Rasmus Vestergaard Madsen, socialpædagog og tidligere socialordfører i Folketinget for Enhedslisten, kommer i Bogcafe´n i Horsens og holder et oplæg om profit på velfærd med undertitlen ”Man tjener da ikke profit på mennesker med handicap og udsatte børn.” Han vil komme ind på hvordan der sker et grundlæggende skred i pædagogikken, når samfundet poster store summer i et voksende marked for privatejede institutioner, hvor hensynet til profit bliver en del af kalkulen omkring trivsel og trygge rammer for vores sårbare borgere. Han vil komme ind på spørgsmålene: Tallene bag – hvor stort er markedet? Hvad gør det ved pædagogikken og menneskesynet? Hvad er konsekvenserne for vores allermest udsatte samfundsborgere?
Britta Bitsch, byrådsmedlem for SF i Vejle, kommer ved samme lejlighed i Bogcafe´n, hvor hun bl.a. vil fortælle om det private friplejehjem, der i 2023 måtte indgive en konkursbegæring, hvorefter Vejle Kommune samme dag måtte finde en midlertidig løsning for at sikre driften og plejen af de 38 beboere. Det var konkurs nummer 60 blandt private leverandører i ældreplejen.
Alle er velkommen til at komme og høre de to oplægsholdere fortælle om problematikken omkring de privatejede institutioner for børn, unge, ældre og handicappede. Debatmødet, der er arrangeret af Enhedslisten og SF, finder sted søndag den 25. maj fra kl. 12.00 til 14.30.i Bogcafe´n, Smedegade 17 i Horsens.
Læs hele historien HER