Selma Bolø

Jeg er vokset op ved den tyske grænse. Jeg skænkede ikke politik en tanke, indtil flygtningekrisen i 2015 ramte og jeg så med mine egne øjne, hvor modbydeligt vores land kan behandle mennesker.

Dagen i dag er grænsekontrollen, der blev sat op under flygtningekrisen, der stadig som en trist påmindelse om, at vi ikke vil hjælpe folk på flugt. Hver gang jeg kører over den fyldes jeg med harme over, hvor mange ressourcer vores land bruger på at vise fjendtlighed frem for at hjælpe dem i nød.

Enhedslistens vigtigste opgave er at vise, at solidaritet er vejen. Og vi skal vise det i hele landet. Kun sådan får vi reel indflydelse. Det er afgørende, hvis vi vil skabe et samfund, der sætter velfærd over profit, tager klimakrisen alvorligt og beskytter dem, der har mindst.

Jeg har de sidste par år været kandidat i Sydjylland, og det er en ære at bidrage til Enhedslistens vigtige arbejde. Kampen for en bedre verden, skal tages i fællesskab – jeg er glad for at gøre det med jer

Hvordan ser du Enhedslistens politiske rolle som parti i Folketinget? I hvor høj grad er vi protest parti og i hvor høj grad et parlamentarisk indflydelsesparti?
“Jeg ser Enhedslisten som et parti, der udnytter alle muligheder – både for at protestere og for at opnå reel indflydelse. Jeg synes dog det er vigtigst at vi har øjne på den parlamentariske indflydelse, da det er her vi kan kæmpe for alle de ting, som vi har lovet vores vælgere. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at lokale sager også får plads i den nationale politik. Vi skal give vælgerne demokratisk selvsikkerhed, og vise at éns stemme på Ø bliver brugt flittigt”

Hvilken enkeltstående politisk sag synes du er vigtigst at gå til valg på for Enhedslisten?
“I 2024 steg andelen af fattige børn i alle kommuner i Syd- og Sønderjylland. Det er ikke vores velfærdssamfund værdigt. Enhedslisten skal stå på vagt for at ingen børn vokser op i fattigdom, og kæmpe for at de rige, som de sidste par år har haft en guldfest takket være regeringen, får lov at betale mere i skat, så goderne i vores samfund kan fordeles bedre.”

Køn: Kvinde
Alder: 26
Afdeling: Indre By
Uddannelse: Internationale Studier
Beskæftigelse: Generalsekretær i Rød-Grøn Ungdom
Fagforening: DM