Den nye ældrereformen er et tveægget sværd, der rummer faren for at øge uligheden, og for at tabe de mindst ressourcestærke på gulvet. Der er lagt op til mulighed for et markedsbaseret sundheds- og plejeområde. Det bliver både dyrere og mere usikkert, det ved de blandt andet i Sverige. Her har de i mange år privatiseret kommunale plejetilbud, med forfærdelige følger menneskeligt og økonomisk.
Reform af ældreområdet
Regeringen har vedtaget en ny ældrereform, lanceres som ‘frisættelse’ og ‘menneske før system’.
- Det er fx lokalplejehjem – etableres i privat selskabsform og er frie til at tilbyde tilkøbsydelser. Det åbner op for ulighed; a- og b-hold.
- Det er også “helhedsvurderinger”, hvor den enkelte borger og sundhedsfagligt personale bliver enige om hvilken hjælp, der er brug for. Det er retssikkerhedsmæssigt en gråzone, da det bliver uklart, hvilke rettigheder den enkelte har.
- Færre tilsyn. Der skæres ned på krav om tilsyn. Der vil således blive færre skrækhistorier fra forskellige private profit aktører – fordi de ikke bliver opdaget! Men fjerner også muligheden for en konstruktiv opfølgning og løbende forbedring via en dialogbaseret tilsynspraksis, som det er nu.
Plejecenterråd
På positiv siden er der i reformen fokus på inddragelse og åbning af plejecentrene, bl.a. gennem plejecenterråd. Svendborg Kommune har allerede plejecenterråd på alle 15 plejecentre. De skal sikre indflydelse til beboere, pårørende, ansatte og lokalsamfundet. Ideen er god og arbejdet er godt igang.
Bud på en omsorgsfuld og værdig seniorpolitik
Enhedslisten har fire ben, vi synes der er vigtige lokalpolitisk for at den demografiske udvikling med store senior årgange kan løses, på en omsorgsfuld og værdig måde.
1) Rekruttering og uddannelse
Arbejdskraft på ældreområdet skal være fagligt funderet og kvalificeret., hvilket kræver en ambitiøs politik for tiltrækning og tilknytning. Arbejdspladser skal være tidmæssigt fleksible. One size, don’t fit all.
Dansk og sprogkundskaber kan være en udfordring, – der skal tilbydes undervisning, screening mm.. Man skal vægte en grundlæggende empatisk, respektfuld og omsorgsfuld tilgang og kultur. Kønnede dynamikker kan være til stede og der må generelt arbejdes for ligestilling og mangfoldighed blandt medarbejderne.
2) Lokalsamfund og medborgerskab
Frivillighed bruges ofte når den generelle rettighedsudhuling og omsorgskrise i samfundet skal modsvares. Vi synes, det er afgørende at se frivillighed som et supplement og værne om ordentligt lønnet arbejde og faglighed. Frivillighed er ikke en spareøvelse, men en mulighed for øget medindflydelse og demokratisering. Det kræver ledelsesmæssigt overblik og ressourcemæssig prioritering. Det skal være muligt for de ansatte at arbejde helhedsorienteret og omsorgsfuldt i hverdagen. Det er også en del af fagligheden, og skal ikke overlades til frivillige.
Vi mener grundlæggende, at det er medborgerskab at involvere sig og tage ansvar for det fælles. Råbe vagt i gevær og klage,når det er påkrævet, hvilket det kan blive, når den nye ældrereform reducerer tilsynet.
3) Indtægtsiden og unddragelse
Engang var reformer et symbol på indførelse af nye rettigheder, opnået gennem kollektiv styrke. Solidariet. Nu er reformer i højere grad spareøvelser, reducerede rettigheder og markedsliggørelse af det fælles.
Vi mener ikke der mangler penge og ressourcer, tværtimod. Vi er rigere end nogensinde, og produktiviteten bliver ved med at stige. Problemet er, at de rige bidrager mindre og mindre til fællesskab med den rigdom, de skaber ud fra vore fælles ressourcer.
Den demografiske udvikling (store årgang – flere ældre), kræver flere ressourcer. Vi ønsker reformer, der giver rettigheder. Solidariske reformer for de mange og ikke kun for de, som har råd til tilkøb.. For at få råd til reformer skal der skaffes midler via progressiv beskatning af formue og arbejdsfrie gevinster. Det handler om medborgerskab – det modsatte af individualisering og kynisme.
4) Geografi og sammenhænge
Plejecentrene skal være en del af et lokalsamfundet, indbyder til besøg og involvering af pårørende og andre borgere. Placering, arkitektur, tilgængelighed, mobilitet og offentlig transport skal indtænkes. Adgangen til grønne område, kunne med fordel kombineres med børnehaver, nabofællesskaber eller foreninger.
På samme måde kunne indendørs faciliteter skabe åbne fællesskaber om strikkegrupper, litteraturklubber, sprogundervisning,, dart- og kortspil m.m.. Mad og måltider er stærke fællesskaber. F.eks. kunne der indføres spisebilletter til unge, der bor alene, om at spise med. Kunne også være andre ældre i området. Samvær på tværs og at forbinde ældreliv med livet og samfundet generelt.
Lokalpolitik og omsorg
Lokalpolitik skaber rammerne for hverdagens liv. Derfor håber Enhedslisten, at der efter valget vil være et lokalpolitisk flertal for en solidarisk, omsorgsfuld og værdig seniorpolitik.
De store efterkrigsårgange er trådt ind i ‘den 4. alder’. Også i Svendborg Kommune vil vi opleve en markant stigning af seniorer. Også derfor er seniorpolitik vigtig, og et af de store områder lokalpolitisk. Det er vigtigt, ikke kun for ældre og pårørende – men for alle.
Udvalget for omsorg og værdighed.
Blandt Svendborg Kommunes otte politiske udvalg er Senior-, Social- og Sundhedsudvalget det største. Målt på økonomi, medarbejdere og omfang.
Her dannes politik for kommunens plejehjem, sundhedstilbud og udsatte. Udvalgets politik har konsekvenser for tusindvis af ansatte og borgere i kommunen. Udvalget har at gøre med mennesker og hvordan vi er sammen som medborgere.
For Enhedslisten går socialisme og feminisme hånd i hånd. Vi drømmer om et omsorgsfuldt, værdigt og solidarisk samfund. Det er en af velfærdssamfundets fineste opgaver. Stod det til Enhedslisten skulle det afspejles i navnet: Udvalget for omsorg og værdighed.
Læs hele historien HER