Regeringen og resten af de borgerlige er blevet enige om hvad vi skal gøre med de arbejdsløse…
Af Johan Weltzin Kristensen, kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Borger- og Arbejdsmarkedsudvalget
Beskæftigelsesreformen er en reform af et monster af et beskæftigelsessystem. Om forandringen bliver til det gode er svært at sige. Kommunerne får en hvis grad af handlefrihed (dog uden de store ressourcer), og kan derfor i nogen grad sætte sit præg.
Spørgsmålet er derfor hvordan det skal udrulles i Svendborg. De mange gråzoner, giver på godt og ondt, måske muligheder for handling. Men det kræver opmærksomhed på at vi ikke taber dem der har mest brug for støtte.
Her er en lettere pessimistisk vue over beskæftigelsesreformen så blikket kan skærpes, når den henover det næste års tid skal rulles ud. Det er skrevet ud ”Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen, april 25”, der danner grundlag for de lovforslag der løbende vil blive stemt igennem den kommende tid.
Hvad?
Beskæftigelsesreformen har været længe undervejs, og der har været nedsat kommisioner. Nu er der lavet en aftale. Det er regeringen (S+M+V) + LA, K DF og RV (SF sprang delvist fra i sidste øjeblik)
Den sigter at spare 2,7 milliarder fra 2030. Det sker i en manøvre hvor kommunerne ikke længere er forpligtigede til at have et jobcenter. Istedet er der mulighed for at A-kasser og privateleverandører i højere grad kan varetage beskæftigelsesindsatsen.
Det er i højere grad metodefrihed, og i stedet skal det være økonomiske præmier til kommuner hvis folk kommer i arbejde.
Der vil generelt være færre krav til lovpligtige samtaler og særlige støtte ordninger, i både kommuner og a-kasser, hvilket reducerer udgifter til eksempelvis sagsbehandler løntimer.
Hvornår?
Reformen er netop vedtaget, så skal aftalen laves til konkrete lovforslag. Implementeringen sker løbende, startende fra februar 26. Første skridt er at udfase ‘særlig støtte’. Folk der allerede er visiteret eller bevilget, vil ikke blive ramt. Og derefter udrulles det over 26, og gælder fra 1 januar 27.
Da lovforslagene må forventes at blive vedtaget, så starter arbejdet allerede nu i kommunen, med at omstille sig til reformen.
Ændring?
1) Jobcentrene kan lukkes eller opdeles – og deres opgaver varetages af private.
Kommunerne må lukke jobcentrene hvis de har lyst, og istedet udliciterede beskæftigelsesindsatsen til private virksomheder. Eller fordele det ud over forskellige forvaltninger.
Fremover vælger man når man bliver arbejdsløs om man vil have et kontaktforløb hos kommunen, a-kassen eller en privat virksomhed, de første 4 måneder. Den indstans der vælges til kontaktforløbet, kan så i perioden hold samtaler og indstille til kommunale tilbud.
2) Præmier for job, der kan bruges til kommunal velfærd.
Fremover vil der ikke være krav til proces. Fx antal samtaler, tilbud osv.. Nu er det istedet resultat; kommer folk i job varigt og er virksomhederne tilfredse.
Der indføres en job-præmie, hvor kommunerne får penge til generelle serviceudgifter, desto flere løntimer de kan få folk til at tage.
3. Færre grupper, færre rettigheder?
Tidligere er arbejdsløse blevet inddelt i grupper. Med de grupper fulgte de forskellige krav og rettigheder. Antallet af grupper reduceres nu til 5. Den manøvre forventes at indbringe 1/3 af den samlede 3 milliardsbesparelse.
Generelt for grupperne gælder det at alle nu er jobparate, og derfor forventes inden for 6 måneder at kunne være i job. Det vil eksempelvis betyde at dagpenge modtagere vil blive mødt af et jobfokus, frem for mulig efteruddanelse eller kursus for brancheskift.
Unge (under 30) uden udannelse, vil også fremover være jobparate – frem for tidligeres uddanelsesfokus. Det vil bl.a. betyde afskafning af diverse muligheder for aktiveringstilbud, ret til mentorstøtte, læse- skrive og regnetests.
Alle kommunerne får en pulje på 22 millioner årligt (hvis alle får søger og får ligeligt = 200.000 kr. til Svendborg kommune) til indsatser for udsatte borgere og folk med handicap. Eksisterende puljer for samme målgrupper nedlægges.
Det bliver mere simpelt, men målgrupperne er også opstået af en grund: for at kunne fordele rettigheder til dem det er tiltænkt. Og når det overordnet set er en spareøvelse, står de ressourcer der tilføres på ingen måde mål. Det er derfor om at være vågen om forsimplingen i praksis fjerner rettigheder, eller stiller den enkelte i en juridisk gråzone der er retsikkerhedsmæssigt problematisk.
De indsatser der har været beskyttet af rettigheder er nu op til en vurdering, med baggrund i dialog den arbejdsløse og sagsbehandleren imellem. Eksempelvis forsvinder ressourceforløb, særlig støtte og andre tilbud som var relateret til specifikke målgrupper.
Rehabiliteringsteams nedlægges, og det er op til kommunerne hvilke fagligheder der skal inddrages i sager om fx førtidspension og fleksjob. Der skal dog stadig indrages en lægelig rådgivning, som en del af den samlede beskrivelse af den arbejdsløse.
Det gælder også hvis der skal sanktioneres. Der vil fremover være sagsbehandlerens vurdering. Forligskredsen beder kommunerne om at trække retten til hjælp i en måned, hvis tilliden mellem sagsbehandler og borger er brydes. Det er op til sagsbehandleren at vurdere om hvorvidt der fx sker en tilsidesættelse af pligten til at stå til rådighed, uden en rimelig grund.
Hvem kan der klages til, hvis ens rettigheder og det man har krav på ikke er overholdt? Det er beslutninger opstået i dialog og efter sagsbehandlerens skøn? Vi er altså i en gråzone, der retsikkerhedsmæssigt risikerer at stille folk dårligt.
Neoliberalisme; Socialdemokratiske reformer med en individualiseret og konkurrencefokusseret klangbund.
Beskæftigelsesreformen er et klassisk eksempel på den måde den nuværende ‘lilla-regering’ laver reformer på. De er et produkt af socialdemokratisk systemforståelse, markedsideologi og langsigtet pragmatisme. Kort sagt; neoliberalisme. Langsomt omkalfatres velfærdssamfundet gennem reformer, der i deres grundforståelser ligger langt fra solidariske grundværdier, tildeling af rettigheder og retfærdig deling af samfundets stigende produktivitet og velstand.
Reformens neoliberale træk kan bl.a. ses på i følgende kendetegn:
• Reformerne sigter på at forandre velfærdssamfundet, og er målrettet kernevelfærds områder. Med soicaldemokratiets legitimitet, er intet helligt. De er målrettede og ikke bare simple, brede grønthøster nedskæringer.
• De hævder at være drevet af “mennesket før systemet”, afbeaurkratisering, administrationsbesparelser, effektivisering, borgeren i centrum. I praksis er det hver for sig selv og individualisering.
• Under slagordet; fritvalg – Langsom reducering af statslige velfærdsleverancer, og øget incitament, og skabelsen af nye markeder, for private alternativer og forsikringer.
• Ansvaret placeres hos kommunerne, men der følger ikke tilstrækkelige ressourcer med. Det sælges som frihed, men vil i praksis opleves som færre rettigheder, retsikkerhed og mindre velfærd.
Bagsiden er også øgede administrations udgifter, bureaukratiske markedshæmsko, fjernelse af kollektive rettigheder og solidariske løsninger.
Så alt i alt en lidt pessimistisk tiltro til beskæftigelsesreformen gamle vin. Det lugter af gammelkendt neoliberalisme. Men altså det er med de pessimistiske briller på. Der er også potentielt gode ting, og det er ikke fordi det nuværende beskæftigelsesregime er fantastisk. Så når reformen rulles ud, vil der meget vel komme mange pest eller kolera valg.
Det må vi tage hen ad vejen, og så kæmpe for det mindst ringe. Fokus må være på hvordan folk stilles rettigheds- og retsikkerhedmæssigt. Det er hvad vi må arbejde med, indtil får beskattet de arbejdsfrie gevinster og indført basisindkomst.
Se Victoria Velasquez (Ø) pressemeddelse om reformen her.
3F’s gennemgang af reformen her.
Har du lyst til selv at dykke ned i aftalepapiret ligger det her.
Læs hele historien HER