drøftet og arbejdet med i forrige periode, men der var ikke politisk flertal for det. Det står sort på hvidt i processen om udvalgsstruktur, som også involverede eksterne eksperter.
Derfor er det ikke korrekt, at nogen ”har forhindret” de udvalg – der var bare ikke enighed om dem.
Det tredje er måske det vigtigste:
Uenighed er ikke et tegn på krise – men på demokrati.
Byrådet på Fanø er ikke, og skal heller ikke være, et rundkredsmøde, hvor alle altid synes det samme. Når nogen fremlægger et politisk forslag, kan der ske tre ting: Det vedtages, det forkastes – eller det sendes tilbage i udvalg. Det er ikke tyranni. Det er politik.
Til sidst:
Der vil altid være utilfredshed, når ens parti står uden for flertallet. Sådan er demokratiet. Men det er noget andet end flertalstyranni. Og det er vigtigt at kende forskellen.
Jeg tror, de fleste borgere ønsker sig et byråd, der arbejder sagligt, åbent og med respekt – også når vi er uenige. Det kræver, at vi alle – både i og uden for byrådssalen – holder os til fakta og undlader at mistænkeliggøre hinandens motiver. Også dét er en del af demokratiet.’’
Lasse Harder Schousboe, byrådsmedlem for Enhedslisten
Læs hele historien HER