Susanne Flydtkjær

Jeg stiller op som folketingskandidat, fordi jeg mener, jeg har erfaringer, som kan gøre god nytte i Enhedslistens folketingsarbejde. Mange års aktivt arbejde i lokalafdelingen og regionalt gør at jeg kender partiet godt. For mig er det væsentligt at at politik i Enhedslisten udvikles i en dialog og sammen med medlemmerne. Ikke kun af hensyn til demokratiske principper, men også fordi politikken bliver bedre af at bruge medlemmernes ressourcer. For nylig er jeg - og hele enhedslisten nordjylland i forbindelse med udviklingen af vores regionale valgprogram blevet bekræftet i dette. Jeg har været valgt til Regionsrådet de sidste 7 år hvor jeg udover sundhed primært har arbejdet med klima, miljø- og råstofområdet. Og ikke mindst har konstateret at der er brug for meget mere sammenhæng mellem afdelinger, udvalg, kommunal, regions-folketingspolitik.
Jeg far tidligere været fagligt aktiv og været TR og har gennem mit tidligere arbejde som kommunal sagsbehandler konkret indsigt i konsekvenserne af den førte arbejdsmarkeds- og socialpolitik for almindelige mennesker. Sådanne erfaringer er vigtige at inddrage i arbejdet i folketinget.
Vi har brug for, at Enhedslisten markerer en klar opposition til den socialdemokratiske regerings politik på en række områder og fremlægge visionære bud på, hvordan vi synes de store udfordringer, som vi står over for løses. Dagligdagens kompromisser og små sejre er vigtige, men vi skal hele tiden understrege, at vi vil mere end det.

Køn: Kvinde
Alder: 58
Afdeling: Aalborg
Uddannelse: Socialformidler
Beskæftigelse: Arbejdsløs
Fagforening: DM