Sinem Demir

Vores klode lider - det er Enhedslistens opgave at sætte en stopper for kapitalismens evige rovdrift og profitjagt.

Fremmedfjendskhed vokser i dansk politik. Racisme i nyhedsmedier og på sociale medier er blevet alment, og det seneste år har vi bevidnet flere hadforbrydelser.

Skiftende regeringer har gennemført forringelser af vores uddannelsessystem, sociale sikkerhedsnet og livskvalitet. Besparelserne på vores sundhedssektor, øger risikoen for fejlbehandlinger og slider på vores sundhedspersonale. Jagten på syge og arbejdsløse er afskyelig og uacceptabel.

En S-regering er ikke en garanti for progressiv politik, hvilket vi også har set under covid19-pandemien. Derfor har vi en stor opgave med at støtte og styrke bevægelserne, samt tydeliggøre vores socialistiske politik og stille mere radikale krav.

Jeg er fynbo med tyrkiske rødder, som bor i kollektiv på Amager. Jeg er konfliktramt tjener og tillidsrepræsentant.
Jeg er medlem af Borgerrepræsentation, Hovedbestyrelsen, Internationale udvalg, Europapolitiske udvalg, Faglige landsudvalg og repræsenterer Enhedslisten i European Left. Derudover er jeg bestyrelsesmedlem hos 3F Kbh, 3Fs hovedkoordinatorer på Jobpatruljen, initiativtager til Faglig sexisme, medstifter af antiracistisk netværk, tidl. rådsmedlem for HDP Europa og tidl. talsperson i Danmark.

Mit engagement, min tilgang og indignation gør mig til et godt talerør og repræsentant for de mål vi har. Derfor håber jeg, at I genvælger mig som folketingskandidat.

Køn: Kvinde
Alder: 28
Afdeling: Nordvest
Uddannelse: STX
Beskæftigelse: Konfliktramt tjener
Fagforening: 3F