Pil Christensen

"Der er mere end nogensinde behov for konkret grøn politik, der forbedrer livet for mennesker gennem trygge, grønne og meningsfulde jobs, en styrket og klimasikret velfærd og fri adgang til vild natur. Jeg har været en del af bevægelsen for en social retfærdig grøn omstilling i mere end et årti og arbejder dagligt med natur og klima. Det tilbageslag, vi ser for den grønne sag i disse år, er alarmerende. Opbakningen falder, fordi den grønne omstilling alt for ofte er drevet af markedet og øger uligheden. Det er ikke de store forurenere, der betaler prisen – det er almindelige mennesker. Enhedslisten har en nøglerolle at spille, fordi vi har en vision for en socialt retfærdig grøn omstilling, der kan samle bred opbakning. Vi skal sikre klimaretfærdighed for fremtidige generationer og en vidunderlig natur for os, der lever nu. Det kræver politik, der lægger regningen hos de store virksomheder, som har smadret vores klima, og hos de svinebaroner, der har udnyttet og ødelagt vores natur."

Hvordan ser du Enhedslistens politiske rolle som parti i Folketinget? I hvor høj grad er vi protest parti og i hvor høj grad et parlamentarisk indflydelsesparti?
"Enhedslistens styrke er, at vi både er et protest- og et indflydelsesparti. Som støtteparti til en rød regering skal vi kæmpe for maksimal indflydelse. Kampen for social retfærdighed og grøn omstilling er for vigtig til at lade være. Under en borgerlig regering, som nu, er vores rolle som protestparti vigtigere. Men vi skal altid kunne vise et klart alternativ til den førte politik og bringe bevægelsernes budskaber ind på Christiansborg – for protesten og indflydelsen er hinandens forudsætninger."

Hvilken enkeltstående politisk sag synes du er vigtigst at gå til valg på for Enhedslisten?
"En rød-grøn omstilling
-Sikre social tryghed ved en grøn jobgaranti, som ikke tømmer udkanten for mennesker og ressourcer
-Øge ligheden ved at klimasikre velfærden, så alle beskyttes mod klimakrisens direkte konsekvenser som forhøjet vandstand mv.
-Juridisk og økonomisk forrang til lokalt ejerskab af energiinfrastruktur
-Jordreform med statslige opkøb af konkurstruede landbrug, leje af jord til unge landmænd med krav om økologi mv.
-Natur- og biodiversitetslov, som sikrer 30 % reelt beskyttet natur"

Køn: Kvinde
Alder: 40
Afdeling: Blågård
Uddannelse: Sociolog
Beskæftigelse: Politisk rådgiver i miljø- og klimaorganisationen Verdens Skove
Fagforening: DM