Konsekvens af ”ghetto”-boligers nedrivning bør undersøges

Et flertal i Aarhus Byråd har besluttet at rive op mod 1000 almene boliger ned i Gellerup-Toveshøj og i Bispehaven. Imod dette er kun Enhedslisten. Men hvad er konsekvensen af disse nedrivninger i de såkaldte ”ghettoer”? Det bør undersøges videnskabeligt, hvad virkningerne er for de mennesker, disse beslutninger går ud over, altså de beboere der tvinges til at flytte.

Pressemeddelelse, 10.12.2021, Viggo Jonasen, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten, formand for Teknisk Udvalg.

Enhedslisten stiller derfor dette forslag i Aarhus Byråd:

”Aarhus byråd beslutter at iværksætte samfundsvidenskabelig undersøgelse af virkningerne (f.eks. af VIVE eller Institut for Statskundskab) af byrådsbeslutninger om nedrivning af boliger i ghettoer:

Det undersøges, hvilke valg om bopæl og andre socio-økonomiske forhold de mennesker, hvis boliger udpeges til nedrivning, træffer angående fremtidig bolig-lokalisering, og hvilke konsekvenser der følger af de påtvungne valg.

Det undersøges, hvilke forbedringer / forringelser de nedrivningsbeslutningsramte opnår med hensyn til bolig, erhverv og hele samfundsmæssige placering.”

 ”Det er ønskeligt, at byrådet og Danmark får kendskab til, hvordan borgernes livssituation påvirkes af de ganske vidtrækkende beslutninger, som byrådet træffer om nedrivning af boliger og udsmidning af mennesker af disse boliger,” siger forslagsstiller Viggo Jonasen, medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten.

Forslaget fra Enhedslisten er på dagsordenen på byrådsmødet i Aarhus d. 15.12.

Læs hele historien HER